vinord.dk - et vin leksikon på nettet

Ord	Beskrivelse
Acre	Måleenhed Amerikansk overflademål. 1 acre udgør 4.047 kvadratmeter. Svarende til 0,4047 hektar.
Acido	Italiensk Syre
Afbrudt gæring	Proces En situation, hvor gæringen går i stå før tid. Tit en uønsket situation, da den kan være svær at få igang igen.
Acre	Måleenhed Amerikansk overflademål. 1 acre udgør 4.047 kvadratmeter. Svarende til 0,4047 hektar.
Acido	Italiensk Syre
Afbrudt gæring	Proces En situation, hvor gæringen går i stå før tid. Tit en uønsket situation, da den kan være svær at få igang igen.
Acre	Måleenhed Amerikansk overflademål. 1 acre udgør 4.047 kvadratmeter. Svarende til 0,4047 hektar.
Acido	Italiensk Syre

Ord	Beskrivelse
Merlot	Blå drue. Anvendes ofte som blandingsdrue, med Cabernet Sauvignon. Det på trods er det den mest dyrkede drue i Bordeaux, og den har set fremgang i de nye vinlande. Giver fyldige vine, med moden frugt og meget lidt garvesyre, som er letdrikkelige. Når den dyrkes i de nye vinlande, så er resultatet ofte meget fyldige, runde vine, som går hen mod det blommeagtige, mens den afdæmpede, lidt mere tørre udgave ses i de europæiske vinlande.
Malbec	Blå drue. Malbec er det Argentinske navn på druen. Meget mørk farve, som tangerer sort. Intens smag af moden frugt, blomme og krydderi. Trives bedst på højsletter, og er da også bedst kendt, som værende Argentinas nationaldrue. Er en af de seks sorter det er tilladt at benytte i blandinger fra Bordeaux. Bruges primært til at blande med, og gør vinen tør og fyldig. Endvidere meget udbredt i Cahors, i Frankrig, hvor de AOC-kontrollerede skal indeholde mindst 70% Malbec. Den argentinske variant er kendetegnet ved mindre tannin, end den tilsvarende franske.
Abboccato	Halvsød.
Amarone	Kraftig tør vin lavet på halvtørrede druer. Fremstilles i Valpolicella, Veneto, i nordøst-Italien.
Annata	Høstår.
Bianco	Hvid.
Cantina	Vinkælder (Anvendes også generelt swom betegnelse for et vinfirma)
Cantina sociale	Andelsbaseret kooperativ.
Casa vinicola	Vinhus.
Chirette	Meget lys.
Classico	Vin fra det oprindelige dyrkningsområde.
Denominizione di Origine Controllata	Italiens næstbedste klassifikation - oversættes til "oprindelsesgaranti". DOC-systemet, også kendt som lov 930, blev indført i 1963, modelleret efter det franske AOC - som en oprindelsesgaranti, for fødevarer og ikke mindst; vin.
Denominizione di Origine Controllata e Garantia	Italiens bedste klassifikation - oversættes til "fineste oprindelsesgaranti". DOCG blev indført efter krav fra de italienske fødevareproducenter, som mente at DOC-klassifikationen blev givet lidt for ofte, til produkter af en lidt for svingende kvalitet. Den mere restriktive DOCG-klassifikation blev derfor indført, og givet til de af DOC-produkterne som var af højeste kvalitet. DOCG-vinene er statskontrollerede, og de kan kendes på den iøjenfaldende lyserøde forsegling, øverst på flasken.
Dolce	Meget sød.
Fiasco	Flaske.
Frizzante	Boblende, let mousserende.
Imbottigliato nello stabilimento della ditta	Tappet på vinhusets ejendom.
Imbottigliato origine	Orginalaftapning.
Nero	Meget mørk.
Passito	Vin lavet på tørrede druer.
Produttori	Producent.
Recioto	Sød vin fremstillet af delvist tørrede druer.
Riserva	En vin med en vis lagring. Hvor længe vinen skal lagres (ældes), før den kan kaldes for riserva, afhænger af det enkelte distrikt.
Spumante	Mousserende.
Stravecchio	Meget gammel.
Superiore	Lidt mere lagret og lidt højere alkoholprocent end samme vine uden superiore.
Tenuta	Vinejendom.
Vecchio	Gammel.
Vendemmia	Vinhøst / årgang.
Vino santo	Vin lavet på tørrede druer.
Vino da tavola	Italienske klