| Ord | Beskrivelse |
| Merlot | Blå drue. Anvendes ofte som blandingsdrue, med Cabernet Sauvignon. Det på trods er det den mest dyrkede drue i Bordeaux, og den har set fremgang i de nye vinlande.
Giver fyldige vine, med moden frugt og meget lidt garvesyre, som er letdrikkelige.
Når den dyrkes i de nye vinlande, så er resultatet ofte meget fyldige, runde vine, som går hen mod det blommeagtige, mens den afdæmpede, lidt mere tørre udgave ses i de europæiske vinlande. |
| Malbec | Blå drue. Malbec er det Argentinske navn på druen. Meget mørk farve, som tangerer sort. Intens smag af moden frugt, blomme og krydderi. Trives bedst på højsletter, og er da også bedst kendt, som værende Argentinas nationaldrue.
Er en af de seks sorter det er tilladt at benytte i blandinger fra Bordeaux. Bruges primært til at blande med, og gør vinen tør og fyldig.
Endvidere meget udbredt i Cahors, i Frankrig, hvor de AOC-kontrollerede skal indeholde mindst 70% Malbec.
Den argentinske variant er kendetegnet ved mindre tannin, end den tilsvarende franske. |
| Abboccato | Halvsød. |
| Amarone | Kraftig tør vin lavet på halvtørrede druer. Fremstilles i Valpolicella, Veneto, i nordøst-Italien. |
| Annata | Høstår. |
| Bianco | Hvid. |
| Cantina | Vinkælder (Anvendes også generelt swom betegnelse for et vinfirma) |
| Cantina sociale | Andelsbaseret kooperativ. |
| Casa vinicola | Vinhus. |
| Chirette | Meget lys. |
| Classico | Vin fra det oprindelige dyrkningsområde. |
| Denominizione di Origine Controllata | Italiens næstbedste klassifikation - oversættes til "oprindelsesgaranti".
DOC-systemet, også kendt som lov 930, blev indført i 1963, modelleret efter det franske AOC - som en oprindelsesgaranti, for fødevarer og ikke mindst; vin. |
| Denominizione di Origine Controllata e Garantia | Italiens bedste klassifikation - oversættes til "fineste oprindelsesgaranti".
DOCG blev indført efter krav fra de italienske fødevareproducenter, som mente at DOC-klassifikationen blev givet lidt for ofte, til produkter af en lidt for svingende kvalitet. Den mere restriktive DOCG-klassifikation blev derfor indført, og givet til de af DOC-produkterne som var af højeste kvalitet.
DOCG-vinene er statskontrollerede, og de kan kendes på den iøjenfaldende lyserøde forsegling, øverst på flasken. |
| Dolce | Meget sød. |
| Fiasco | Flaske. |
| Frizzante | Boblende, let mousserende. |
| Imbottigliato nello stabilimento della ditta | Tappet på vinhusets ejendom. |
| Imbottigliato origine | Orginalaftapning. |
| Nero | Meget mørk. |
| Passito | Vin lavet på tørrede druer. |
| Produttori | Producent. |
| Recioto | Sød vin fremstillet af delvist tørrede druer. |
| Riserva | En vin med en vis lagring. Hvor længe vinen skal lagres (ældes), før den kan kaldes for riserva, afhænger af det enkelte distrikt. |
| Spumante | Mousserende. |
| Stravecchio | Meget gammel. |
| Superiore | Lidt mere lagret og lidt højere alkoholprocent end samme vine uden superiore. |
| Tenuta | Vinejendom. |
| Vecchio | Gammel. |
| Vendemmia | Vinhøst / årgang. |
| Vino santo | Vin lavet på tørrede druer. |
| Vino da tavola | Italienske klassifikation. Betyder direkte oversat "bordvin". Har ingen krav til druetyper eller fremstillingsmetode. Dækker over alt fra de billigste, til de dyreste vine. |
| Agricola | Landbrugs- eksempelvis "azienda agricola", som betyder landbrugsvirksomhed. |
| Azienda | Virksomhed. Eksempelvis "Azienda agricola" som betyder landbrugsvirksomhed. |
| Agriturismo | Landbrugsejendom som udlejer værelser til turister. |
| Ansonica | Italiensk synonym. |
| Arneis | Grøn drue. Bruges blandt andet i Barolo og Piemonte i Italien. Blev tidligere benyttet til blandinger, men er i den senere tid også brugt til enkeltdruevin. Er blød og har en duft af mandler og ferskner. |
| Armagnac | Brændevin fra sydvestfrankrig. Fremstilles af destilleret vin. |
| Auslese | Udvalgt. Bruges om vin fremstillet af nøje udvalgte druer, hvor sukkerindholdet er højt. |
| Barrel fermented | Gæret på træfade. |
| Barrique | Vinfad, oprindeligt fra Bordeaux. Er cirka 96 cm højt og kan rumme 225 liter. |
| Blanc de blancs | Hvid af hvide. Benyttes om hvide og mousserende vine, fremstillet udelukkende på grønne druer. |
| Blanc de noirs | Hvid af sorte. Benyttes om hvide og mousserende vine, fremstillet udelukkende på blå druer. |
| Botrytis cenerea | Betegnelse for den svampevækst som giver ædelt råd. |
| Brunello | Blå drue. Lokal betegnelse for klonen af Sangiovese-druen (Sangiovese Grosso), som benyttes i Montalcino, til de kendte Brunello di Montalcino.
Brunello er kendt for sin evne til at skabe meget gode vine, der kan holde længe og med kraftig smag af frugter. |
| Cabernet | Italiensk synonym. |
| Cabernet Sauvignon | Blå drue. Opstod i Bordeaux, ved en krydsning af stokke af cabernet franc og sauvignon blanc. Er uden sammenligning den mest benyttede drue fremstilling af rødvin. Med udgangspunkt i Bordeaux, har den bredt sig med succes til resten af den vinproducerende verden. Cabernet sauvignon har et højt indhold af tanin og blandet tit op med andre druer, for at øge kompleksiteten. Cabernet sauvignon har en højt potentiale for at kunne ligge længe, og er typisk optimal efter 5-10 år. |
| Appellation d'Origine Controllé | Fransk vinklassifikation. Modsvarer italiens DOC eller spaniens DOC. |
| Appellation d'Origine Vin De Qualité Supérieure | Fransk klassifikation. Er mindre brugt. Niveauet under AOC. |
| Barbera | Blå drue. Er mest udbredt i Italien, og kommer bedst til sin ret i de nordlige områder. Kaldes til tider for dronningen af Piemonte, da kongen jo er nebbiolo.
Kendetegnene er frisk syrlighed og lav garvesyre. Minder i smagen lidt om Cabernet Sauvignon, dog med mere syre. Er god sammen med kraftig mad og tomatsaucer. |
| Cabernet Franc | Blå drue. Bruges ofte til at blande med i vine fra Bordeaux, for at tilføje aroma og syre. Resultatet er typisk vine der er lidt lettere og mere frugtholdig end cabernet sauvignon. |
| Carignane | Blå drue. Carignane stammer oprindeligt fra det nordlige Spanien og er nu en af de mest dyrkede vine i Frankrig og resten af verden. Den er kendt for sin karakter af røde frugter og er flittigt benyttet til at blande sammen med andre druesorter. Carinane er kendt for at lave gode dagligdagsvine, men er næsten aldrig brugt i de allerbedste vine. |
| Carignan | |
| Ønologi | Læren om vin. |
| Vinifikation | Bruges om selve processen hvor druemost omdannes til vin. |
| Vin de Pays | Fransk oprindelsesgaranti. Niveauet under AOC og VDQS. Har en geografisk afgrænsning. |
| Vinotek | Vinsamling. |
| Vigne | Vinstok. |
| Vins Délimités de Qualité Supérieure | Fransk oprindelsesgaranti. Bruges med geografisk begrænsning.
. |
| Tenementi | Ejendom. |
| Tannin | Bitterstoffer som stammer fra drueskaller, druekerner og stilke. Kaldes også for garvesyre. Tannin giver vinen holdbarhed og kendes som den tørre fornemmelse i munden. Rødvin indeholder mere tannin end hvidvin. Hvidvin har typisk 30 mg/liter, mens rødvin har omkring 1800 mg/liter. |
| Garvesyre | |
| Svovl | Stof som tilsættes vinen, for at forhindre eftergæring, når vinen kommer på flaske. |
| Slotsaftapning | Vin aftappet på et slot, på vinens tilhørssted. Det er ikke et krav at slotsejeren selv ejer vinmarken. Skrives som "mis en bouteilles au Château". |
| Mise en bouteille au Château | |
| Mise au Château | |
| Remuage | Processen hvor champagneflasker drejes, mens de opbevares med bunden i vejret for at opsamle bundfaldet ved proppen. Bundfaldet fjernes senere, ved at vinen fryses og stykket med bundfaldet fjernes. |
| Pupitre | De reoler som anvendes til champagnemetoden, hvor vinen over 4 uger flyttes fra horisontal, til lodret stilling - med bunden i vejret og proppen nederst, for at man til sidst kan fjerne bundfaldet, som lægger sig ved proppen. |
| Propsmag | Smag af mug som stammer fra (kork-)proppen. Propsmagen udvikles mens flasken lagres og kan ikke konstateres før man trækker proppen af flasken. I dag kan propsmag forhindres, ved at benytte specielt imprægnerede propper - eller plastpopper. |
| Barolo | By i Piemonte-regionen, i det nord-vestlige Italien, og samtidig navnet på en af Italiens mest kendte DOCG-klassificerede vine. |
| Cépage | Druesort. |
| Supertoscaner | Begreb som opstod, om VDT-vine fra Toscana i Italien, i 1970'erne, da man begyndte at modernisere produktionsmetoderne og gjorde forsøg med brugen af barrique-fade og andre druesammensætninger, end det er tilladt for DOCG-vine. |
| Sec | Tør. |
| Demi sec | Halvtør. |
| Syrah | Blå drue. Kendes som syrah i de gamle vinlande, i europa - og som shiraz, i de nye vinlande. Druen er den samme, men smagen forskellig.
Syrah er den elegante, som er mod det magre, krydrede, elegante. Hindbær, blomme, ribs og krydderier.
Shiraz er den fyldige. En langt mere fyldig oplevelse, med mere af det hele. Mættet farve, med hindbær, peber og jord. |
| Shiraz | Blå drue. Betegnelse for syrah dyrket i de nye vinlande, og derfor har fået mere sol og varme end europæisk syrah. |
| Sangiovese | Blå drue. Den meste udbredte drue i Toscana, Italien. Den benyttes til alle af Toscana-regionens mest kendte vine; Chianti, Brunello di Montalcino og Vino Nobile di Montepulciano.
Druen oprinder fra Toscana, hvor den blev brugt allerede i det 16. århundrede. Toscana anses da også i dag for druens hjemegn, selvom den har spredt sig til andre italienske regioner.
Sangiovese familien består af flere varianter, herunder "Sangiovese Grosso", som benyttes i Brunello.
Kombinationen af et tyndt skind, og en lang modningsperiode gør at druen er vanskelig at dyrke. Et hurtigt og kraftigt væskeoptag, på grund af regn, kan få druerne til at vokse så voldsomt i størrelse at skindet sprækker. En kold sommer kan betyde at druen ikke når at modnes til fulde, før den bliver høstet. |
| Sangiovese Grosso | Blå drue. Variant af sangiovese-druen som benyttes til Brunello-vinene. |
| Rosso | Rød. |
| Qualitätswein mit Prädikat | Qualitätswein mit Prädikat. Tysk kategori for særligt fine vine. QmP må ikke få tilsat ekstra sukker, for at hæve alkoholstyrken. QmP omfatter følgende underkategorier, der adskiller sig fra hinanden, ved at have forskellige krav til mostvægt.:
Kabinett
Spätlese
Auslese
Beerenauslese, Eiswein
Trockenbeerenauslese |
| Qualitätswein bestimmter Anbaugebiete | Den største vinkategori i Tyskland, der blandt andet omfatter Qualitätsweine.
Kravene til QbA er blandt andet at vinen skal komme fra en tysk vinregion og være fremstillet af en række anbefalede druesorter. QbA-vine skal også have deres alkoholstyrke forstærket ved tilsætning af ekstra sukker, under fremstillingen. |
| Prugnolo Gentile | Italiensk synonym. |
| Primitivo | Blå drue. Benyttes specielt i Apulien, i det sydlige Italien. Er identisk med Zinfandel, som er udbredt i Californien, USA. Vinene er ofetest mørke og kraftige, med tilsvarende tunge aromaer som kirsebær, peber, kanel, chokolade, mens de lettere eksemplarer er har røde bær - som jordbær og hindbær. |
| Premier Cru | Benyttes i Bourgogne, Frankrig. Ligger mellem ikke-Cru og Grand Cru. |
| Pourriture noble | |
| Pinot Noir | Blå drue. Hjemmehørende i Côtes de Nuits, i det franske Bourgogne, men du finder den overalt i verden.
Aromaerne byder på røde bær som skovbær, jordbær, hindbær, kirsebær - og jord, trøffel og krydderier. Frisk syre og fine tanniner.
Benyttes også til champagne, hvor den blandes med chardonnay og pinot meunier.
En lidt besværlig drue, som giver et relativt lille udbytte, hvorfor prisen per flaske kan være højere, end for andre vine. |
| Pinot Gris | Grøn drue. Pinot grigio og pinot gris er teknsik set ens, men dyrkes i hvert sit land. Derfor har de også hver sine karakteristika.
Pinot grigio er italiensk og dyrkes i det nordøstlige Italien. Den er let, sart og frisk i smagen. Produceres ofte på ståltanke, for at bevare letheden. Passer godt til lette retter som salater, fisk og skaldyr.
Pinot gris er fransk og dyrkes i Alsace. Fyldigere og tungere end den italienske udgave. Produceres som regel på træfade, for at give vinen den tungere karakter. Passer til lidt tungere retter, end pinot grigio. Eksempelvis fois gras. |
| Pinot Grigio | Den italienske betegnelse for pinot gris. |
| Oechsle | Skala som udtrykker druemostens sukkerindhold, ud fra vægtfylden. Oechsle-graden er forskellen mellem mostens vægtfylde, og vands vægtfylde. Benyttes til at estimere den færdige vins alkoholprocent, ud fra mostens sukkerindhold. |
| Egetræ | Egetræ bliver oftest brugt til vinlagring, da træsorten passer utrolig godt til dette formål og kan gøre noget aktivt for vinen. Der udover er der også en masse andre fordele, som gør eg let at arbejde med. |
| Oak | |
| Normale | Normal - bruges til at differentiere mellem vine af riserva- og normale-typen. |
| Mourvèdre | Blå drue. "Mourvèdre" er druens franske navn. Dyrkes primært i Spanien og Frankrig på de middelhavsvendte kyster. Bruges bl.a. i blandinger fra Cotes du Rhone og Chateauneuf du Pape. Har en dybrød farve og en kraftig smag af frugt. Benyttes også ofte i sydfranske rødvine. |
| Monastrell | Kaldenavn på spansk. |
| Mis en bouteille par | Aftappet af. |
| Magnum | Flaske som indeholder 1,5 liter - altså det dobbelt indhold af de normale 0,75 liters flasker. |
| Late harvest | Sent høstet. |
| Late Bottled Vintage | Sent aftappet årgangsportvin. |
| Indicazione Geografica Tipica | Italiensk klassifikation. Vin som er typisk for sit område. Kravene til IGT er mindre strikse, end til DOC og DOCG, og giver bønderne mulighed for at eksperientere med druer som ikke kan benyttes indenfor DOC(G)-produktionen. IGT fortæller ikke noget om kvaliteten af vinen, kun at den kommer fra et bestemt område og er egnstypisk, hvorfor kvaliteten og prisen kan svinge meget.
IGT svarer omtrent til det franske vin de pays, eller det tyske Landwein. |
| IGT | |
| DOC | - benyttes i Italien. |
| DOCG | |
| LBV | |
| VDT | |
| VDQS | |
| QbA | |
| QmP | |
| AOC | |
| AOVDQS | |
| Gæring | Processen omdanner sukker til alkohol og kuldioxid, ved at de spaltes af gærsvampe. |
| Canopy management | At pleje og optimere vinstokken, så den har de bedste betingelser for at skabe det ønskede resultat. |
| Canopy | Den del af hele vinstokken, der er synlig over jordoverfladen. |
| Claret | Den engelske betegnelse for det franske clairet. |
| Brut | Rå. Bruges om en meget tør mousserende vin. |
| Château | Vinslot. |
| Clairet | Lys rødvin fra Bordeaux. |
| Cru | Vækst eller vinmark. |
| Cuve | Vinbeholder, tank - af den store slags på flere hundrede hektoliter. Størrelsen varierer. |
| Côte | Skråning eller bjergside. |
| Domaine | Vinejendom. |
| En primeur | Vin som bliver solgt inden den er færdig. Sælges typisk til kunden et halvt år efter druerne er blevet høstet. Kunden få så leveret når vinen er færdigproduceret. |
| Grand cru | Stor vækst. |
| Grand vin | Stor vin. Bruges i Bordeaux om hovedvinen fra et chateau. |
| Bordeaux | Et vinområde i Frankrig. Vinene produceres af en blanding mellem druesorterne Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc, Malbec og Petit Verdot. |
| Colheita | Portvin der lagres i 7 år på fad. Den er lavet af druer fra samme høst. |
| Denominação de Origem Controlada | Portugals bedste klassifikation. |
| Bodega | Vinfirma eller vineri. |
| Cava | Mousserende vin produceret efter champagnemetoden. |
| Crianza | En rødvin der har lagret i mindst 6 år på egetræsfad og efterfølgende 18 måneder på flaske, inden den sælges. |
| Denominación de Origen | Spaniens næstbedste klassifikation. |
| Denominación de Origen Calificada | Spaniens bedste klassifikation. |
| Denominación de Origen de Pago | Spansk klassifikation for vine af høj kvalitet fra enkelte ejendomme. |
| Embotellado en al propiedad | Slotsaftapning. |
| Finca | Vinejendom. |
| Flor | Hinde - gærsvampe som dannes uden på visse druers overflade. |
| Gran reserva | Garanti for at en rødvin har lagret i mindst 5 år og heraf 1,5 år på fad. |
| Eiswein | Sød vin som fremstilles af druer som har fået frost. Produceres i små mængder, og er ret bekostelig. |
| Abbinare | At afstemme mad og vin med hinanden. |
| Acerbo | Umoden. |
| Aciditá | Syreindhold. |
| Acidulo | En vin med højt syreindhold. |
| Acido | Syrlig. |
| Acino | Drue. |
| Acquavite | Destilleret vinmost. |
| Affinamento | Vinens modning på flasker eller fade. |
| Amabile | Sød. Betyder bogstaveligt "elskelig". Bruges om vine, som er sødere end abbocato. |
| Ambrato | Ravfarvet. |
| Amaro | Bitter. |
| Aristocratico | Vin med fantastisk smag. |
| Armonico | Vin med alle elementerne i harmoni. |
| Austero | Vin med karakter og tradition. |
| Barriccato | Vin lagret i barrique fade (ca. 225 liter). |
| Bellini | Blanding af tør Spumante og ferskensaft. |
| Bollicine | Bobler der skaber CO2 i Spumante. |
| Boisé | Som smager af træfad. |
| Botte | Vintønde. |
| Bottiglia | Flaske. |
| Caldo | Varm. |
| Caratello | Fad på cirka 70 liter. Benyttes i Toscana. |
| Charmat | Vinklassifikationsmetode for mousserende vine. |
| Colore | Farve. |
| Corpo | Krop. |
| Decantare | Dekantere. |
| Decantazione naturale | Dekantering uden filter. |
| Delicato | Vin som er harmonisk og fin. |
| Denominazione | Betegnelse. |
| Disciplinare | Samling af normer for DOC-vinproduktionen. |
| Equilibrato | Med afbalancerede elementer. |
| Enologo | Vinekspert - som oftest en universitetsuddannet ønolog. |
| Enoteca | En butik med et stort udbud af kvalitetsvine - modsat bottiglieria med mere dagligdagsvine, og vinaio vinbarer. |
| Estratto | Ekstrakt der er tilovers efter damning af vinen. |
| Etichetta | Etiket. |
| Ettolitro | Hektoliter. |
| Fermentazione | Gæringsproces. |
| Finepasto | Ved måltidets slutning. |
| Fruttato | Frugtagtig duft og smag. |
| Gallo Nero | Den sorte hane (logo for de fleste producenter af Chianti Classico). |
| Generoso | Italiensk, spansk og portugisisk navn for forstærket vin. |
| Governo | Toscansk gæringsmetode aktiveret med ugæret most. |
| Gradazione alcolica | Alkoholindhold. |
| Grappa | Brændevin destilleret af druekvas. |
| Grappolo | Klase. |
| Graspo | Klaseskelet. |
| Gusto | Smag. |
| Imbottigliato | Aftappet. |
| Invecchiato | Lagret. |
| Liquoroso | Betegnelse om likører - over 15% alkohol. |
| Macerazione | Gæring. |
| Macerazione carbonica | Gæringsproces som fremskyndes med kulsyre. |
| Maturo | Moden. |
| Metodo classico | At mousserende vine lagres på flasker. |
| Monovitigno | Vin lavet på kun én druesort. |
| Mosto | Ugæret druesaft. |
| Novello | Ny |
| Odore | Duft. |
| Ossidato | Overiltet. |
| Pesante | Vin med høj alkoholprocent. |
| Pastoso | Fyldig og blå. |
| Pieno | Fyldig. |
| Produttore di vino | Vinproducent. |
| Profumo | Duft. |
| Pronto | Færdig vin som kan drikkes uden lagring. |
| Purezza | Vin lavet på en bestemt drue og lagret i tønder. |
| Retrogusto | Eftersmag. |
| Ripasso | Metode til at give ekstra alkohol, gennem en ekstra gæring. |
| Rosato | |
| Rosso rubino | Rubinrød. |
| Sapido | Saltet vin. |
| Sapore | Smag. |
| Secco | Tør. |
| Semisecco | Halvtør. |
| Svanito | Flad vin. |
| Sughero | Kork. |
| Svinare | At skille den første vin fra bundfaldet. |
| Tannino | Tannin. |
| Tappo sughero | Korkprop. |
| Tappo a vite | Kapsel. |
| Tuttopasto | Vin der egner sig til hele måltidet. |
| Uva | Drue på Spansk og Italiensk. På italiensk, betyder det også druesort. |
| Uvaggio | Blanding af druesorter. |
| Vetro | I glas - lagring på flaske. |
| Vigna | Vinmark. |
| Vernatsch | |
| Vinaccia | Druekvas. |
| Vinificazione | |
| Vino | Vin. |
| Vino da Pasto | Hverdagsvin. |
| Vite | Vinstok. |
| Vitigno | Druesort. |
| Vivace | Frisk eller livlig. |
| Zucchero | Sukker. |
| Zuccherino | Druers sukkerindhold. |
| Blanding | Vin kombineret af forskellige druesorter. Modsat vine der kun indeholder én druesort. |
| Appellation | En område som er afgrænset af en myndighed, hvor der må dyrkes vin efter nogle nærmere fastsatte regler. |
| Bordvin | Billige vine af den laveste klassifikation. |
| Bundfald | De faste stoffer i vinen, som samler sig i bunden af en flaske efter lang tids lagring. |
| Chaptalisering | At tilsætte sukker til mosten, for at øge indholdet af alkohol. Opkaldt efter kemikeren Jean-Antoine-Claude Chaptal. |
| Dekantering | Proces, hvor man hælder vin fra flaske, på en karaffel. Gøres for at sortere bundfald fra, oftest fra ufiltrerede vine. |
| Dessertvin | Sød eller sødlig vin som kan serveres til desserter. Bruges også om hedvine. |
| Eddikestik | En vin hvor eddikegæringen er startet. |
| Enkeltdruevin | Vin hvori der kun er benyttet én druesort. |
| Enkeltmarkvin | Vin på druer fra netop én mark. |
| Fad | En beholder til gæring og lagring af vin. Typisk i træ eller stål. |
| Fadgæring | Bruges til hvidvine for at gøre dem mere fyldige og afrundede. |
| Fadlagring | Proces hvor vinen lagres på fade. |
| Filtrering | Processen hvor man sorterer de faste stoffer fra væsken. |
| Flaskegæring | Gæring på flaske, for at skabe bobler i mousserende vine. |
| Flydende vinmager | Vinkonsulent som ikke er tilknyttet en bestemt producent. |
| Fransk eg | Egetræ fra skove i Frankrig. |
| Garagevin | Vin af god kvalitet som produceres i meget små mængder. |
| Grundvin | Stille vin, der bruges til fremtilling af champagne og andre mousserende vine. |
| Grøn høst | Udtynding af klaserne, så druerne får bedre vækstbetingelser. |
| Egetræ | Den træsort som anvendes til vinfade. Afgiver typisk en vanillieagtig smag og aroma til vinen. |
| Gær | Encellede svampe der kan omdanne sukker til alkohol og essentiel ingrediens under produktionen af vin. |
| Blush | Amerikansk betegnelse for en lyserød vin. |
| Fermentering | |
| DOCA | |
| DOC | - benyttes i Portugal. |
| DO | |
| DO Pago | |
| Cariñena | |
| Carignano | |
| Mazuelo | Spansk synonym. |
| Carménère | Blå drue. Chiles nationaldrue, som stammer fra Frankrig. Er en af de seks sorter det er tilladt at benytte i blandinger fra Bordeaux, men man ser den dog sjældent. Idag er den typisk benyttet i vine fra Chile. Vinstokkene og druerne minder meget om Merlot og Cabernet Franc. |
| Cinsaut | Blå drue. Cinsaut er en gammel druesort der stammer fra det sydlige Frankrig og er meget modstandsdygtig over for et meget varmt klima. Den vokser hurtig og producerer mange søde druer og bruges primært til blandinger. |
| Cinsault | |
| Durif | Blå drue. Druen er opkaldt efter franskmanden dr. Durif, som udviklede denne sort til at kunne modstå diverse sygdomme. Den er en krydsning mellem Syrah og Peloursin og forveksles ofte med Petit Syrah. Findes primært i Californien og Australien og drikkes bedst til mad i stedet for alene. |
| Petite Syrah | Fransk synonym. Har typisk lidt mindre druer. |
| Gamay Noir | Blå drue. Gamay kendes bedst fra Beaujolais i Frankrig hvor den kommer til sin ret. Den er let og frugtrig, men med en lav alkoholprocent. |
| Gamay | |
| Grenache | Blå drue. Er en sød drue som klarer sig glimrende i tørt og varmt klima. Den bruges til både røvin og rosé og dyrkes bl.a. i Spanien, Frankrig og Californien. |
| Garnatxa | |
| Garnacha | |
| Cannonau | Italiensk synonym. |
| Grignolino | Blå drue. Grignolio er en drue der stort set kun dyrkes i Piemonte, i det nordlige Italien. Den producerer vine der er tørre og dufter parfumeret. Skal gerne drikkes ung og kølig - gerne til mad som kød og ost. |
| Auxerrois | Fransk synonym. |
| Cot | Fransk synonym. |
| Montepulciano | Blå drue, som dyrkes i Italien, blandt andet i Abruzzo (Montepulciano d'Abruzzo). Giver et højt udbytte og bruges i mange forskellige blandinger rundt omkring i det sydlige Italien. |
| Mataro | Australsk synonym. |
| Nebbiolo | Blå drue. Hjemmehørende i Piemonte-regionen, i det nordvestlige Italien. Resultatet spænder vidt, fra meget gode vine, til meget skuffende vine. Syre, frugt og massere af tannin, er kendetegnende for vine på Nebbiolo. Smagen er kompleks, sammensat og med mange nuancer. Tjære, kirsebær, oliven og rosmarin er blandt indtrykkene, som rammer næsen. |
| Petit Verdot | Blå drue. Er en af de seks sorter det er tilladt at benytte i blandinger fra Bordeaux. Der bruges som regel ikke meget, ca. 1%-3% af den samlede blanding. Har en meget dybrød farve og masser af tanin. Petit Verdot bliver i stigene grad også brug og dyrket i Califonien. |
| Pinot Meunier | |
| Schwarzriesling | Tysk synonym. |
| Müllerebe | Tysk synonym. |
| Spätburgunder | Tysk synonym. |
| Blauburgunder | Tysk og østrigsk synonym. |
| Pinot Nero | Italiensk synonym. |
| Pinotage | Blå drue. Pinotage er en krydsning mellem Pinot Noir og Cinsault. Den er udviklet i Sydafrika og dyrkes også primært her. |
| Tempranillo | Blå drue. Den vel nok mest kendte spanske drue, som er hjemmehørende i Rioja, og i de nærliggende regioner, men som også i stigende grad benyttes i de nye vinlande.
Frugt, eg, tobak, og krydderier er kendetegnene, sammen med frisk syre og tilsvarende tannin.
Intensiteten går fra det svagere, meget aromatisk - og til det meget mættede og mørke. |
| Tinta Roriz | Portugisisk synonym. |
| Ull de Llebre | |
| Cencibel | |
| Tinta del Pais | |
| Tinta Barroca | Blå drue. Er ideel i et lidt køligere klima. Er blød i smagen og parfumeret i aromaen. Bruges som regel til at blande med andre druer. |
| Tinta Cão | Blå drue. Bruges typisk til at blande med, for at give vinen en aroma og smag af blomster og frugt. |
| Touriga Franca | Blå drue. Dyrkes primært i Portugal og og bruges til at blande i portvin. Kræver et varmt klima, for at udvikle et højt sukkerindhold. |
| Touriga Francesa | |
| Touriga Nacional | Blå drue. En af de bedste druer til at blande i portvin, og har været brugt siden det 18. århundrede. Dyrkes primært i Portugal og har en blød smag samt et fantastisk potentiale til at ligge længe.
. |
| Azal Espanhol | |
| Preto de Mortágua | |
| Zinfandel | Blå drue. En drue der næsten kun har gjort sig gældende i Californien. Efter mange års diskussion har DNA-prøver påvist at Primitivo og Zinfandel er én og samme druesort. |
| Crljenak Kastelanski | |
| Abouriou | Blå drue. Primært fra Sydfrankrig. Højt tanninindhold og lav syre. Findes kun i meget få vine. |
| Acolon | Blå drue. |
| Aglianico | Blå drue. Benyttes stort set kun i Basilicata, i det sydlige Italien. Giver vine som er koncentrerede, med et strejf af røg. |
| Alexandrouli | Blå drue. |
| Alicante Bouschet | Blå drue. En krydsning mellem petit bouschet og grenache. Elsker et varmt klima, men er generelt på tilbagegang. |
| Alvarelhão | Blå drue. |
| Ancellotta | Blå drue. Bedst kendt fra Italien og er en del af blandingen til Lambrusco. Finde også i andre blandinger - blandt andet med Sangiovese. |
| Babeasca Neagra | Blå drue. |
| Barbarossa | Blå drue. Findes i Italien i Emilia-Romagna og på den franske ø Korsika. Forholdsvis ukendt. |
| Trousseau | Blå drue. |
| Bastardo | Blå drue. Er i Portugal en af de godkendte druer til Portvin. Kvaliteten er dårlig og er ikke en af de fem anbefalede druer. Bruges som blandingsprodukt og har god alkohol og substans. Giver lave udbytter og plantes i mindre og mindre omfang. |
| Blatina | Blå drue. |
| Blauer Portugieser | Østrigsk synonym. |
| Kékoportó | Ungarsk og Rumænsk synonym. |
| Blaufränkisch | Blå drue. Findes overvejende i Tyskland og Østrig. Smager af kirsebær og ribs og har et høj indhold af syre og tannin. Giver små mængder, men har en høj kvalitet. |
| Lemberger | Kaldenavn i Tyskland/Østrig. |
| Kékfrankos | Kaldenavn i Ungarn |
| Gamé | |
| Bonarda | Blå drue. |
| Bondola | Blå drue. |
| Bovale Sardo | Blå drue. |
| Brachetto | Blå drue fra Italien. Giver vine af alle slags - lige fra tør til sød og stille til mousserende. Muligvis den samme sort, som den franske Braquet. |
| Bual | |
| Boal | Grøn drue. Bruges til Madeira og er en af de ædle sorter. Giver lavt udbytte - især, hvis det blæser under blomstringen. |
| Calitor | Blå drue. |
| Canaiolo | Blå drue. Har været den primære drue i Chianti fremt til ca. år 1900. Idag er den ikke en af de påkrævede druer længere. Bruges bl.a. til at blande med Sangiovese. |
| Carnelian | Blå drue. |
| Castiglione | Blå drue. |
| Charbono | Californisk synonym. Giver i Californien en stærk og røget vin. |
| Corvina | Blå drue. Italiensk drue, blandt andet kendt for at blive brugt i Amarone og Recioto vine. |
| Croatina | Blå drue. Dyrkes i Italien. Har en blød og blommeagtig smag. |
| Darkenusa | Blå drue. |
| Dobricic | Blå drue. |
| Dolcetto | Blå drue. På italiensk betyder dolcetto "den lille søde". Har en smag af kirsebær og et meget moderat sukkerindhold. |
| Dornfelder | Blå drue. Giver god farve og masser af frugt. Benyttes meget i Tyskland i landets bedre rødvine - både i blandinger, men også som enkeltdruevin. Benyttes og i England. |
| Feteasca Neagra | Blå drue. |
| Freisa | Blå drue. Kommer fra Italien. Stor aroma af røde bær og kan have et højt tanninindhold. |
| Gaglioppo | Blå drue. Har en lang historie og dyrkes primært i Italien. Har en mørk farve og har en høj alkoholprocent. Druen er på vej frem. |
| Graciano | Blå drue. Dyrkes i mindre omfang i Rioja, men er i fremgang. Har en kraftig aroma og en intens smag. Egner sig ikke til lagring og ilter nemt. |
| Greco Nero | Greco Bianco's blå søster. |
| Gropello | Blå drue. |
| Kadarka | Blå drue fra Ungarn. Er på tilbagetog. |
| Kalecik Karasi | Blå drue. |
| Kratosija | Blå drue. |
| Lagrein | Blå drue fra Italien. Har smagsnuancer lige fra chokolade, over til det frugtige og syrlige. Kan udvikle sig positivt ved både flaske- og fadlagring. |
| Lambrusco | Blå drue fra Italien. Der findes forskellige versioner af både stokke og slutprodukt. På etiketten, kan man typisk se, hvilken slags lambrusco-drue der er benyttet. Slutproduktet varierer også i kvalitet - skarpt opdelt i to kategorier. Enten er det den ægte vare, som er mærket DOC. Eller også er det en noget billigere sødet version, som er eksporteret ud af Italien i store mængder. |
| Magliocco | Blå drue. |
| Malvasia di Schierano | Blå drue. |
| Malvasia Nera | Blå drue. |
| Mammolino | Blå drue. |
| Mandolari | Blå drue fra Grækenland. Giver mørke vine med masser af tannin. |
| Maratheftiko | Blå drue. |
| Marsigliana | Blå drue. |
| Marzemino | Blå drue der blandt andet dyrkes i Norditalien. Produceres både som enkeltdruevin og i blandinger. |
| Mavro | Blå drue fra Cypern. Ikke særlig god, men der er meget af den. Navnet betyder "sort" (ikke farven sort). |
| Mavrodaphne | Blå drue fra Grækenland. Bruges primært til søde vine, men findes også i tørre udgave, som blandingsprodukt. |
| Mavrud | Blå drue der primært dyrkes i Bulgarien. Giver vine der er tanninrige og gode til fadlagring. |
| Mayorquin | Blå drue. |
| Mencia | Blå drue fra Spanien. Giver syrlige vine med smag af røde frugter. Kan i nogen tilfælde minde lidt om Cabernet Franc. |
| Millot | Blå drue. |
| Mission | Blå drue. Bragt til Amerika af spanske franciskanermunke i den tidlige kolonisering. Kan give gode udbytter i tørre egne. |
| Molinara | Blå drue fra Italien. Benyttes i Valpolicella-blandingen, hvor den bidrager med syre. |
| Monica | Blå drue, som dyrkes i Italien. Har lav tannin og syre og skal helst drikkes ung. Blev bragt til Amerika under den tidlige kolonisering. |
| Mujuretuli | Blå drue. |
| Négrette | Blå drue fra Frankrig. Blandes typisk med Fer, Syrah og Cabernet. Vine produceret på Négrette, drikkes ofte ung. |
| Negroamaro | Blå drue hvis navn betyder "sort bitter" på Italiensk. Druen dyrkes også primært i Italien og har en mørk farve og en kraftig struktur. |
| Nero d'Avola | Blå drue fra Italien. Giver mørke og bløde vine. Egner sig godt til fadlagring. |
| Nerello Cappuccio | Blå drue. Giver blandinger højere alkoholindhold. Blandes typisk med Nero d'Avola. |
| Nerello Mascalese | Blå drue. Giver blandinger højere alkoholindhold. Blandes typisk med Nero d'Avola. |
| Nocera | Blå drue. |
| Nielluccio | Blå drue fra Korsika. Benyttes både til rød- og rosévine. Har et højt syre- og tanninindhold. |
| Okuzgozu | Blå drue. |
| Ojaleshi | Blå drue. |
| Oseleta | Blå drue. |
| País | Chilensk synonym. |
| Pignerol | Blå drue. |
| Plavac Mali | Blå drue. Kroatisk drue der minder om Zinfandel og Primitivo. Giver mørke og alkoholrige vine der lagrer godt i flasken. Blandes typisk med andre sorter. |
| Poulsard | Blå drue. |
| Refosco | Blå drue. Kommer fra Italien, hvor den giver mørke vine med høj syre og tannin - og en duft af bær. |
| Refosk | |
| Rondinella | Blå drue. Giver store udbytter og er sygdomsresistent. Den bruges primært til blandinger, som for eksempel Valpolicella. |
| Roriz | Portugisisk synonym. |
| Rotberger | Blå drue. |
| Ruby Cabernet | Blå drue. En amerikansk krydsning fra 1936 mellem Carignan og Cabarnet. Kan dyrkes både under kølige og i varme himmelstrøg. Findes både som enkeltdruevin og i blandinger. |
| Rubired | Blå drue. |
| Ruché | Blå drue. Italiensk sort med høj syre og en snert af blomster. Har sin egen DOC. |
| Tinta Pinheira | Blå drue. Portugisisk drue som benyttes til produktionen af Dão. |
| Rufete | |
| Rufeta | |
| Tinta Carvalha | |
| Sagrantino | Blå drue. Stammer fra Italien, hvor den giver frugtige vine med en smag af kirsebær og røg. Den har sin egen DOCG. |
| Saperavi | Blå drue. Drue der dyrkes blandt andet over hele Rusland, på grund af sin gode evne til at vokse i kulde. Den har høj syre og egner sig bedst i blandinger. |
| Sciacarello | Blå drue. |
| Schiava | Blå drue. |
| Trollinger | |
| Sousão | Blå drue. |
| St. Laurent | Blå drue. |
| Taminga | Grøn drue. Fremavlet med henblik på Australiens klima. |
| Tannat | Blå drue. Den dominerende drue i Madiran, i det franske Gascogne, men ses også i sydamerikanske produktioner. |
| Tarrango | Blå drue. Krydsning mellem touriga og sultana, som blev fremavlet i Australien. |
| Teroldego | Blå drue. |
| Terret Noir | Blå drue. Dyrkes i Rhone-dalen, i Frankring, og er en af de tilladte druer i Châteauneuf-du-Pape. |
| Troia | Blå drue. |
| Valdiguié | Blå drue. Benyttes sjældent i moderne produktione. Ses til tider i Californien. |
| Vranac | Blå drue. Ses i Montenegro og Makedonien. |
| Wildbacher | Blå drue. |
| Blauer Wildbacher | |
| Xynomavro | Blå drue. Udbredt i det nordlige Grækenland. Navnet betyder "synlig sort". |
| Zweigelt | Blå drue. En krydsning mellem Sankt Laurent og Blaufränkisch, som opstod i 1922, i Østrig, hvor den i dag er den mest udbredte drue. Krydsningen kombinerede modstandsdygtighed mod frost, med tidlig modning, med andre ord en druesort som trives i kølige klimaer. Den har en frugtagtig karakter, med smag hen mod kirsebær. |
| Zweigeltrebe | |
| Rotburger | |
| Airén | Grøn drue. Hoveddruen i Castilla-La Mancha, Spanien. Trods mange investeringer, er ubyttet ikke højt - hverken på kvantum eller kvalitet. Benyttes tit i destilleret form, som forstærker i f.eks. portvin. |
| Valdepeñas | |
| Alarije | Grøn drue. |
| Albalonga | Grøn drue. Dyrkes i begrænset omfang i Tyskland. Er en krydsning mellem Riesling og Sylvaner. |
| Albana | Grøn drue. Hovedsagelig dyrket i Emilia-Romagna, i Italien. Giver gennemsnitlige, søde vine, med en høj alkoholprocent, og aromaer hen imod mandel og honning. |
| Albariño | Grøn drue. Albariño er druens spanske navn. Den dyrkes i det nordvestlige Spanien og i Portugal og smager af abrikoser og ferskner og har forholdsvis høj syre. |
| Alvarinho | Portugisisk synonym. |
| Aligoté | Grøn drue. Aligote bruges primært i regionen Bourgogne i Frankrig. Den benyttes ikke meget og er med tiden blevet overtaget af Chardonnay. |
| Altesse | |
| Arinto | Grøn drue. Meget populær på grund af sin evne til at bibeholde sin syre under varme himmelstrøg. Druen udgør 75% af blandingen i Bucelas. |
| Arvine | Grøn drue. |
| Assyrtiko | Grøn drue. Dyrkes primært i Grækenland. Har en stål- og mineralagtig karakter og et højt syreindhold. |
| Athiri | Grøn drue. Dyrkes i Grækenland, både som vin- og spisedrue. Blandes ofte med andre sorter og giver en udmærket vin. |
| Auxerrois Blanc | Grøn drue. Nedstammer, sammen med chardonnay, fra pinot noir og goauis blanc. |
| Barcelos | Grøn drue. |
| Bogdanusa | Grøn drue. |
| Bacchus | Grøn drue. Stammer fra Tyskland og er en krydsning mellem Sylvaner og Riesling Müller-Thurgau. Dufter kraftigt og har et højt sukkerindhold, men mangler dog syre. Kendes også fra England. |
| Bical | Grøn drue. Bruges i Portugal og er robust og lagringsvenlig. Har høj syre og høj alkohol. Får en honningagtig karakter efter et par år på flaske. |
| Bouvier | Grøn drue. En ikke-fremavlet sort, der primært bruges til søde vine. Opdaget i det nuværende Slovenien i 1900, men benyttet mest i Østrig. |
| Catarratto | Grøn drue. Hvidvinsdrue fra Sicilien. Bruges mest til destillation og druekoncentrat. |
| Chasselas | Grøn drue. Den mest benyttede drue i Schweiz, hvor den giver en god kvalitet. Dyrkes over hele verden, både som spisedrue og til vinproduktion. |
| Fendant | |
| Gutedel | |
| Chenin Blanc | Grøn drue. Du finder den overalt på kloden, men den hører til i Loire-dalen, i Frankrig.
Har fra naturens side en høj syrlighed, og anvendes til alt fra tørre, bidende hvidvine, til søde hvide og tørre, mousserende vine.
Smagsindtrykket er grønne æbler, pærer, stikkelsbær og urter. |
| Pineau de la Loire | Fransk synonym. |
| Steen | Sydafrikansk synonym. |
| Clairette | Grøn drue. Tidligere meget populær Fransk drue. Bruges i dag mindre og mindre og oftes i blandinger. |
| Colombard | Grøn drue. Colombard er frisk og har et højt indhold af syre. Den er den næstmest producerede drue i Californien. |
| French Colombard | |
| Cortese | Grøn drue. Benyttes i det nordlige Italien. Aromaerne er pære, mandel, blomster - mod det tørre, friske og syrlige. |
| Courbu | Fransk synonym. |
| Xuri Zerratua | |
| Bordelesa Zuri | |
| Criolla Grande | Grøn drue. Dyrkes i Argentina. Giver druer af lav kvalitet til middelmådige hedvine. |
| Crouchen | Grøn drue. Fransk drue, der idag næsten kun kendes fra Sydafrika. Har en stålagtig smag. |
| Clare Riesling | |
| Cape Riesling | |
| Cserszegi Fuszeres | Grøn drue. |
| Doradillo | Grøn drue. |
| Drupeggio | Grøn drue. |
| Erbaluce | Grøn drue. Stammer fra Italien og kendes tilbage fra senmiddelalderen. Har meget syre og en karakter af æbler. |
| Ehrenfelser | Grøn drue. Tysk krydsning mellem Riesling og Sylvaner. Giver vine af middel kvalitet og er ikke nogen stor succes. |
| Emir Karasi | Grøn drue. |
| Ezerjó | Grøn drue. |
| Faber | Grøn drue. Overvejende brugt i Tyskland. Kan tåle et køligt klima og har højt indhold af sukker og syre. Er i tilbagegang - blandt andet på grund af sin mangel på karakter og smag. |
| Favorita | Grøn drue. Modner sent og har god syre. Har tidligere været en populær spisedrue, men bliver i større og større omfang brugt til vin. |
| Falanghina | Grøn drue fra Italien. Dyrkes i begrænset omfang, men har en høj kvalitet. |
| Feteasca Alba | Grøn drue. |
| Fetiaska | |
| Leànyka | Ungarsk synonym. |
| Feteasca Regala | Grøn drue. |
| Fiano | Grøn drue fra Syditalien. Honningagtig med en snert af blomster og kryderi. |
| Flora | Grøn drue. |
| Folle Blanche | Grøn drue. Har været betydningsfuld i Vestfrankrig, men er på tilbagetog. Har blandt andet være brugt til destillation i Cognac og Armagnac. Modner sent og har meget syre. |
| Gros Plant | |
| Piquepoul Gris | Piquepoul betyder "Læbebider" på fransk. |
| Francusa | Grøn drue. |
| Friulano | Grøn drue. |
| Tocai Friulano | |
| Freisamer | Grøn drue. |
| Fromenteau | Grøn drue. |
| Furmint | Grøn drue. Bruges primært i Ungarn, og er meget udbredt der. Furmint er generelt af meget høj kvalitet, med en kompleks smag og et højt syreindhold. Der bliver både produceret tørre og søde vine af druen. |
| Mosler | Kaldenavn i Stiermark. |
| Sipon | Kaldernavn i Slovenien |
| Garganega Bianca | Grøn drue. Dyrkes i Italien og vokser kraftigt og modner sent. Har potentiale til rigtig gode vine. |
| Gellewza | Grøn drue. |
| Gewürztraminer | Grøn drue. Hjemmehørende i Alsace, men brugt i mange andre lande. Dufter af blomster og krydderier. Lav syre og lang eftersmag. |
| Traini | |
| Gloria | Grøn drue. |
| Goldriesling | Grøn drue. |
| Grasa de Cotnari | Grøn drue. |
| Grecanico Dorato | Grøn drue fra Sicilien. Er i fremgang. |
| Grechetto | Grøn drue. Stammer fra mellemitalien. Har et nøddeagtigt præg med god struktur og fylde. Lavtydende og sygdomsresistent. |
| Greco | Grøn drue. |
| Greco Bianco | Grøn drue. Oprindelig fra Grækenland, men mest kendt fra Italien. Er frisk med en nuance af fersken. |
| Grenache Blanc | Grøn drue. Bruges både som enkeltdruevin, men også i høj grad i blandinger. |
| Grenache Gris | Grøn drue. |
| Grüner Veltliner | Grøn drue. Udbredt i Østrig, hvor den dækker mere end 1/3 af vinmarkerne. Aromaerne går mod selleri, citrusfrugter og honning. |
| Guardavalle | Grøn drue. |
| Guarnaccia Bianca | Grøn drue. |
| Hárslevelu | Grøn drue. Meget benyttet i Ungarn. Ved optimal behandling, kan vinene have et trejf af frugt og hyldeblomster. |
| Hondarrabi Zuri | Grøn drue. Spansk drue fra Baskerlandet. Girver vine der er gode til skalddyr, på grund af deres lette og syrlige karakter. |
| Huxelrebe | Grøn drue. Tysk krydsning, som blev udviklet i 1920'erne. Har højt sukkerindhold og megen smag. Er på tilbagegang. |
| Weisser Gutedel | |
| Courtillier Musqué | |
| Incrocio Manzoni | Grøn drue. |
| Irsay Oliver | Grøn drue fra Østeuropa. Dyrkes primært i Slovakiet og Ungarn. Minder til tider lidt om Muscat. |
| Izsáki Sarfehér | Grøn drue. |
| Jacquère | Grøn drue. Dyrkes i Frankrig i Savoyen. |
| Juhfark | Grøn drue. |
| Kerner | Grøn drue. Fremavlet i Tyskland i 1960'erne. Giver store udbytter og har en høj koncentration af sukker. Kendes blandt andet fra blandinger til Liebfraumilch, men findes også som enkeltdruevine. |
| Krstac | Grøn drue. |
| Ladikino | Grøn drue. |
| Len de l'El | Grøn drue fra Frankrig. Navnet betyder "Langt fra synet" og er en afart af det franske "Loin de l'oil". Giver kraftige vine med et lavt syreindhold. |
| Loureira | Grøn drue. |
| Macabeo | Grøn drue. Bruges udelukkende i blandinger til at bidrage med vægt og neutralitet. En af de 3 druer, der bruges til Cava. |
| Macabeu | Fransk synonym. |
| Alcañón | |
| Viura | |
| Madeleine Angevine | Grøn drue. Navnet dækker over flere sorter, der dyrkes blandt andet i England og i Kirgisistan. Bruges både som vin- og spisedrue. |
| Malagousia | Grøn drue fra Grækenland. Har en nuance af ferskner og med lavt syreindhold. |
| Malvar | Grøn drue. |
| Malvasia | Ikke så meget en enkelt drue - men snarere en samlet, noget upræcis, betegnelse for en række druesorter under druen Malvasia Bianca. Kan svinge lige fra grønne druer over til de helt røde - og fra de tørre over til de søde hedvine. |
| Mantonico Bianco | Grøn drue. |
| Petit Manseng | Grøn drue. Lavtydende drue, med masser af potential alkohol. Er blandt andet velegnet til dessertvine. |
| Izkiriota Ttipi | |
| Gros Manseng | Grøn drue fra Sydvestfrankrig. Har et højt syreindhold og en smag af blomster og krydderier. Giver er temmeligt højt udbytte og har evnen til at skabe meget forskellige vine - alt afhængig af plukningstidspunktet. |
| Izkiriota Handi | |
| Maria Gomes | Portugisisk synonym. |
| Fernão Pires | Grøn drue der dyrkes overalt i Portugal og er en af de mest benyttede hvidvinsdruer. Druen giver en kraftig duft og kan envendes i mange forskellige sammenhænge. |
| Marsanne | Grøn drue. Bruges både i blandinger, men også som enkeltdruevin. Unge vine er skarpe og citrusagtige. Med alderen udvikler den sig mod honning og abrikos. |
| Mauzac | Grøn drue fra Sydvestfrankrig. Bruges i mange forskellige sammenhænge: Sød, tør, stille, mousserende og så videre. Skallen kan lige ledes variere i farve fra det helt lyse, til det hele mørke. |
| Melon de Bourgogne | Grøn drue fra Frankrig. Er dén drue, der benyttes til at lave vinen Muscadet. Druen har en naturlig modstandskraft overfor kulde og giver rimelig stabile udbytter. Muscadet skal helst drikkes ung. |
| Muscadet de Bourgogne | |
| Merseguera | Grøn drue. |
| Escanyavella | |
| Moschofilero | Grøn drue fra Grækenland. Bruges primært i hvid- og rosévine. Både i blandinger og som enkeltdruevin. |
| Mtsvane | Grøn drue. |
| Müller-Thurgau | Grøn drue. En krydsning fra Tyskland i 1882 mellem Riesling og Sylvaner - og opkaldt efter druens ophavsmand af samme navn. Senere analyser viser dog Sylvaneren snarere er en Chasselas de Courtillier. Kvaliteten af Müller-Thurgau er ikke prangende, men udbyttet er enormt højt. Er en af de mest udbredte druetyper og dyrkes over hele verden. |
| Rivaner | Luxembourgsk synonym. |
| Muscat of Alexandria | Engelsk synonym. |
| Moscatel | Ibirisk synonym. |
| Moscatel de Málaga | |
| Muscat | Grøn drue. Druen findes i flere varianter, og bruges typisk til dessertvine, af forskellig karakter.
Aromaerne spænder fra drue, pære, æble, blomster - til kaffe og chokolade. |
| Muscat Lunel | Fransk synonym. |
| Muskateller | Tysk synonym. |
| Moscatel Branco | |
| Muscadelle | Grøn drue. Er ikke beslægtet med Muscat, men kan med alderen nærme mere og mere. |
| Muscat Ottonel | Grøn drue. |
| Neuburger | Grøn drue. Giver fyldige og krydrede vine. |
| Nuragus | Grøn drue fra Italien. Giver højt udbytte, og giver en let og neutral vin. |
| Ondenc | Grøn drue. Giver lave udbytter og er nemt modtagelig for råd. |
| Ortega | Grøn drue. Tysk drue, med højt sukkerindhold. Giver gode resultater i England i køligt klima. |
| Parc | Grøn drue. |
| Palomino Fino | Grøn drue. Spansk drue til produktion af Sherry. Bruges også enkelte steder til bordvin. |
| Parellada | Grøn drue. En højtydende drue med forholdsvis lav alkohol. Den bidrager med en citrusagtig smag, hvis den høstes tidligt. En af de 3 druer, der bruges til Cava. |
| Pecorello | Grøn drue. |
| Pecorino | Grøn drue. |
| Pedro Ximénez | Grøn drue. Giver meget søde vine med en snert af rosin og druer. Benyttes blandt andet i sherry-blandinger. |
| Alamís | |
| Pinot Blanc | Grøn drue. Afhængig af landet den dyrkes i, kan den svinge fra at have frugtighed til en mere syreholdig og mineralagtig karakter. |
| Pinot Bianco | |
| Klevner | Bruges om flere druetyper i Alsace. Blandt andet Pinot-familien og Chardonnay. |
| Weissburgunder | Tysk og østrisk synonym. |
| Prosecco | Grøn drue. Dyrkes i Italien og bruge blandt andet til vine af samme navn. Den giver tørre og halvtørre mousserende i flere afskygninger. Har god syre og kun begrænset alkohol. |
| Rabigato | Grøn drue. |
| Reichensteiner | Grøn drue. Højt sukkerindhold og manglende aroma. Har en god modstandsdygtighed overfor råd. |
| Rhoditis | |
| Riesling | Grøn drue. Førhen mest fra Tyskland, men i dag dyrkes den over hele verden. En syreholdig drue, som kan levere meget tørre hvide vine, men potentiale for længere tids langring.
Afgiver aromaer med karakter af citrus, blomster, krydderi og mineraler. |
| Johannisberg Riesling | Californisk synonym. |
| Rheinriesling | |
| Klingelberger | |
| Rieslaner | Grøn drue. Krydsning mellem Silvaner og Riesling. Dyrkes mest i Tyskalnd hvor den giver en god smag af solbær. |
| Rkatsiteli | Grøn drue. Dyrkes blandt andet i høj grad over hele Rusland, hvor den især er modstandsdygtig overfor kulde og har høj syre. |
| Rotgipfler | Grøn drue. Dyrkes primært i ØstrigGiver et højt alkoholindhold og har en fyldig smag. Bruges både til blandinger og som enkeltdruevin. |
| Roussanne | Grøn drue. Fransk drue der har en intens smag pærer og urter. Jo tidligere den plukkes, jo højere syreindhold. |
| Sauvignon Blanc | Grøn drue. Dyrkes med success i Frankrig, men også i nye vinlande. Bruges i Sauterne og mineralagtige hvide vine. Aromaerne går fra stikkelsbær, hyldeblomst og eksotiske frugter til græs og "kattepis", som nogen ynder at sige.
Giver vine som er ret enkle og nemme at gå til. |
| Sauvignon Gris | |
| Szürkebarát | |
| Sauvignon Vert | |
| Savagnin | Grøn drue. |
| Savagnin Blanc | |
| Traminer | |
| Klevener de Heiligenstein | |
| Savagnin Rosé | |
| Savatiano | Grøn drue. |
| Scheurebe | Grøn drue. |
| Schönburger | Grøn drue. |
| Sémillon | Grøn drue. Som navnet antyder, er druen af fransk oprindelse, og den hører da også hjemme i Bordeaux. Man mødes af en smag af modne frugter, honning og citrus. |
| Septiner | Grøn drue. |
| Sercial | Grøn drue. |
| Cerceal | |
| Siegerrebe | Grøn drue. |
| Silvaner | Grøn drue. Giver milde og frugtige vine, som bedst nydes unge. |
| Sylvaner | |
| Österreicher | |
| Smederevka | Grøn drue. |
| Spatrot | Grøn drue. |
| Zierfandler | |
| Sultana | Grøn drue. |
| Symphony | Grøn drue. |
| Tamîioasa | Rumænsk synonym. |
| Torrontés | Grøn drue. Er udbredt i Argentina og Chile. |
| Trebbiano | Grøn drue, som dyrkes i Italien. |
| Ugni Blanc | |
| Treixadura | Grøn drue. Udbredt i Spanien, hvor den bruges i Vinho Verde vine. |
| Trajadura | |
| Trousseau Gris | Grøn drue. Hvid variant af den røde trousseau-drue, som ofte ses med druer som chardonnay og viognier, hvor den fremhæver aromaerne. |
| Grey Riesling | |
| Verdelho | Grøn drue. Portugisisk hvidvinsdrue som oftest associeres med (øen) Maderia og Douro. Ses også i Australien. |
| Gouveio | |
| Godello | |
| Verdiso | Grøn drue. Aromatisk drue som ses omkring Treviso, i nordøst-Italien. |
| Verdia | |
| Verdicchio | Grøn drue. Udbredt i det midt-Italienske, hvor den benyttes til produktionen af Verdicchio dei Castelli di Jesi and Verdicchio di Matelica. |
| Verduzzo | Grøn drue. Dyrkes i det nordøstlige Italien, i Friuli-Venezia Giulia-regionen. Bruges til amabile (halvsøde) og dolce (søde) hvidvine. De bedste af slagsen finder man i den nordlige del af Colli orientali del Friuli DOC'en. |
| Verduzzo Trevigiano | Grøn drue. Dyrkes i Veneto regionen, i det nordøstlige Italien. Menes trods navnesammenfaldet, at være en anden sort, end Verduzzo-druen, som dyrkes ikke langt fra Veneto, i Friuli-Venezia Giulia. |
| Vermentino | Grøn drue, som dyrkes i Italien. |
| Rolle | Fransk synonym. |
| Vernaccia | Grøn drue. Fællesnavn fra middelalderen, som i dag bruges i flæng, for flere italienske druer, grønne såvel som blå. |
| Vilana | Grøn drue. Udbredt på Kreta, til produktionen af Peza. Giver frisk frugt og fine toner af lime. |
| Viognier | Grøn drue. Benyttes mest i Rhônedalen, i appellationerne Condrieu og Château-Grillet, men har fundet vej til lande som Australien og Sydafrika. Aromaerne går mod abrikos, citrus og blomster. Har fylde og vægt, med en lang afbalanceret smag. |
| Vitovska | Grøn drue. Dyrkes i Carso DOC'en, i den italienske Fiuli-Venezia Giulia region, grænsende op mod Slovenien. Giver tørre, hvide vine, som kan lagres i nogle få år. |
| Welschriesling | Grøn drue. Dyrkes i Europa og Kina. Trods navnet er det ikke en variant af den tyske riesling. |
| Riesling Italico | |
| Olasz Rizling | |
| Lazki Rizling | |
| Würzer | Grøn drue. Krydsning mellem Gewürztraminer og Müller-Thurgau. Ses oftest i Rheinhessen. |
| Xarel-lo | Grøn drue. Mest udbredt i Catalonien, i det nordøstlige Spanien. En af de 3 druer, som benyttes til cava. Aromaerne er abrikos og citrusfrugter. En højtydende drue, som tåler meget varme. |
| Xynisteri | Grøn drue. Udbredt på Cypern. Aromatisk hvidvinsdrue, som blandt andet bruges til produktionen af Commandaria dessertvinen. |
| Zéta | Grøn drue. Ungarsk krydsning af Bouvier og Furmint. |
| Zeusz | Grøn drue. Dyrkes i Ungarn, hvor den benyttes til aromatiske, senthøstede hvide vine, med godt lagringspotentiale. |
| Bombino | Grøn drue, som dyrkes i Italien. |
| Malvasia Bianca | Grøn drue. |
| Asprinio | Grøn drue, som dyrkes i Italien. |
| Biancolella | Grøn drue, som dyrkes i Italien. |
| Coda di Volpe | Grøn drue, som dyrkes i Italien. |
| Forastera | Grøn drue, som dyrkes i Italien. |
| Piedirosso | Blå drue, som dyrkes i Italien. |
| Sciascinoso | Blå drue, som dyrkes i Italien. |
| Albarola | Grøn drue, som dyrkes i Italien. Bruges bl.a. som spisedrue og til blandinger. |
| Bosco | Grøn drue, som dyrkes i Italien. |
| Pigato | Grøn drue, som dyrkes i Italien. Pigato betyder "plettet" på italiensk. |
| Rossese | Blå drue. Italiensk drue med en smag af frugter. |
| Ciliegiolo | Blå drue, som dyrkes i Italien. |
| Girò | Blå drue, som dyrkes i Italien. |
| Bovale | Blå drue, som dyrkes i Italien. |
| Nosiola | Grøn drue, som dyrkes i Italien. Er frisk, men forholdsvis neutral. Er i tilbagegang. |
| Picolit | Grøn drue. Stammer fra Italien og har til tider en ganske høj pris. Giver en sød vin med en snert af fersken og blomster. |
| Ribolla Gialla | Grøn drue, som dyrkes i Italien. Har god syre og en nøddeagtig smag - er ikke specielt udbredt. |
| Calabrese | Betyder: "Fra Calabria" |
| Cesanese | Blå drue, som dyrkes i Italien. Sjælden og gammel sort. |
| Frappato | Blå drue fra Italien. Har en blød smag og et lavt tanninindhold. Minder meget om Merlot. |
| Vien de Nus | Blå drue, som dyrkes i Italien. |
| Hedvin | Betegnelse for vine hvor alkoholprocent overstiger 15 procent. |
| Hybrid | En plante der er krydset af forskellige arter. |
| Ice wine | |
| Imbottigliato all´origine | Slotsaftapning. |
| Jeroboam | En tre-liters flaske, der kan rumme fire 75cl flasker. |
| Jóven | Ung. Bruges om vin der drikkes ung med meget kort tids lagring. |
| Klaring | En metode til at rense vinen for partikler, ved tilsættelse af et klaringsmiddel. |
| Klon | En gruppe af vinstokke, som stammer fra samme moderplante. |
| Koldgæring | Gæring ved lav temperatur. |
| Kooperativ | En vinproducerende organisation, der er ejet i fællesskab. |
| Maceration | Udblødning, eller hvor druernes skind bliver behandlet og farvestoffer og smagsstoffer udtrækkes. |
| Máceration carbonique | En gæringsmetode ved brug af kuldioxid. Særlig udbredt i Beaujolais. |
| Madeira | Hedvin produceret i Portugal. |
| Maderiseret | En der er blevet behandlet, så den har fået et brunligt skær. |
| MLF | |
| Master of Wine | En eksamen fra The Institute og Masters of Wine i London. |
| Meritage | Amerikansk udtryk for en vin produceret af de samme druesorter som der bruges til vine fra Bordeaux. |
| Méthode traditionelle | Betegnelse der angiver at en vin er produceret efter samme metode som champagne. |
| Méthode classique | |
| Millésime | Årgang. |
| Mise en bouteille à la propriété | |
| Mise en bouteille au domaine | |
| Monopol | En vinmark der kun har én ejer. |
| Monopole | |
| Most | Ugæret druesaft. |
| Mutage | Proces under fremstilling af portvin, hvor gæring stoppes inden den er tilendebragt. |
| Négociant | Vinkøbmand. |
| Nerveux | Bruges i vinsammenhæng om en kraftig vin. |
| Non-filtré | Ikke filtreret. |
| Næse | I vinsammenhæng bruges det om vinens duft. |
| Meldug | Svampesygdom. |
| Oidium | |
| Oksehoved | Gammel dansk betegnelse for rummål på 231,9 liter. |
| Omstikning | En proces, hvos vine hældes over i et andet fad, for at fjerne bundfald. |
| Opbinding | Metode til at give druerne de optimale vækstbetingelser. |
| Phylloxera Vastatrix | En vinlus der kun kan bekæmpes ved podning af resistente grundstammer. |
| Pibe | Portugisisk portvinsfad på 500 liter. |
| Petit Rouge | Blå drue. Stammer fra Italien og optræder oftest i blandinger. Der vides ednu ikke meget om denne drue. |
| Plantetæthed | Antal vinstokke pr. arealenhed. |
| Portvin | Sød hedvin produceret i douro-dalen i Portugal. |
| Quinta | Vinejendom. |
| Reserva | Spansk og portugisisk udtryk om en vin. I Portugal betyder reserva, at vinen er fra en formodet god årgang. I Spanien betyder reserva at vinen har lagret i mindst 3 år - heraf 6 måneder på egefade. |
| Reserve | Angiver at der er tale om en særlig vin. Er dog ingen garanti for høj kvalitet. |
| Rosé | Lyserød vin med meget kort maceration. |
| Rosé | |
| Rosado | |
| Ruby port | Ung og frugtig portvin. |
| Sekt | Mousserende vin. |
| Sélection de Grains Nobles | Forkortet SGN. Klassifikation for vine lavet på ekstremt modne druer - typisk angrebet af ædel råddenskab. |
| Sherry | Hedvin fra Jerez i Spanien. |
| Stabilisering | En række processer der sikrer at vinen er færdig. For eksempel klaring, filtrering, pasteurisering, konservering. |
| Stille vin | Ikke-mousserende vin. |
| Strohwein | Østrigsk klassifikation for vin lavt på druer der er tørret på stråmåtter. |
| Struktur | Smageudtryk brugt om rødvine. Beskriver den oplevede mængde af frugt og garvesyre. |
| Sur lie | Vine der er lagret på bundfald. |
| Syre | Ale vine indeholder syre i forskellige former. Syrene giver vinen friskhed og ballance. |
| Terroir | Et udtryk der beskriver de samlede væksforhold for en vinmark. |
| Trockenbeerenauslese | Forkortet TBA. Den fineste kategori for tyske vine. |
| Udbytte | Mængen af druer der høstes pr. hektar. |
| Vendange tardive | Sen høst. |
| Vieilles vignes | Gamle vinstokke. |
| Viticoltore | Vinavler. |
| Vigneto | Vinmark. |
| Viña | Vinmark. |
| Viñedo | |
| Vino de la tierra | Næstlaveste kategori for vine i Spanien. |
| Vinho regional | Næstlaveste kategori for vine i Portugal. |
| Vin de table | Laveste kategori for vine i Frankrig. |
| Vino de mesa | Bordvin. Laveste kategori for vine i Spanien. |
| Vinho de mesa | Laveste kategori for vine i Portugal. |
| Vineri | Det fysiske sted, hvor vinen produceres. |
| Vin santo | Vin fra Toscana, lavet på tørrede druer. |
| Vintage | Kan betyde høst eller årgang. |
| Viticulteur | Vinavler. |
| Vitikultur | Vindyrkning. Begrebet benyttes om det som sker på vinmarken, i forbindelse med dyrkning af vin. På latin hedder vinplanten vitis vinifera - og heraf kommer også begrebet. |
| Weingut | Vinejendom. |
| Winzer | Vinavler. |
| Ædel råddenskab | |
| Økologisk dyrkning | Økologisk vin, er vin produceret på økologisk dyrkede druer. I selve vinproduktionen kan det ikke undgåes at bruge nogle former for kemikalier. |
| Årgang | Det år som druerne, til vinen, blev høstet. Ud fra årgangen kan man regne sig frem til vinens alder. I den forbindelse skal man huske, at høsttidspunkterne varierer. På den nordlige halvkugle høstes i efteråret, på den sydlige halvkugle høstes om foråret. Hvis man derfor sammenligner to vine af samme årgang, én fra europa og én fra Australien - da vil den australske være 6 måneder ældre, end den europæiske. |
| Dionysos | Grækerne vingud. |
| Amfora | Oldgræsk beholder med to hanke, brugt til gæring, lagring og transport af vin. |
| Burgundy | |
| Makroklima | Klima i et større landområde på flere hundrede kvardratkilometer. |
| Mikroklima | Klimaet meget små steder. Ofte få cencimeter. |
| Mesoklima | Klimatiske forhold på en enkelt vinmark. |
| Kystklima | Betegnelse for det klima der er heskende for landområder beliggende i nærheden af hav.
Ofte meget nedbør og mere stabil temperatur mellem dag og nat. |
| Fastlandsklima | Betegnelse for det klima der er heskende for landområder beliggende inde i landet og langt fra havet.
Ofte større temperatursvingninger og mindre nedbør. |
| Jaen | Blå drue fra Portugal. En typisk blande-drue med lav syre og tannin. |
| Jordbund | Jordbunden har stor betydning for vinstokkenes vækst og resultatet af druerne. |
| Graddag | Måleenhed til at beregne hvor egnet klimaforholdende er til vindyrkning. |
| Bacchus | |
| Adega | Portugisisk vinlagringshus. |
| Adelmann, Graf | Kendt vinproducent fra Württemberg i Tyskland. |
| Alambrado | Udtryk for det trådnet der er omkring nogle flasker. |
| Altervin | Vin lavet på gæret druemost. Serveres i kirken i forbindelse med altergang. |
| Tyskland | Vinproducerende land. Opdelt i 11 vindistrikter, som er opdelt i Bereiche (kommuner) og igen opdelt i Grosslagen (sammenslutning af vingårde). Sidste opdeling er Einzellagen, som betegner de enkelte vingårde. |
| Bereich | Kommune. Bruges om de områder, som tilsammen danner et af tysklands 11 vindistrikter. |
| Grosslagen | Sammenslutning af vingårde. Grosslagen består af en række selvstændige vingårde. |
| Einzellagen | Vingård. |
| Rheinhessen | Tysk vindistrikt. Geografisk set er det Tysklands største vinområde, med byer som Worms, Alzey, Mainz og Bingen. |
| Rheinpfalz | Tysk vindistrikt. Et af Tyskland mest vinproducerende områder. Af kendte byer kan blandt andet nævnes Wachenheim, Forst, Deidesheim og Ruppertsberg - som aller er kendt for deres Riesling vine. |
| Baden | Tysk vinregion. Det trediestørste vindistrikt i Tyskland og samtidig også det sydligst beliggende. |
| Mosel-Saar-Ruwer | Tysk vindistrikt. Strækker sig langs floden Mosel. |
| Württemberg | Tysk vindistrikt. Strækker sig langs floden Neckar. |
| Franken | Tysk vindistrikt. Det østligste af Tysklands vindistrikter. Beliggende ved floden Main. |
| Bocksbeutel | En særlig type flaske fra det tyske vindistrikt Flanken, som minder om en fladtrykt kugle. Findes i 0,25 liter, 0,70 liter og 0,75 liter. Kun kvalitets- og prædikatsvine må fyldes på flasken. |
| Steinwein | En vin produceret fra vingården Stein i det tyske vindistrikt Flanken. Har tidligere gået som en fællesbetegnelse for alle vine fra Flanken. |
| Nahe | Tysk vindistrikt. . |
| Rheingau | Tysk vindistrikt. Stort set udelukkende beliggende på én lang bjergskråning. Det var blandt andet vinbønder fra Rheingau der opfandt Botrytis Cinerea (ædel råddenskab). |
| Mittelrhein | Tysk vindistrikt. . |
| Ahr | Tysk vindistrikt. Går langs floden Ahr og er det nordligst beliggende i Tyskland. |
| Hessische Bergstrasse | Tysk vindistrikt. Det mindste distrikt i Tyskland. |
| Viejo | Gammel, lagret. |
| Vignaiolo | Vinavler. |
| Vigneron | Vinavler. |
| Vignoble | Vinmark. |
| Villages | Særligt udvalgte landsbyer, i et distrikt. Eksempelvis beaujolais villages, som typisk er bedre end en almindelig beaujolais. |
| Vendange | Vinhøst, bruges om selve høsten. |
| Vendimia | Vinhøst, årgang. |
| Petit Cabernet | |
| Sauvignon Rouge | |
| Vidure | |
| Chardonnay | Grøn drue. Smagsindtrykket spænder fra fersken og pære, til citrus og honning. |
| Abfüller | Bruges om personen som har tappet vinen på flaske. |
| Acre | Amerikansk overflademål. 1 acre udgør 4.047 kvadratmeter. Svarende til 0,4047 hektar. |
| Adamado | Sød. |
| Añada | Høst, årgang. |
| Añejo | Gammel, lagret. |
| Años | Vinens alder på aftapningstidspunktet. |
| Apulien | Det danske navn for den italienske region Puglia. |
| Abruzzi | Anden stavemåde for den italienske region Abruzzo. |
| Anbaugebiet | Vindyrkningsområde, bruges om de tyske vinregioner. Er videre opdelt i Bereiche, Grosslagen og Einzel-lagen. Tyskland har 13 Anbaugebiete; Ahr, Baden, Franken, Hessische Bergstrasse, Mittelrhein, Mosel-Saar-Ruwer, Nahe, Rheingau, Rheinhessen, Rheinpfalz, Saale/Unstrut, Sachsen og Württemberg.
|
| Andenvin | Vin der i Bordeaux produceres af druer, som ikke kvalitetsmæssigt lever op til den vin som bærer slottets navn. |
| Apéritif | Appetitvækker. En drik som nydes før maden. |
| Asciutto | Tør. |
| Ausbruch | Sød vin fra Østrig. |
| American Viticultural Area | Det amerikanske svar på det franske appellation contrôlée-system. |
| AVA | |
| Badia | Kloster. |
| Basilicata | Region i det sydlige Italien. |
| Beaune | Hovedbyen i Bourgogne-distriktet, i Frankrig. |
| Bin | Identifikationen på et parti vin. |
| Blanco | Hvid. |
| Bouquet | Duften som vinens aromaer afgiver. |
| Branco | Hvid. |
| Bulkvin | Vin som først tappes på flasker, i landet vinen er eksporteret til. |
| Vin en vrac | |
| Cahors | Fransk appellation. |
| Chablais | Hvidvinsdistrikt i Schweiz. |
| Cerasuolo | Kirsebærrød. |
| Champagne | Distrikt øst for Paris som producerer den kendte, mousserende, hvide vin. |
| Châteauneuf-du-Pape | Fransk appellation som ligger tæt på byen Avignon, i Rhône-dalen. |
| Clos | En Bourgogne-vingård, omgivet af en skærmende mur. |
| Confrérie | Vinbroderskab. |
| Corriente | En billig dagligvin. |
| Cosecha | Høst, årgang. |
| Crémant | Mousserende vin, fremstillet efter champagne-metoden, men med lavere atmosfærisk tryk i flasken. |
| Cru Bourgeois | Klassifikation som benyttes i Médoc, i Frankrig. |
| Dégorgement | Øjeblikket, i Champagne-produktion, hvor proppen af frossent bundfald fjernes fra flaskehalsen. |
| Dépôt | Bundfald. |
| Doce | Sød. |
| Tafelwein | Bordvin af laveste kvalitet. |
| Dulce | Sød. |
| Échantillon | Vinprøve. |
| Edelfäule | |
| Eleveur | Bruges om personen som har passet en vin, i en given vinkælder. |
| Espumoso | Mousserende. |
| Espumante | Mousserende. |
| Emilia-Romagna | Italiensk region som producerer store mængder lambrusco. |
| Alberello | Lille træ (Dyrkningsform med kort sporebeskæring, hvor vinstokken ikke opbindes) |
| Antocyaniner | De farvestoffer der f.eks. findes i blå druer. |
| Azienda agricola | Landbrug, hvor en bestemt del af de solgte produkter skal være af egen avl. |
| Bricco | Øverste parcel på et vinbjerg - ofte forkortet "bric" |
| Cantina cooperativa | Oftest privat foretagende, med en lille ejerkreds. |
| Casa | Hus (bruges tit som del af et firmanavn) |
| Casa vitivinicola | Fima som avler druer og producerer vin |
| Cascina | Hus eller gård på landet - forkortes ofte "Cà" (Bruges ofte i vingårdnavne) |
| Col | Bakke (I flertal "colle" eller "collina") |
| Coltura biologica | Økologisk dyrket |
| Coltura promiscua | Blandet avl (En måde at dyrke på, hvor man har blandet forskellige afgrøder mellem hinanden) |
| Conca | Betegnelse for en eller flere marker med konkav form |
| Consorzio | Sammenslutning (Bruges f.eks. om en sammenslutning af vinproducenter, omkring et bestemt formål) |
| Fattoria | Større gård |
| Figlio | Søn (I flertal "figli") |
| Fratelli | Brødre |
| Fusto | Generel betegnelse for træfade - men oftest de mindre fade på mellem 350 og 750 liter |
| Guyot | Lang sporebeskæring |
| Mezzadria | Halvskab (Gammel feudal fæstebondeordning. Afskaffet i 1967) |
| Muffa nobile | Botrytis cinerea (Ædel rådenskab) |
| Podere | Mindre gård (I flertal "poderi") |
| Poggio | Skråning |
| Sorì | Skråning (Ofte sydvendt) |
| Cordone speronata | Kort sporebeskæring |
| Spalliera | Lange rækker af opbundne vinstokke - evt. med wire |
| Tendone | Opbindingssystem som er meget udbredt i syditalien, med henblik på spisedruer. Giver højt udbytte og lav kvalitet. |
| Tenimento | Gård eller godsbesiddelse. Indgår ofte i vingårdes navne. |
| Tonneau | Tønde (I flertal tonnaux) |
| Vendemmia tardiva | Sen høst. Giver druerne en sødligere smag |
| Albillo | Grøn drue. Godt bevaret hemmelighed, fra Spanien. Findes oftest omkring Toro og Rueda, i Castilla y Leon i det nordvestlige Madrid, Spanien. En sukkerholdig drue, med noter af tropiske frugter. |
| Blanca del Pais | |
| Agiorgitiko | Blå drue. Opkaldt efter Skt. Georg. Benyttes primært i Grækenland. Velegnet til blandinger med cabernet sauvignon og velegnet alene, til rosévine. |
| Mavro Nemeas | |
| Aidani | Hvis drue. Græsk drue. Bruges ofte i blandinger. Har en duft af blomster. |
| Aidani mavro | Blå drue. Græsk drue. Bruges i lokale søde vine, på tørrede druer. Har en duft af blomster. |
| Agraffe | |
| Ampelografi | Læren om vinplanten. Kommer af det græske "ampelos", som betyder vinstok. |
| Amtliche Prüfnummer | Nummer anført på tysk vin, som har været officielt testet. Tyske kvalitets- og prædikatsvine bærer dette nummer. |
| Beerenauslese | Dessertvin fremstillet på overmodne, udvalgte druer - som er angrebet af botrytis. Resultatet er meget søde vine, med lang holdbarhed. |
| Blauer Limberger | |
| Cabernet Dorsa | Blå drue. Krydsning mellem dornfelder og cabernet sauvignon. Relativt ny drue, af tysk herkomst. |
| Cuvée | Vin blandet af forskellige druesorter. |
| Verschnitt | |
| Edelsüss | Ædel sødme. Bruges om tyske vine, i kvaliteterne; Beerenauslese, Trockenbeerenauslese og Eiswein. |
| Erzeugerabfüllung | Udtrykket finder du på etiketten, og det er en garanti for at vinen er produceret og tappet på vingården. |
| Feinburgunder | |
| Feinherb | Vin som befinder sig mellem halvtør og sød. |
| Findling | Grøn drue. En forædlet, fremdyrket version af Müller-Thurgau. Giver et lavere udbytte, højere sødme, og modner tidligere - end sidstnævnte. |
| Spätlese | Sen høst. Betegnelse for vin af udsøgt kvalitet. Smagen er intens og koncentreret. Bør nydes til krydret mad. |
| Deutscher Tafelwein | Bordvin af laveste kvalitet. I modsætning til Tafelwein, må Deutscher Tafelwein kun indeholde tyske druer. |
| Aleatico | Blå drue. Sød og parfumeret. Bruges blandt andet til dessertvine. Findes også i en grøn udgave kaldet Aleatico Bianco. |
| Alfrocheiro Preto | Blå drue fra Portugal. Smager af brombær og krydderier. Er modtagelig for råd. |
| Pé de Rato | Musepote (Navnet bruges også om en druesort) |
| Petit Bouschet | Blå drue. Krydsning mellem teinturier du cher og aramon. |
| Chiavennasca | Italiensk synonym. |
| Spanna | Italiensk synonym. |
| Savagnin Noir | |
| Pineau | Fransk synonym. |
| Morellino | Italiensk synonym. |
| Tinto Fino | |
| Tinto del Pais | |
| Aragonês | |
| Blanc fumé | Fransk synonym. |
| Blanc à Petit Grans | |
| Lunel de Frontignan | |
| Muscato Canelli | |
| Muskatelier | |
| Muscate | |
| Moscadelle | |
| Moscate | |
| Michet | |
| Pignolo | Blå drue. Italiensk drue, med en smag af mørke bær og blød tannin. Egner sig fortrinligt til fadlagring. |
| Gavi | |
| Alkohol | Alkohol (ethanol) opstår under fermentering (gæringen). Når druemost gærer, omdannes sukkeret til alkohol og kuldioxid. Ordet alkohol stammer fra de arabiske al-kuhl |
| Flaske | Glasbeholderen - flasken - som indeholder vinen, har fået standardstørrelser via EU-forordning. De normale størrelser er derfor rumfang på: 300 cl, 150 cl, 75 cl, 37½ cl og 18,7 cl, selvom man kan finde mere egnsspecifikke flasker, som afviger i størrelsen. |
| Exceptionel | Usædvanlig. Bruges som særlig fremhævelse, om en vin. Der stilles ingen krav til brugen af betegnelsen. |
| Estate bottled | Det amerikanske udtryk for en slotsaftapning. |
| Marc | Druekvaset som er tilbage efter en presning. |
| Maître-de Chai | Kældermester. |
| Maison | Hus, forretning eller firma. |
| Maduro | Moden, lagret. |
| Kellerabfüllung | Tappet i producentens egen kælder. |
| Kellerabzug | |
| Isvin | |
| Infiascato alla fattoria | Tappet af vingården. |
| Imbottigliato dal produttore all'origine | Tappet af producenten. |
| Hvidvin | Vin fremstillet af grønne druer. Kan også fremstilles af blå druer hvor man så har fjernet skallerne, før presningen, da det røde farvestof sidder i skallerne. |
| Coupage | Sammenstik. Om en blanding af flere vine. |
| Clarete | Lys rød, eller mørk rosé. |
| Degustere | Bruges om det at smage en vin - en vinsmagning. |
| Degustation | |
| Destillation | Proces hvor væske (vin) fordamper, og man genindvinder alkohol, samt aromastoffer. |
| Doux | Sød eller sødlig. |
| Frais | Kølig. Om vinens serveringstemperatur. |
| Froid | Kold. Om vinens serveringstemperatur. |
| Galestro | Benævnelse for en bestemt type stenet jordbund, som findes på steder i Toscana, Italien. |
| Goût americain | Med amerikansk smag. Bruges om en sødlig champagne. |
| Gran | Stor. |
| Grand | Stor. |
| Liquoreux | Sirupssød. |
| Lieblich | Sødlig, mild. |
| Lie | Bundfald. |
| Druemost | |
| Nouveau | Ny. Bruges om årets nye vin. |
| Propriété | Ejendom. |
| Propriétaire | Ejer. |
| Rebe | Vinstok. |
| Reservado | Specielt udvalgt. |
| Rouge | Rød. |
| Blanc | Hvid. |
| Noir | Sort. |
| Scelto | Høstet sent. |
| Trester | |
| Tonnau | Mål for Bordeaux-vin. Svarer til 4 barriques, det vil sige 4 x 225 liter. |
| Tinto | Rød. |
| Tête | Hoved. Bruges om den bedste vin fra en presning. |
| Table | Bord. Som i vin de table, altså bordvin. |
| Taberna | Vinbar. |
| Tasca | Slang for taberna, altså vinbar. |
| Stabilmento | Vinfirma. |
| Spritzig | Let mousserende. |
| Sommelier | Vintjener. |
| Semisco | Halvtør. |
| Schloss | Slot. |
| Santo | Hellig. |
| Amigne | Grøn drue. Meget sjælden og stort set kun benyttet i Schweiz. Har en smag hen efter mørkt brød. |
| Rousette | Grøn drue. Fransk drue der minder meget om sorten Furmint. Det er en sentmodnende drue og har et højt syreindhold. Den udemærker sig blandt andet ved at have en høj modstandsdygtighed overfor råd. |
| Inzolia | Grøn drue. Dyrkes i Toscana og på Sicilien. Giver små udbytter af god kvalitet. Blandes bl.a. med Catarratto og Trebbiano i mange af vinene fra Sicilien. |
| Antão Vaz | Grøn drue. Kendes fra det sydlige Portugal og trives godt i varme egne. De bedste vine kommer ikke fra denne drue. |
| Aramon | Blå drue. Meget udbred i Sydfrankrig frem til 1960 på grund af sin modstandskraft overfor skimmel. |
| Arbois | Grøn drue. Forholdsvis blød og med lav syreindhold. |
| Paderná | |
| Arinto Cachudo | |
| Arinto Miudo | |
| Arinto do Dào | |
| Arinta Galego | |
| Arnsburger | Grøn drue. Dyrkes primært på Madeira til bordvin. Giver høje udbytter og har en duft af blomster. |
| Arrufiac | Grøn drue. Dyrkes i det sydvestlige Frankrig. Er rig på alkohol og giver en tung og parfumeret vin. Er i fremgang flere steder. |
| Assario Branco | Grøn drue. Dyrkes primært i Portugal. |
| Aubun | Blå drue. Stammer fra Frankrig, men kendes også fra andre dele af verden, blandt andet Australien og Californien. Er på tilbagegang generelt til fordel for bedre sorter. |
| Avesso | Grøn drue. Benyttes især i Vinho Verde i det nordlige Portugal. Giver store druer og høsten giver ofte et stort udbytte. Alkoholniveauet er højt og syren lav. |
| Azal Branco | Grøn drue fra Vinho Verde i Portugal. Modner sent og har et højt syreniveau. |
| Azal Tinto | Blå drue fra Vinho Verde i Portugal. Har et højt indhold af æblesyre. |
| Baco Noir | Blå drue. Fransk hybrid, som i dag primært benyttes i USA og Canada. Giver bløde og frugtige vine. |
| Baco Blanc | Grøn drue. Fransk-amerikansk hybrid, som benyttes i Armagnac, i Frankrig. Den blev skabt af François Baco, i 1898, ved en krydsning af den amerikanske drue Noah, med Folle Blanche. Folle blanche var næsten blevet udryddet af en phylloxera-plage, og den mere robuste og sygdomsresistente Baco Blanc-hybrid overtog pladsen fra Folle Blanche. Den er i dag den eneste tilladte hybrid, af vitis vinifera (Folle Blanche) og vitis labrusca (Noah), i Frankrigs AOC vinmarker.
Druen blev blacklistet af EU, og måtte ikke dyrkes efter 2010, men på grund af druens vigtighed for Armagnac, blev den igen tilladt i 2005. |
| Baga | Blå drue. Primært fra Portugal. Har et meget højt syreindhold og giver forholdsvis store udbytter. Udgør det meste eller hele blandingen i Bairrada. Modner glimrende på flaske og kan ligge i op til 20 år. |
| Barbaroux | |
| Baroque | Grøn drue. Fransk drue, med en aroma som Sauvignon Blanc. Druen er alkoholrig, men plantes ikke meget længere. |
| Borrado das Moscas | |
| Black Muscat | Blå drue. Kendt fra Californien i begrænset omfang. Giver vine med en duft af roser. |
| Muscat di Hambourg | |
| Blauburger | Blå drue. Østrigsk drue, som er lavet ved en krydsning mellem Portugieser og Blaufränkisch. Vinene er let og med lavt syreindhold. |
| Blauer Spätburgunder | Østrigsk synonym. |
| Limberger | Kaldenavn i Tyskland/Østrig |
| Vijvodina Frankovka | Kaldenavn i Tjekkiet |
| Franconia | Kaldenavn i Frankrig |
| Boal Bagudo | |
| Boal Cachudo | |
| Boal Carrasquenho | |
| Boal Branco | |
| Boal de Alicante | |
| Boal Bonifacio | |
| Vita | |
| Bobal | Blå drue fra Spanien. Har en karakter af kirsebær. |
| Bogazkere | Blå drue fra Tyrkiet. Giver dybtfarvede alkoholrige vine. |
| Bombino Bianco | Grøn drue. Findes bl.a. i Italien. Leverer et højt udbytte og ændrer meget karakter, alt efter hvor den dyrkes. |
| Bouchet | Fransk synonym. |
| Bourboulenc | Grøn drue. Benyttes i Frankrig - blandt andet som en af de fem sorter i blandingen til Châteauneuf-du-Pape i Rhône. Når den høstes moden, har den citrus-syre og god fylde. |
| Brown Muscat | Australsk synonym. |
| Bukettraube | Grøn drue. Benyttes primært i Sydafrika, men er også tilladt i Alsace. |
| Caladoc | Blå drue. Fransk krydsning mellem Grenache og Malbec. Har god farve og krop og modner godt i flasken. |
| Camerate | |
| Castelão | Blå drue. Kommer fra Portugal og giver vine med høj alkohol og lav syre. Bruges både i blandinger og som enkeltdruevin. |
| Periquita | |
| João de Santarém | |
| Mortágua de Vide Branca | |
| Tinta Merousa | Kaldenavn i dele af Douro. |
| Bartolomeu | Kaldenavn i Alenquer |
| Bastardo Espanhol | Kaldenavn på Madeira |
| Trincadeira | Kaldenavn i Estremadura og Bairrada. Kan i Douro også været et synonym for Tinta Amarela. |
| Catawba | Blå drue. Dyrkes primært på USAs østkyst. Skallerne har et lyserødt skær og har svært ved at give vinen farve. |
| Mammoth Catawba | |
| Francher Kello White | |
| César | Blå drue. Giver meget små mængder. Har været dyrket i Bourgogne i 2000 år. Findes næsten ikke mere. |
| Chambourcin | Blå drue. En af de bedste franske hybrider, med en smag af kirsebær og blommer. Benyttes både i blandinger og som enkeltdruevin. |
| Chasan | Grøn drue. En krydsning mellem Palomino og Chardonnay. Dyrkes hovedsagelig i det sydlige Frankrig og giver en vin der er lidt lettere end Chardonnay. |
| Perlan | Schweizisk synonym. |
| Cienna | Blå drue. Forsøgsdrue fra Australien. Er en krydsning mellem Cabarnet Sauvignon og Sumoll. |
| Clevner | Fransk synonym. |
| Complexa | Blå drue. Dyrkes på Madiera i Potugal. Bruges til bordvin, men har en tendens til råd. |
| Concord | Blå drue. Populær drue, der dyrkes primært i USA, Canada og Brasilien. Har en lidt atypisk duft og tåler hårde vintre. Bruges også til druesaft og druegelé. |
| Corvinone | Blå drue. Minder meget om Corvina, bare med større frugter og mere tannin. Står tit blandet sammen med Corvina på markerne i Valpolicella. |
| Counoise | Blå drue. Stammer fra Frankrig. Giver lave udbytter af god kvalitet. Har en karakter af frugt og sure blommer. |
| Cygne Blanc | Grøn drue. Frøplante fra Australien, der er under udvikling. |
| Delaware | Grøn drue. Amerikansk hybrid, der er plantet i vid udstrækning i USA og Japan. |
| Dimiat | Grøn drue fra Bulgarien. Bliver dyrket dér, i vid udstrækning. Er aromatisk og enkel. |
| Doña Blanca | Grøn drue fra Den Iberiske Halvø. Dyrkes både i Portugal og Spanien. Den bruges blandt andet i blandingen til hvid portvin. |
| Duras | Blå drue. Dyrkes i Frankrig og er i fremgang. Blandes typisk med druer som Négrette og Far. |
| Dutchess | Grøn drue. Amerikansk hybrid, med en meget begrænset benyttelse. |
| Elbling | Grøn drue fra Tyskland. Kendes tilbage fra middelalderen. Lavt sukkerindhold. Bruges overvejende til mousserende vine. |
| Esgana Cão | |
| Espadeiro | Blå drue fra Portugal. Omkring Lissabon er navnet et synonym for Tinto Amarela. |
| Tinto Amarela | Blå drue. |
| Faberrebe | |
| Fer | Blå drue. |
| Fer Servadou | |
| Zöldveltelini | |
| Blauer Zweigelt | |
| Zalema | Grøn drue. Mest udbredt i Spanien, i Condade de Huelva. Giver tunge, fyldige vine. |
| Abocado | Halvsød |
| Afbalanceret beskæring | At beskære antallet af knopper, så der findes en ballance mellem for mange eller for få knopper. Vurderes typisk på baggrund af erfaringerne fra sidste sæson, eller den samlede vurdering af en konkret vinstok. |
| Afbrudt gæring | En situation, hvor gæringen går i stå før tid. Tit en uønsket situation, da den kan være svær at få igang igen. |
| Aflægning | En metode til at avle flere vinplanter, som også kendes fra andre planter. Metoden går ud på at begrave et skud eller en afstikker på midten, således at den danner rødder og deler sig i to, i det stykke, der er under jorden. |
| Marcottage | |
| Afstilkning | Proces, hvor man fjerner stilkene fra druerne. Typisk i forbindelse med knusningen. |
| Égrappage | |
| Éraflage | |
| Aftapning | At komme vin fra fad, over på flaske. |
| Aguardente | Stærk druespiritus |
| Aguardiente | Stærk druespiritus |
| Adelaide Hills | Vinregion i Australien |
| Akademisk ønologi | Muligheden for at blive undervist i vinproduktion, ved uddannelsesinstitutioner. Typisk supplerer man denne viden, med uddannelsesrejser og praktisk arbejde. |
| Alentejo | Portugisisk vinregion. |
| Alexander Valley | Californisk vinregion. |
| Almacén | Lager |
| Brandy | Drue- eller frugtbaseret spiritus. |
| Alquitara | |
| Alsace | Fransk vinområde. |
| Amurensis | Stammer fra Asien. |
| Vitis Amurensis | |
| Andalusía | Andalusien på Spansk |
| Andengæring | En gæring der kan ske efter den normale gæring. For eksempel flaskegæring. |
| Anderson Valley | Californisk vinregion. |
| Anjou | Fransk vinregion. |
| Año | År |
| Aosta | Italiensk vinregion. |
| Aoûtement | Ord for modningen af vinplantens skud. |
| AP-nummer | |
| Puglia | Italiensk region. |
| Arbour | Espalier, som benyttes i forbindelse med et system til opbinding af vinplanter. Benyttes primært i Syditalien. |
| Armazém | Varehus/lagerbygning |
| Armillaria | Svampesygdom der blandt andet angriber vinplanter. |
| Aroma | Bruges typisk omkring en vins duft. |
| Arrak | Spiritus med lakridssmag |
| Arrope | Sirup, der benyttes til at søde vine med - for eksempel Sherry |
| Arroyo Grande | Vinregion i Californien. |
| Aroyo Seco | Vinregion i Californien |
| Aspergillus | Sygdom der blandt andet angriber vinplanter. |
| Assemblage | Ordet dækker over den proces, hvor man udvælger hvilken del af høsten, der skal bruges i hvilke vine af en given kvalitet. |
| Asti Spumante | Sødlig mousserende vin fra Italien. Produceres på druen Moscato Bianco. |
| Auvernat | Synonym for Pinot-druer og andre druer, der bruges i Loire. |
| Azienda vinicola | Virksomhed, hvor der produceres vin, men druerne er ikke fra egen avl. |
| Bakteriepest | Angreb på vinstokken med bakterien Xanthomonas Ampelina. Det resulter i at spæde skud, forsinkes eller bliver dræb. |
| Balance | Vinstokke: Når forholdet mellem blade og skud er i et sådant forhold, at udbyttet bliver af den optimale kvalitet.
Vin: Når alkohol, syre, restsukker og tannin er i et sådant forhold, at ingen af elementerne er dominerende, men komplimenterer hinanden. |
| Balling | Metode til at måle koncentrationen af druesukker i druesaft. |
| Barbaresco | Kraftig rødvin, der er baseret på druen Nebbiolo. Den bliver produceret omkring den Italienske by Barbaresco i Piemonte. |
| Barossa Valley | Australsk vinregion. |
| BATF | Bureau of Alcohol, Tobacco and Firearms. Det er dette bureau der styrer handlen med vin i USA. |
| Bærmeomrøring | Metode til hvor man rører op i bundfaldet i karet/tanken/fadet. Modvirker blandt andet at vinen optager for meget garvesyre. |
| Bærme | Gammelt dansk ord for bundfald. Består blandt andet af døde gærceller, druekerne, frugtkød, stilke og skalrester. |
| Bâtonnage | |
| Baumé | Skala hvorpå man kan måle indholdet af druesukker og dermed vurdere hvor høj en potentiel alkoholprocent en druesaft kan have. |
| Beaujolais | Vinregion i Frankrig. |
| Bendigo | Australsk vinregion. |
| Beplantningstæthed | Et udtryk for den aftand vinplanterene har imellem hinanden på marken. Sammen med jordbundforhold og de samlede naturforhold på den enkelte mark (terrior), kan det være afgørende for vinens kvalitet. |
| Berigelse | En metode til at øge mængden af sukker, så den endelige vin når et højere indhold af alkohol. |
| Amélioration | |
| Anreichung | |
| Beskyttende safthåndtering | En række teknikker, hvor man forsøger at undgå at druesaften kommer i kontakt med ilt. Særligt et forhold man skal være opmærksom på under produktion af hvidvin. |
| Beskyttende vinfremstilling | |
| Bitterråd | Svampesygdom med svampen "Greeneria Uvicola" der primært angriber beskadigede druer. Giver en bitter smag i den færdige vin. |
| Greeneria Uvicola | |
| Bladlus | Små insekter, der kendes fra en lang række andre planter. Er forholdsvis uskadelige, på nær "Phylloxera". |
| Bladrullevirus | Udbredt virussygdom, der kan skabe markante problemer. Blandt andet markant nedsat udbytte og dårligere kvalitet. |
| Bladstilke | Stilken der forbinder bladet med skuddene. |
| Bladtab | At en vinplante taber dens blade af ikke ønskede årsager. Dette kan påvirke druernes vækstbetingelser og give en ringere kvalitet. |
| Bladvikler | Et lille insekt der angriber bladene i larvestadiet. Resultatet er at bladene ruller sig sammen og dermed ikke kan optage den samme mængde lys. |
| Desmis funeralis | |
| Platynota Stultana | |
| Blau | Blå |
| Weiss | Hvid. |
| Blindsmagning | En metode at vurdere vine på, hvor vinsmageren ikke kender den enkelte vins identitet. Smageren ønsker typisk, som minimum, at identificere druerne, dens oprindelsessted og årgangen. |
| Blomsterstand | Den samling af blomster, der senere udvikler sig til en klase med druer. |
| Blødning | At vinplanten mister væske - for eksempel ved beskæring. Dette er en naturlig proces, som alle vinplanter er udsat for i større eller mindre grad. |
| Bonbonne | Stor glaskrukke på typisk 25 liter. Benyttes til lagring eller opbevaring af vin. |
| Botanisk klassifikation | Et princip for klassifikation af planter. Den beskriver blandt andet slægtskabet mellem planter og kan deles op i:
- Orden
- Familie
- Slægt
- Sektion
- Art
- Varietet/sort
- Klon |
| Bouchon | Prop |
| Bouchy | |
| Bourgeon | |
| Knop | Skud som senere bliver til en blomst og måske et bær. |
| Brandewijn | Hollandsk ord for brændevin eller brandy. |
| Brettanomyces | Ødelæggende gærsvamp, som giver vinen en bismag. |
| Brett | |
| Brix | Metode til at måle koncentrationen af druesukker i druesaft. |
| Buket | Dansk stavemåde af det franske bouquet. |
| Bulklagring | Lagring på store ståltanke på op til 800.000 liter. Bruges til dagligdagsvine og giver ikke et resultat, som er i nærheden af mere omhyggeligt producerede vine. |
| Bunddække | Et "tæppe" af anden beplantning på marken under vinplanterne. Det kan typisk være græs, bælgplanter, korn eller andet. Formålet er at regulere vandet og holde på jorden, i kraft af planternes rodnet. |
| Bundfældning | Proces hvor mosten eller vinen opbevares i et rolig miljø og de faste stoffer i vinen, synker til bunds og udskilles. |
| Débourbage | Udvaskning (Bruges om det at bundfælde faste stoffer i en most) |
| Burgunder | |
| Bourgogne | Fransk provins. |
| Butt | Fadtype fra Spanien fremstillet af amerikansk eg. Indeholder 600-650 liter. Bruges blandt andet til sherry. |
| Bota chica | Mindre fad på 500 liter. Bruges typisk til transport. |
| Bær | Botanisk betegnelse for ikke-opspringende frugter, med tykskallede frø. Druer er bær. |
| Bødkeri | Et værksted, hvor der bliver produceret tønder af træ. |
| Picpoul Noir | Blå drue. Dyrkes i Frankrig. Kan nå høje alkoholprocenter, men lagrer dårligt. |
| Freisa Grossa | Store druer |
| Freisa Piccola | Små druer |
| Feisa di Chieri | |
| Muscat Blanc à Petits Grains | Grøn drue. Den af Muscat-druerne, der kan give de bedste resultater. |
| Zapfner | Kaldenavn i Burgenland |
| Grasa | Kaldenavn i Rumænien |
| Posip | Kaldenavn i Kroatien |
| Gamza | Kaldenavn i Bulgarien |
| Gelber Muskateller | Tysk synonym. |
| Garnacha Blanca | Kaldenavn på spansk |
| Garnacha Tintorera | |
| Gouais Blanc | Grøn drue fra Frankrig. Den dyrkes dog ikke i landet længere og næsten heller ikke andre steder. Den har dog en central position i kraft af at den, sammen med Pinot Noir, er stamfader til en række sorter. For eksempel Aligoté, Aubun, Vert, Auxerrois, Bachet Noir, Beaunoir, Chardonnay, Franc Noir de la Haute-Saône, Gamay Blanc Gloriod Noir, Knipperlé, Melon, Peurion, Roublot og Sacy. |
| Grasevina | Kroatisk synonym. |
| Ruländer | Tysk synonym. |
| Grauburgunder | Tysk synonym. |
| Cabernet Severnij | Blå drue. Udviklet i Rusland til et koldt klima. |
| Cabinet | Tysk betegnelse for vin, der var så god, at det fortjente en plads i producentens egen kælder. Betegnelsen blev afskaffet efter den tyske vinlov i 1971. |
| Caecuba | En elsket hvidvin fra det gamle rom. Blev produceret på en vingård syd for Terracina, men blev ødelagt af Nero i 100-tallet. Efter dette "døde" vinen og kom aldrig tilbage. Men man bruger stadig navnet om den karakteristisk farve, vinen havde. |
| Calandre | Et destillationssystem, hvor man benytter damp til at frigive alkohol. |
| Calcaire | Kalksten. Bruges også om jordbunden i dele af Champagne. |
| Cepa | Druesort |
| Dão | Vinregion i Portugal |
| Davis | En samlende betegnelse for vininstitutter under University of California at Davis.
Det er det vigtigste centrum for vinforskning i USA. |
| Degré | Grad (bruges i forbindelse med vin, typisk om vinens alkoholstyrke) |
| Dehydrering | Udtørring af druer til rosiner. Dog benyttes druen til vinfremstilling, inden processen er helt tilendebragt. |
| Dekkera | En form af gærsvampen Brettanomyces. |
| Densitet | Et udtryk for koncentration af stof i en væske. I vin måles det typisk i g/cm3 |
| Diammoniumfosfat | Gærnæringsstof, som typisk tilsættes under gæringen. |
| DLG | Tysk organisation, der uddeler priser til tyske vine. |
| Dobbeltbeskæring | Betyder at vinplanten beskæres to gange. Bruges bland andet til to formål - enten at forhale høsten og få bedre kvalitet, eller at undgå frostskader om foråret. |
| Dolium | Romersk gæringskar på typisk flere tusind liter. |
| Domæneaftapning | Aftapning på selve vinegendommen. Udtrykket bruges typisk i Bourgogne og er en pangdang til Bordeauxs slotsaftapninger. |
| Domäne | Domæne |
| Domänenweingut | Domæner der ejes af adelige familier. |
| Dop | Afrikaans ord for drik. Det sydafrikanske dop-system stammer heraf og bestod i at vinarbejdere modtog en del af deres løn i vin. Er under afvikling. |
| Dosage | En blanding af vin og sukkersirup, der tilsættes til sidst i processen ved fremstilling af champagne. Flaskelagring og autolyse kan i visse tilfælde erstatte dosage. |
| Drikofre | Et offer i form at vin eller olie, honning, vand eller andre væsker. Særlig benyttet i antikkens verden. |
| Drivhuspodning | En metode, hvor man poder i et drivhus, frem for på marken. |
| Drosophila | Bananflue |
| Druebrandy | Spiritus fremstillet ved destillation af vin. |
| Drue | Vinplantens bær eller frugt. Bruges i mange kulinariske sammenhænge. Saften fra druer, bruges blandt andet til fremstilling af vin. |
| Druesort | På dansk, bruges udtrykket om de enkelte typer af druer, men også om forskellige typer af vinplanter under slægten Vitis. |
| Drumborg | Vinregion i Australien. |
| Dry | Tør |
| Drypvanding | En vandingsmetode, hvor vandet drypper langsomt men kontinuert ved den enkelte plante. |
| Dræning | At fjerne/lede overskydende vand væk fra vinmarkerne. For meget overskydende vand kan have en meget skadelig indvirkning på vinplanternes udvikling. |
| DTW | Forkortelse for Deutscher Tafelwein |
| Flaskevugge | En holder til flasken, som gør at den bliver holdt i en fastlåst vinkel, så at mest muligt bundfald bliver tilbage i flasken. |
| Grape variety | Druesort |
| Pellicule | Drueskaller |
| Pepins | Kerner |
| Presserester | De faststoffer der er tilbage efter presningen. For eksempel stilke, kerner, skaller og frugtkød. |
| Pulpe | |
| Raisin | Drue |
| Rebsorte | Druesort. |
| Weinbaudomäne | Domæner der ejes af staten. |
| Acetobacter | Eddikesyrebakterier |
| Bottiglieria | Vinhandel med et primært udvalg af knap så fine vine. |
| Ducellier | Et gæringskar som er udviklet til vinproduktion i Algeriet. Karet kan udtrække farve og garvesyre uden brug af elektricitet. Bruges i dag mest ved produktion af portvin. |
| Dug | Fortættet vanddamp fra luften. Bidrager stort set ikke til vinplanternes optag af væske, men skaber særligt gunstige forhold for ondsindede svampe og sygdomme - men også for den godartede ædle rådenskab. |
| Dybdebehandling | Behandling af jorden i dybden, således at man løsner jorden og fjerner elementer der kan forhindre røddernes udbredelse. Dette gøres typisk inden man opretter en ny vinmark, for at optimere vækstbetingelserne. |
| Dækningsmateriale | Et lag man lægger ud på jorden, som sørger for at fugten ikke fordamper. Tidligere var det tit gødning eller halm - i dag bruger man typisk plastik. |
| Edel | Ædel. |
| Edelzwicker | Et begreb fra Alsace om ret ordinære vinblandinger. |
| Eden Valley | Australsk vinregion |
| Edna Valley | Californisk vinregion |
| Éfeuillage | Bladfjerning |
| Efterfyldning | Proces hvor man løbende genfylder træfadene med vin. Under lagringen fordamper der hele tiden lidt vin og det skaber et luftrum i tønden, som kan gøre at vinen udvikler sig til eddike. Dette problem ses typisk ved ældre fade. |
| Élevage | Opdræt (bruges i vinfremstilling om en række processer mellem gæring og aftapning) |
| Elgin | Sydafrikansk vinregion |
| Embotellado | Aftappet |
| Encépagement | Udtryk for blanding af druer på markerne fra en bestemt ejendom. |
| Engarrafado | Aftappet |
| Oinotria | Italien - på oldgræsk |
| Enotria | En afart af det oldgræske ord navn Italien |
| Épamprage | Beskæring af vinstokke |
| Frugtkød | Frugtkødet udgør størstedelen af druen. Det er denne del af druen, som indeholder hovedparten af den saft, som senere kan blive til vin. Saften fra druer er typisk lysegrå og har samme farve, uanset hvilken farve druernes skaller har. |
| Epidermis | Overhud |
| Esca | Svampesygdom. Er en af de ældst kendte. |
| Ester | En type organiske kemiske forbindelser, der typisk findes i vine. |
| Estufa | Varmehus / ovn (bruges om de tanke, man opvarmer madeira i) |
| Estufagem | Den opvarminingsproces madiera gennemgår. |
| Ethylacetat | Organisk forbindelse, der findes i de fleste frugter og bær. Er derfor også en af de mest almindelige estere i vin. |
| Etiket | Et notat på en vin, som fortæller forbrugeren vigtige data omkring vinen. Etiketter kom først rigtigt i brug efter 1860, da man opfandt en lim, der kunne holde på glasflasker. Indtil da, havde man trykt på proppen.
På en flaske vin, findes der typisk følgende etiketter: Hovedetiket, bagsideetiket og halsetiket. |
| Eutypa visnesyge | Sygdom der får veddet på vinplanterne til at rådne. |
| Euvitis | En sektion af slægten Vitis. Alle betydelige druer kommer fra denne art. |
| Excoriose | Vidt udbredt svampesygdom i især fugtige områder. |
| Barrique bordelaise | |
| Pièce | Fadtype fra Bourgogne. Ca. 88 cm højt og kan rumme 228 liter. |
| Feuillette | Fadtype fra Chablis på 132 liter. |
| Quartaut | Fadtype på 57 liter. |
| Demi-muid | Fadtype på 600 liter fra Châteauneuf-du-pape. |
| Foudres | Fadtype af varierende rumfang fra Alsace og Provence. |
| Fuder | Fadtype fra Tyskland på 1000 liter. |
| Stück | Fadtype fra Tyskland på 1200 liter. |
| Halbfuder | Fadtype fra Tyskland på 500 liter. |
| Halbstück | Fadtype fra Tyskland på 600 liter. |
| Barricas bordelesas | |
| Botti | Fadtype fra Italien. |
| Carato | |
| Caratelli | Fadtype fra Italien på 50-225 liter |
| Tini | Fadtype fra Italien, der er store og højtstående. |
| Hovedetiket | Den primære etiket på flaskens krop. Her står angivet alle essentielle data for den pågældende vin.
Der er krav om at hovedetiketten indeholder: Vinbetegnelser, geografisk herkomst, flaskens volumen, alkoholindhold, navne- og adresseoplysninger på producent og aftapper, aftapningsoplysninger, druesort, ekstra oplysninger. |
| Halsetiket | Etiket placeret på vinflaskens hals. Tit med meget sparsom information - undertiden bare en angivelse af vinens årgang. |
| Bagsideetiket | Den typisk mindre etiket med supplerende oplysninger, der er placeret modsat af hovedetiketten. |
| Kerne | Kernerne er de frølegemer der findes i druen. De kan variere meget i størrelse - typiske bliver druens størrelse også derefter.
Hvis de knuses under vinproduktionen, frigiver de bitre garvesyrer.
Bruges også til den kendte druekerneolie, som dog intet har at gøre, med vinproduktionen. |
| Ouillage | |
| Skal | Druens hårdere yderste lag, som omkranser de blødere dele og sørger for at holde på druens saft. Skallen fungerer også som et skjold mod svampe og sygdomme og andet skidt. |
| Stenospermiske | Tyndskallede (Bruges typisk om uudviklede kerne). |
| Theke | Græsk or for Kasse / beholder |
| Vinaigre | Eddike |
| Vinaio | En slags kro, som sælger vin både på glas og flaske. |
| Vinegar | Eddike |
| Gönci | Fadtype fra Ungarn på 136 liter. |
| Hogsheads | Fadtype fra Australien og New Zealand på 300 liter. |
| Puncheons | Fadtype fra Australien og New Zealand på 450-500 liter. |
| Falernum | Vin fra det gamle Rom. |
| Massico | Vin fra det gamle Rom. |
| Southern Flinders Range | Vinregion i Australien. |
| Fanleaf-virus | En af de første beskrevne virussygdomme hos vinplanter. Kendes fra kilder fra 1700-1800-tallet. |
| Fasciering | Unormal vækst på vinplanter. Især i forbindelse med skud. Kan have forbindelse til Fenleaf-virussen. |
| Fattotia | Landbrug. |
| Halbtrocken | Halvtør. Tysk udtryk om en vin der har mellem 10 og 18 g/l restsukker. |
| Trocken | Tør. |
| Fertilitet | Frugtbarhed. |
| Feremoner | Skadedyrsbekæmpende kemikalier. |
| Fiddletown | Californisk vinregion. |
| Fighting Varietal | Californisk udtryk, for billige varietale vine. |
| Fine Wine | Engelsk auktionsbegreb om vine der er egnede til at investere i. |
| Flash détente | Metode til at trække farve ud af druerskaller. Foregår ved at varme druerne op og efterfølgende nedkøling i vakuum. |
| Flaskebakke | Små bordskånere for at undgå ringe fra flaskerne. |
| Flaskesyge | En lugt der kan hænge i flasken umiddelbart efter åbning. Kan stamme fra flere omstænigheder. For eksempel fra mug fra dårlige propper eller fra tilsat svovldioxid. Kan afhjælpes ved aftørring af flaskeåbningen og dekantering. |
| Flaskeudfældning | Krystalagtige flager, som nogen gange optræder i en vin. Må ikke forveksles med bundfald og skader heller ikke vinens kvalitet. |
| Flavescence dorée | Sygdom der kan ramme vinplanter. |
| Flétri | Vissen. |
| Fleuraison | Blomstring. |
| Floraison | |
| Floem | Sivæv, som fører næringsstoffer rundt i vinplanten. |
| Pfloem | |
| Flurbereinigung | Omstrukturering. Bruges om den omstrukturering man lavede af den tyske vinproduktion i anden halvdel af 1900-tallet. |
| Flygtig | Vinsmagningudtryk der bruges om vine, der har et alt for højt indhold af eddikesyre. |
| Fodtrædning | Traditionel måde at knuse druerne på, under vinfremstilling. |
| Folie | Den beskyttende hætte, som sidder udover proppen og flaskens hals. |
| Folieskærer | Et lille værktøj til at skære folien af flaskehalsen. Kan være et selvstændigt redskab, men kan også være en del af for eksempel en proptrækker. |
| Formering | Plantens evne til at forplante sig. |
| Kønnet formering | Den måde en plante formerer sig på, ved hjælp af frø. |
| Ukønnet formering | Forplantning uden brug af frø. For eksempel ved hjælp at skud og afstikkere. |
| Forstærkning | Vine som har fået tilsat ekstra spiritus, for at øge mængden af alkohol. |
| Fosfor | Et vigtig mineral for vinplantens udvikling og fotosyntese. |
| Fotosyntese | Biokemisk proces der omdanner vand, kuldioxid og solenergi til sukker. |
| Foulage | Knusning (af druer). |
| Fransdruif | Afrikaans navn for "fransk drue". |
| Frans | |
| Frilager | Lagerbygning, hvor der ikke betales told. |
| Frugtig | Vinsmagningsudtryk om en vin der har en tydelig drue- eller frugtsmag. |
| Früh | Tidlig. |
| Frøgemme | Hele druen - undtagen selve frøet. |
| Futures | Begreb om vin der købes før den er aftappet. |
| Fyldig | Vinsmagningsudtryk om en vin der er rig på alkohol og har en mere olieagtig konsistens. |
| Fænologi | Studiet af vinplanters udvikling og evnen til at tilpasse sig til forskelligt klima. |
| Gane | Vinsmagningsudtryk om hvor i munden vinen virker. |
| Garrafeira | Privat vinkælder. |
| Geneva Double Curtain | Opbindingssystem fra USA, hvor vinstokkens krone, deles i to gardiner. |
| GDC | |
| Geilweilerhof | Vinforskningsstation i Tyskland. |
| Geisenheim | Vinforskningsinstitut i Tyskland. |
| Generisk vin | Vin opkaldt/navngivet efter en bestemt vintype. |
| Varietal | Vin opkaldt efter den drue, som er dominerende i vinen. |
| Genstand | Et forsøg på at skabe en standart for mængden af den alkohol man indtager. En genstand har altid den samme mængde alkohol i sig, men kan variere fra land til land. |
| Geographical Information System | En database over geografisk, geologiske og klimatiske forhold på jorden. |
| GIS | |
| Geranium | Vinsmagningsudtryk om vin der stinker af knuste geraniumblade. |
| Global Positioning System | Satellitbaseret navigationssystem fra USA, der kan kortlægge meget detaljeret. |
| GPS | |
| Gluconobacter | En art eddikesyrebakterier. |
| Glukose | Sukker. |
| Gløgg | Varm vin med kryderier og sukker. |
| Glühwein | |
| Mulled wine | |
| Gobelet-opbinding | Et opbindingssystem egnet til et tørt klima. Kendes tilbage fra romertiden. |
| Goldkapsel | Guldkapsel. En guldfolie man sætter omkring flaskens hals, for at indikere at der er tale om en vin af særlig god kvalitet. Goldkapsel er dog ikke en kontrolleret standart og kan derfor bruges som forgodtbefindende. Er også blevet udvidet med en "lange Goldkapsel" som skulle indikere en endnu bedre vin. |
| Lange goldkapsel | Lang guldkapsel. |
| Goût | Smag. |
| Graddage | Måleenhed for klimaforhold. |
| Grampains | Australsk vinregion. |
| Granaccia | Italiensk synonym. |
| Grande marques | En populær fællesbetegnelse for nogle af de større firmaer i Champagne. |
| Grand format | En betegnelse for flasker der er større end 75cl. |
| Granite Belt | Australsk vinregion. |
| Grapevine yellows | Fællesbetegnelse for en række sygdomme, som kan ramme vinplanter. Den kan dræbe unge planter og beskadige ældre. Der findes inden kendt bekæmpelsesmetode. |
| Grau | Grå. |
| Graves | Grusjord |
| Great Southern | Australsk vinregion. |
| Großes Gewächs | Den bedste klassifikation af tyske vine. Har været i brug siden 2002. Er blevet en del af den tyske vinlov i 2005. |
| Erstes Gewächs | |
| Grundstammer | Den del af vinplanten, man poder en podekvist på. |
| Podekvist | Den lille kvist, man poder på grundstammen af en anden vinplante. |
| Ædelris | |
| Grus | Jordbundstype bestående af små sten. |
| Grøn | Vinsmagningsudtryk der bruges om vine der endnu ikke virker moden. |
| Græsagtig | Vinsmagningudtryk om en vin der har en duft og smag af urter og nyslået græs. |
| Gråskimmel | Den ondartede del af Botrytis Cinerea. Sygdom der rammer vinplanter og nedbryder druens beskyttende skal. |
| Botrytis Klaseråd | |
| Gyropalet | Metalbeholder til at foretage remuage ved produktion af champagne. |
| Remueur | Den person der foretager remuage. |
| Gæringskar | Den beholder, hvor gæringen foregår under produktion af vin. Kan svinge kraftigt i format og materiale. |
| Halbsüß | Halvsød. |
| Hanepoot | Sydafrikansk synonym. Betyder "honingpotte" på afrikaans. |
| Haut | Høj. |
| Haut-Pays | Højland. |
| Hektar | En måleenhed for jordflader. Skrives ha. 1 ha svarer til 10.000 m2 der igen svar til ca. 1,8 tønder land. |
| Henty | Australsk vinregion. |
| Hilltops | Australsk vinregion. |
| Hastings River | Australsk vinregion. |
| Gundagai | Australsk vinregion. |
| Hock | Betegnelse for tyske vine der stammer fra Rhinen. Stammer oprindeligt fra det tyske Hochheimer. |
| Hochheimer | Vine fra Hochheim ved Main, vest for Frankfurt. |
| Homoklimer | Benyttes om områder med samme klima. |
| Howell Mountain | Californisk vinregion. |
| Hunter Valley Zone | Australsk vinregion. |
| Hvid råd | Sygdom, som angriber vinplanter. Løsner skallen fra druen og skyldes svampen Coniella Disploidiella. |
| Coniella Disploidiella | |
| Hydrometer | Værktøj til at måle faste stoffer, sukkerindhold eller mostvægt i en vin. |
| Hård | Vinsmagningudtryk om en vin med mangel på frugt og et højt indhold af garvesyre. |
| IFOAM | International Federation of Organic Agriculture Movements. Sammenslutning, som alle økologiske landbrugsorganisationer i hele verden skal være medlem af. |
| Ikonvin | Betegnelse som kan bruges om særlig dyre vine. |
| Incrocio | Krydsning |
| Indeksering | Metode til at teste vinplanter for sygdomme. |
| Indre stave | Planker af egetræ, der nedsænkes. Metode skal giver vinen egetræspræg, selvom vinen opbevares i ståltanke. |
| INRA | Institut National de la Recherche Agronomique. Den franske specialorganisation for landbrugsforskning. |
| Integreret produktion | Europæisk vindyrkningssystem til reduktion af miljøforurening. |
| Integreret skadedyrsbekæmpelse | System til at bekæmpe skadedyr, med mindst mulig effekt på miljøet. |
| IPM | Integrated pest management. |
| International Grape Genome Project | International organisation der forsker i vinplanters gener. |
| IGGP | |
| Internodie | Stængelstykket mellem to bladfæster på vinplanten. |
| Stængelled | |
| Instituto do Vinho do Douro e do Porto | Institut der kontrollerer produktionen af portvin og douro-vine. |
| Jahrgang | Årgang. |
| Jardin de la France | Frankrigs have. Synonym for Loire. |
| Jeropiga | Druesaft der forhindres i at gære, ved tilsættelse af alkohol. |
| Jordbundsalkalitet | En jordbund er alkalisk når ph er over 8,0. |
| Jordbundsdybde | Det muldlag, hvor planterne vokser i og får deres næring. Betegnes typisk som pløjedybden, eller den dybe rødderne på vinplanterne vokser i. |
| Kabinett | Det laveste Prädikat i QmP-kategorien. |
| Karaffelskilte | Et lille skilt, der hænges om karaflens hals. Skiltet fortæller hvad indholdet af karaflen er. |
| Karantæne | Man kan ikke frit bringe vinplanter over landegrænser, uden at de har været i karantæne. Karantænen skal sikre at de ikke bringer sygdomme og skadedyr ind i landet. Nogle gange kan karantænen vare i op til to år. |
| Kasse | Vin på flasker bliver solgt i kasser, typisk af pap med skillevægge. En standartkasse er på 12 flasker, men finder ofte kasser, med kun plads til 6 flasker, da de er lettere at transportere. |
| Kék | Ungarsk ord for blå. |
| Keller | Kælder. |
| Klase | Vinplantens blomsterstand, efter frugterne er dannet. |
| Klasegæring | Gæring, hvor druerne ikke stilles fra stilkene. |
| Grappe | Klase. |
| Éclaircissage | |
| Klaseudtynding | Metode, hvor man fjerne klaser fra vinplanten, således at de resterende klaser kan modne hurtigere. |
| Klein Karoo | Sydafrikansk vinregion. |
| Klimaklassifikation | Beskrivelse af forskellige klimatyper i forhold til vindyrkning. |
| Klonselektion | En metode til forædling af vinplanter, hvor man hele tiden udvælger den bedste vinplante i marken, til at avle videre på. |
| Klorose | En tilstand, hvor bladene på vinplanterne blive gule på grund af klorofylmangel. |
| KMW | Østrigsk mål for mostvægt. |
| Kontinentalklima | |
| Maritimt klima | |
| Kopulation | Podningsmetode, hvor man lægger to skrå snit på podekvisten og et i samme vinkel i vinplanten. |
| Krater | En 30-45cm høj skål fra oldtidens Grækenland. |
| Krop | |
| Krystaller | Krystalliske aflejringer der nogen gange kan opstå i en flaske vin. Disse krystaller er helt uskadelige og påvirker ikke vinens kvalitet. |
| Kræntning | En tilstand drueklasernes stængler kan komme i, hvor de skrumper ind og visner under modningen. Det skyldes ikke en sygdom, men kan opstå mere eller mindre tilfældigt. Man har en formodning om at skudvækst, vejret og mineraler kan være udslagsgivende. |
| Water berry | |
| Stiellahme | |
| Dessèchement | |
| KWV | Ko-operatiewe Wijnbowers Vereniging van Zuid Afrika. Det sydafrikanske vinavlerforbund. |
| Cave | Kælder. |
| Lagar | Portugisisk navn for det stenkar, hvor man træder og gærer druerne. |
| Landwein | Landvin. En tysk kategori af tør og halvtør bordvin. |
| Langhorne Creek | Australsk vinregion. |
| Legno Riccio | Italiensk virussygdom, der angriber vinplanter. |
| Letvin | Vin med en lavere alkoholstyrke - typisk under 5,5%. |
| Los Carneros | Californisk vinregion. |
| Udblødning | Den proces, hvor man blandt andet trækker farvestoffer garvesyrer ud fra drueskaller, kerner og skilte. |
| Macéraion | |
| Made wine | Udtryk for vin der ikke er produceret af friskplukkede druer. |
| Malolaktisk gæring | Benyttes nogen gange som 2. gæring, hvor man via mælkesyrebakterier nedsætter syren i en vin. |
| Le malo | |
| Margaroder | Skadeinsekter der svækker og dræber vinplanten. |
| Jordperler | |
| Markokulation | Proces, hvor man planter nye grundstammer og poder med nye knopper. |
| Marque | Mærke. |
| Mas | Domæne (mest brugt i sydfrankrig). |
| Meranese | Rødvine fra området omkring byen Merano |
| Meraner | |
| Méthode ancestrale | Traditionel metode til fremstilling af mousserende vin. |
| Méthode champenoise | Champagnemetoden |
| Milawa | Australsk vinregion. |
| Mistela | Udtryk for en blanding af druesaft og alkohol. |
| Mistelle | |
| Moderplante | Den plante man hvorfra man tager stiklinger til nye kloner. |
| Modning | Druernes sidste og vigtigste proces op mod høsten. |
| Moelleux | Blød / rund. Bruges især om halvsøde vine. |
| Moscato | Italiensk synonym. |
| Moselle | Mosel. |
| Mount Veeder | Californisk vinregion. |
| Mousse | Skum. |
| Mudgee | Australsk vinregion. |
| Musqué | Udtryk for at en vin kan være parfumeret eller muscat-agtig. |
| MW | |
| Nadvervin | Vin der, i den protestantiske kirke, serveres ved gudstjeneste i forbindelse med nadver. |
| Nagyburgundi | Ungarsk synonym. |
| Nature | Fransk udtryk for en stille vin. |
| Naturwein | Vin der ikke har fået tilsat ekstra sukker, for at øge mængden af alkohol. |
| Nekrose | Væv på vinplanter der er døende eller død. |
| Nepovirus | Gruppe af virussygdomme, der er umulige at bekæmpe. |
| Niederösterrieich | Østrigsk vinregion. |
| Non-vintage | Ikke-årgangs. Bruges om blandede vine, som kan indeholde resultatet af flere vinhøste. |
| NV | |
| Oeil-de-Perdrix | Agerhøneøje. Smagsudtryk for lyse rosévine. |
| Oeste | Vest |
| Ojo de Liebre | Ungarsk synonym. Betyder "hareøje". |
| Okulation | En podnings-metode |
| Skjoldkopulation | |
| Olifantsriver | Sydafrikansk vinregion. |
| Opstik | Den bule der typisk forekommer i bunden af vinflasker. |
| Orange River | Sydafrikansk vinregion. |
| Ullage | |
| Paarl | Sydafrikansk vinregion. |
| Pacific Northwest | Amerikansk vinregion. |
| Padthaway | Australsk vinregion. |
| Pago | Vinmark. |
| Paicines | Californisk vinregion. |
| Palissage | Udtyk for opbinding af vine i espalier. |
| Palmela | Portugisisk vinregion. |
| Paso Robles | Californisk vinregion. |
| Passerillé | Druer der tørrer på vinstikken. |
| Pasteurisering | Hurtig opvarmning af fødevarer, så alle bakterier bliver slået ihjel. |
| Pays | Land. |
| Peber | Vinsmagningsudtryk som bruges om dels duft af peberfrugt og smagen af sort peber. |
| Penicillium | Svampesygdom der angriber vinplanter. |
| Pensel | Det frugtkød fra druen, som bliver hængende på planten efter plukning. |
| Pergola | Opbindingssystem. |
| Perlant | Perlende. |
| Vinskimmel | Svampesygdom der rammer vinplanter. |
| Vinstokskimmel | |
| Peronospera | |
| Pétillant | Sprudlende |
| Mousseux | Mousserende. |
| Pierces Syge | Bakteriesygdom hos vinplanter, der ikke kan helbredes. |
| Pigeage | Den proces, hvor man presser drueskaller, stilke og kerner tilbage ned i gæringskaret, således at man får optimal ekstraktion. |
| Piquette | Tynd drik lavet af presserester og vand. Brugt i mere end 2000 år og givet af abejdsgiveret til de mest lavtlønnede arbejdere og slaver. |
| Podning | At sammenføje dele af to forskellige planter, så de vokser sammen til en. Typisk poder man en podekvist på en grundstamme. Podning ka blandt andet bruges som værn mod en række sygdomme. Podning forgår normalt ved at man laver et snit i grundstammen og placerer den tilsnittede ende af kvisten heri. |
| Pointgivning | Metode til bedømmelse af vin, opfundet af Robert Parker. |
| Bestøvning | Overførsel af pollen mellem planter. |
| Pollinering | |
| Krydsbestøvning | Bestøvning mellem planter på tværs af genotype. |
| Selvbestøvning | Bestøvning mellem planter af samme genotype. |
| Biotisk | Bestøvning fortaget med hjælp fra fugle og insekter. |
| Abiotisk | Bestøvning foretaget med hjælp fra vind, vand eller regn. |
| Harpiks | Bruges i vinproduktionen til at absorbere farve og lugt. |
| Polyvinylpyrrolidon | |
| Portvinstang | Værktøj til at åbne en gammel portvin, hvor proppen kan risikere at smuldre. |
| Pot still | Produktionsapparat til destillering. |
| Presning | Den proces i vinproduktionen, hvor man udvinder saft fra druerne, ved at presse dem. Det kan f.eks. være druer, drueklaser, eller presserester. |
| Druepresse | Det instrument man bruger til at presse druer, drueklaser og presserester. |
| Presse | |
| Primeaur | Fransk ord for en ung vin. |
| Prop | En prop lukker den primære adgang til en beholder - for eksempel en vinflaske. Produceres typisk af kork fra korkegen. I dag har mange vinfirmaer dog skiftet korkproppen ud med plastikpropper og skruelåg. |
| Korkeg | Et træsort, som har den specielle genskab at man kan skrælle barken af og bruge den til flere formål. Denne bark kalder man for kork og har gode isoleringsegenskaber og evnen til at holde væsker og luftarter indesluttet. |
| Quercus Suber | |
| Kork | |
| Oideum | |
| Pudring | Udtryk der bruges om den proces, hvor man spreder kemikalier i pulverform på vinmarken. For eksempel kemikalier mod sygdomme. |
| Pulp | |
| Pyrenees | Australsk vinregion. |
| Qualitätswein | Kvalitetsvin. Dækker over QbA og QmP. |
| Raya | Stribe. |
| Récolte | Høst. |
| Récoltant | Vinavler. |
| Récoltant-manipulant | En vinavler der producerer sin egen champagne. |
| RM | |
| Remontage | Den proces i gæringskaret, hvor man kontinuert bevæger indholdet, således at man undgår at faststofferne tørrer ud. |
| Rendement | Udtryk for udbyttet målt i hl/ha. |
| Restsukker | Den mængde sukker der er i det færdig vinprodukt. Kan være afgørende for hvor sødlig vinen er. Vine med under 2g/l betegnes som tørre. |
| Ribeiro | Flodbred. |
| Ried | Østrigsk ord for en individuel vingård. |
| Ringning | Metode, hvor man fjerne en ring af bark hele vejen rund om en gren. Effekten bliver typisk en bedre frugtsætning. |
| Incision annulaire | |
| Abgefült | Aftappet. |
| Chai | Vinlagerhus |
| Afsmag | Unormal smag |
| Agraf | Anordningen som holder proppen på flasken, på mousserende vine. |
| Apagado | At slukke en ild. Bruges om ugæret druemost med tilsat alkohol. |
| Vin muté | |
| A. P. Nr. | |
| Âpre | Besk. Bruges om en ung vin, med højt garvesyreindhold. |
| Arrière-Goût | Eftersmag. |
| Yamabudo | Blå drue. Vokser på den nordlige del af øen Hokkaido. Sorten er af Vitis Amurensis-familien. |
| Pansa | Spansk synonym. |
| Badacsony 7 | Grøn drue. Dyrkes i Ungarn, hvor den blev fremavlet i 1950'erne gennem en krydsning af Ezerjó- og Bouvier-drunerne. Benyttes i vid udstrækning i central-europa. |
| Zenit | |
| Gros Auxerrois | |
| Napa Gamay | |
| Breval | |
| Verduzzo Friulano | |
| Vernaccia di Oristano | Grøn drue. Dyrkes i Italien, nærmere bestemt på Sardinien, i nord for byen Oristano, hvor druerne behandles efter sherry-metoden - og giver et resultat som også minder om tør sherry. |
| Terre Cherny | |
| Åben vin | Vin på karaffel, serveret på en restauration, uden nærmere angivelse af vinens oprindelse. Ikke nødvendigvis ensbetydende med dårlig vin. |
| Æblesyre | Syre forekommende i druer og vin. Kan under gæring omdannes til mælkesyre, hvilket kendes som en malolaktisk gæring. Ordet æblesyre kommer af, at syren oprindeligt blev opdaget i æbler. |
| Zentralkellerei | Stort kooperativ. |
| Ønofil | Vinelsker. |
| Yecla | Vindistrikt i det sydøstlige Spanien. |
| Yarra Valley | Vinregion beliggende i den australske stat Victoria. |
| Weldra | Grøn drue. Krydsning af chenin blanc og ugni blanc. Benyttes i Sydafrika. |
| Weisser Riesling | |
| Baco 22a | |
| Piqupoul de Pays | |
| Denominizione di Origine | Italiens tredjebedste klassifikation, som dog sjældent anvendes. |
| Garnacha Tinta | Spansk synonym. |
| Grenache Noir | Blå drue. |
| Goldmuskateller | Muteret variant. |
| Grande Vidure | Gammelt synonym fra Bordeaux. |
| Grillo | Grøn drue fra Italien. Benyttes primært til hedvine, blandt andet på grund af sit høje alkoholpotentiale. |
| Grolleau | Blå og grøn drue. Er kun tilladt i rosévine og producerer lette vine, med lavt alkoholindhold. |
| Grosslot | |
| Muscat d'Alexandrie | Grøn drue. |
| Harriague | Synonym fra Uruguay. |
| Heiden | Sweitzisk synonym. |
| Hondarrabi Beltza | Blå drue. Spansk drue fra Baskerlandet. Indgår i nogle DO vine. |
| Humagne Blanc | Grøn drue fra Schweitz. Har været dyrket i over 900 år og er fed og frisk. |
| Johannisberg | |
| Cadarca | Rumænsk synonym. |
| Kéknyelu | Grøn drue fra Ungarn. |
| Savignin Rose | |
| Kotsifali | Blå drue fra Grækenland. Er bedst til blandinger, hvor den bidrager med blødhed og krydderier. |
| Douro | Vindistriktet Douro ligger i Portugal. Druerne dyrkes på stejle terrasser, langs floden fra Peso da Régua, op til den spanske grænse. Siden 1979 har Douro også haft DOC for hvide og røde bordvine. |
| Lairén | Spansk synonym. |
| Grasparossa | En undersort af Lambrusco fra området omkring landsbyen Castelvetro i Italien. |
| Salamino | En undersort af Lambrusco fra Santa Croce i Itlaien. |
| Sorbara | En undersort af Lambrusco fra byen Sorbara i Italien. |
| Laski Rizling | Synonym fra landende i det tidligere Jugoslavien. |
| Leon Millot | Blå drue. Giver koncentrerede vine med en nuance af frugt og høj syre. Dyrkes blandt andet på nogle danske vinmarker. |
| Limnio | Blå drue fra Grækenland. Giver vine med vægt og syre. |
| Listán | |
| Listán Negro | Blå drue - dyrket primært på de Kanariske Øer. Den bruges primært til blandinger, men findes også som enkeltdruevin. |
| Lladoner Pelut | Spansk synonym. |
| Aragón | Spansk synonym. |
| Garnacho Tinto | Spansk synonym. |
| Tinto Aragonés | Spansk synonym. |
| Alicante | Fransk synonym. |
| Granacha | Italiensk synonym. |
| Ormeasco | Italiensk synonym. |
| Douce Noire | Fransk synonym. |
| Pinot Blanco | Sydamerikansk synonym. |
| Morillon | Østrigsk synonym. |
| Petit Vidure | Fransk synonym. |
| Bidure | Fransk synonym. |
| Breton | Fransk synonym. |
| Bordo | Italiensk synonym. |
| Cabernet Frank | Italiensk synonym. |
| Barbera d'Asti | |
| Barbera Dolce | |
| Barbera Fine | |
| Barbera Forte | |
| Barbera Grossa | |
| Barbera Riccia | |
| Barbera Vera | |
| Cainho Branco | Portugisisk synonym. |
| Pressac | Fransk synonym. |
| Malbeck | Argentinsk synonym. |
| Loureiro | Grøn drue. Dyrkes primært i Portugal og Spanien. Har høj syre og lav alkohol. |
| Malmsey | Bruges om den sødeste vintype fra Madeira. Stammer fra navnet på druen Malvasia. |
| Malvoisia | IKKE et fransk synonym for Malvasia. Malvoisia bruges i Frankrig som en samlebetegnelse for en række druesorter - for eksempel. Pinot Gris, Maccabéo, Bourboulenc, Clairette, Torbato, og Vermentino. |
| Mammolo | Blå drue hvis navn betyder "violer" på italiensk. Har en nuance af, samme blomst, over sig. |
| Maréchal Foch | Blå drue fra Frankrig. Dyrkes i stor stil i Canada, USA og Danmark. Giver nuancer lige fra det bløde og frugtige, over i det røgede. |
| Margarita | Blå drue. En krydsning avlet i Aserbajdsjan. |
| Muscadet | |
| Grosse Rousette | Fransk synonym. |
| Ermitage | Schweitzisk synonym. |
| Ermitage Blanc | Schweitzisk synonym. |
| Anzonica | Italiensk synonym. |
| Melink | Blå drue fra Bulgarien. Giver generelt vine af god kvalitet, men kvaliteten kan være svingende. Der udvikler sig positivt både ved fad- og flaskelagring. Har en snert af kaffe og karamel. |
| Merlot Noir | |
| Médoc Noir | Ungarsk synonym. |
| Meunier | Blå drue. Meunier er druens franske navn og betyder "møller". Bruges primært i blandinger hvor den bidrager med blødhed, fedme og frugtige nuancer. Den sætter knop sent og modner tidligt - hvilket gør den egnet til lidt køligere egne rundt om i verden. Er den ene af de 3 druer man må benytte i produktionen af Champagne, sammen med Chardonnay og Pinot Noir. Den dyrkes primært i Champagne i Frankrig og i dele af Tyskland. |
| Farineux | |
| Noirin Enfariné | |
| Müller-Traube | Tysk synonym. |
| Dusty Miller | Engelsk synonym. |
| Misket | Grøn drue fra Bulgarien. Findes også som blå drue og begge er resultatet af en krydsning mellem Dimiat og Riesling. |
| Criolla Chica | Argentinsk synonym. |
| Negro Corriente | Synonym fra Peru. |
| Molette | Grøn drue. Bruges primært i Frankrig - blandt andet i blandinger med Rousette. |
| Mondeuse Noire | Blå drue fra Frankrig. Giver en vin med en snert af blommer, kirsebær og bitterhed. |
| Morio-Muskat | Grøn drue. Tysk krydsning mellem Silvaner og Weissburgunder. Har været en betydelig drue i fremstillingen Liebfraumilch. |
| Moristel | Blå drue. Er måske et synonym for Morrastel. Dyrkes primært i Spanien. |
| Moscadello | Italiensk variant. |
| Rosenmuskateller | Muteret variant. |
| Muscat de Frontignan | Fransk synonym. |
| Muscat Blanc | Fransk synonym. |
| Muscat d'Alsace | Fransk synonym. |
| Muscat Canelli | |
| Frontignac | Australsk synonym. |
| Muskadel | Sydafrikansk synonym. |
| Muscadel | Sydafrikansk synonym. |
| Moscato Bianco | Italiensk synonym. |
| Moscato Canelli | Italiensk synonym. |
| Moscato d'Asti | Italiensk synonym. |
| Moscato Giallo | Muteret variant. |
| Moscato Rosa | Muteret variant. |
| Moscatel de Grano Menudo | Spansk synonym. |
| Moscatel de Frotignan | Spansk synonym. |
| Muscat Romain | Fransk synonym. |
| Moscatel de Alejandría | Spansk synonym. |
| Moscatel de España | Spansk synonym. |
| Moscatel Gordo Blanco | Spansk synonym. |
| Moscato de Málaga | Spansk synonym. |
| Moscatel de Setúbal | Portugisisk synonym. |
| Moscato di Alexandria | Italiensk synonym. |
| Zibibbo | Italiensk synonym. |
| Muscat Gordo Blanco | Australsk synonym. |
| Muskat Ottonel | Tysk synonym. |
| Muskotály | Ungarsk synonym. |
| Mourisco | Blå drue fra Portugal. Har en lys farve, høj syre og indgår i portvinsblandinger. Kvaliteten er ikke fantastisk. |
| Morrastel | Spansk synonym. |
| Morastell | Spansk synonym. |
| Esparte | Australsk synonym. |
| Estrangle-Chien | Fransk synonym, der betyder "Hundekvæleren"... |
| Muscardin | Blå drue. Oprindelsen er ukendt, men udgør en del af blandingen til Châteauneuf du Pape. Farven er lys, med en duft af blomster. |
| Picoutener | Italiensk synonym. |
| Negoska | Blå drue fra Grækenland. Bruges primært til blandinger. |
| Negra Mole | Blå drue. Giver bløde rødvine der topper tidligt. Kendes fra både Portugal og Spanien. |
| Negru de Dragasani | Blå drue. Stammer fra Rumænien, hvor den er blevet krydset med bl.a. Saperavi. Det er en forholdvis ny drue. |
| Niagara | Grøn drue. Dyrkes primært i USA og giver et højt udbytte. Sorten er en hybrid mellem Cassady og Concord og tåler ganske lave temperaturer. |
| Oporto | Ungarsk synonym. |
| Portugieser | Blå drue. Dyrkes som både spisedrue og drue til vinfremstilling. Bleg farve, lav syre og giver et højt udbytte. Stammer muligvis fra Østrig. Giver lette og sødlige vine. |
| Portugais Bleu | Fransk synonym. |
| Portugizac Crni | Kroatisk synonym. |
| Portugaljka | Kroatisk synonym. |
| Optima | Grøn drue. Tysk krydsning i tilbagegang. Modner tidligt og har et højt sukkerindhold. |
| Orange Muscat | Grøn drue. Er ikke i familie med Muscat. Som navnet antyder, får vinen en nuance af appelsin. |
| Oremus | Grøn drue. Krydsning mellem Furmint og Bouvier. Er modtagelig for ædel rådenskab og har et højt sukkerindhold. |
| Orion | Grøn drue. Den mest plantede grønne drue i Danmark. Har meget modstandsdygtig overfor sygdomme og giver syrlige og aromatiske vine. |
| Ortrugo | Grøn drue. Har en mørk farve og et højt indhold af alkohol. |
| Oz | Grøn drue. Dyrkes primært i Israel som spisedrue. |
| Pagadebit | Italiensk synonym. |
| Paien | Schweizisk synonym. |
| Pardillo | Grøn drue. Dyrkes primært i midtspanien. |
| Pedro Giménez | Grøn drue. Ikke den samme drue som Pedro Ximénez. Dyrkes primært i Argentina og Chile, men eksporteres sjældent. |
| Wälscher | Tysk synonym. |
| Moster | Tysk synonym. |
| Golden Chasselas | Amerikansk synonym. |
| Perricone | Blå drue. Giver mørke og alkoholrige vine. |
| Petit Courbu | Grøn drue. Bruges blandt andet i blandinger, hvor den bidrager med en snert af citrus og sødme. |
| Petite Arvine | Grøn drue. Stammer fra Schweiz. Giver vinen syre og er modtagelig overfor ædelråd. Laves som dessertvin, men også som mere tørre vine, der lagrer godt på flaske. |
| Petite Sirah | Blå drue. Bidrager med masser tannin og brombær. Bruges både til enkeltdruevin, men også i blandinger. Blev tidligere antaget for at være identist med druen Durif, men DNA har modvist dette. Må ikke forveksles med Petite Syrah, da det ikke er en Syrah-drue. |
| Picpoul Gris | Grøn drue. Fransk drue med meget begrænset udbredelse. Giver en syrlig vin med en snert af citrus. |
| Piquepoul Noir | Piquepoul betyder "Læbebider" på fransk. |
| Pineau d'Aunis | Blå drue. Blandes blandt andet i rød- og rosévine, hvor den bidrager med en smag af peber. |
| Pinot Beurot | Fransk synonym. |
| Weisser Burgunder | Tysk og østrisk synonym. |
| Beli Pinot | Slovensk synonym. |
| Pinot Liébault | Fransk synonym. |
| Pinot St. George | Amerikansk synonym. |
| Malvoisie | Fransk og schweizisk synonym. |
| Tokay-Pinot Gris | |
| Noirien | Fransk synonym. |
| Blauer Burgunder | Tysk synonym. |
| Burgundac Crni | Kroatisk og serbisk synonym. |
| Preto Martinho | Blå drue. Stammer fra Portugal hvor den giver alkoholrige vine med en mørk farve. |
| Prieto Picudo | Blå drue. Dyrkes primært i Spanien, hvor den giver mørke og bløde vine. |
| Procanico | Undersort til Trebbiano. |
| PX | Forkortelse for Pedro Ximénez. |
| Rabo de Ovelha | Grøn drue. Kommer fra Portugal og navnet betyder "fårehale". Desværre er der mange forskellige druer i Portugal, der går under dette navn, så det er svært at skrive noget fornuftigt om Rabo de Ovelha. |
| Raboso | Blå drue. Dyrkes i Norditalien og Argentina. Har en mørk farve og kun lidt sukkerindhold. Findes i flere varianter. |
| Raboso Piave | Italiensk synonym. |
| Raboso Friulara | Italiensk synonym. |
| Raboso Friularo | Italiensk synonym. |
| Ramisco | Blå drue der stammer fra Portugal. Har tykke skalder og enormt meget tannin. Frigiver en duft af mørke bær. |
| Regent | Blå drue. Har høj tannin og giver en krydret vin. Bliver blandt andet plantet i Danmark. |
| Roditis | Grøn drue. Kommer fra Grækenland og dens skaller er lyserøde. Kan tåle lidt køligere klima, der giver vinen godt med syre. |
| Schioppettino | Blå drue. Stammer fra Italien hvor den får høj syre og alkohol. Har en smag af peber og røde bær. |
| Ribolla Nera | |
| White Riesling | |
| Riesling Renano | Italiensk synonym. |
| Riesling-Sylvaner | Schweizisk synonym. |
| Rizling | |
| Rizling Zilvani | |
| Robola | Grøn drue. Har et højt indhold af syre. |
| Rondo | Blå drue. Giver kraftige vine og dyrkes blandt andet i Danmark. |
| Romorantin | Grøn drue. Fransk drue, udviklet i 1993. Har et noget blakket ry og dyrkes mindre og mindre. |
| Rossola Nera | Blå drue. Italiensk drue, med et meget sløret ophav. |
| Rossola Bianca | Italiensk synonym. |
| Roupeiro | Grøn drue. Stammer fra Portugal hvor den giver lette vine. |
| Bergeron | Fransk synonym. |
| St-Émilion | Fransk synonym for Ugni Blanc. |
| Sangioveto | Italiensk synonym. |
| Sankt Laurent | Blå drue. Østisk drue og har en smag af kirsebær. Den gør sig bedst, når den drikkes ung. |
| Santarén | Portugisisk synonym. |
| Sauvignonasse | Grøn drue. Chilensk drue, som man tidligere troede var Sauvignon Blanc. Skal drikkes ung. |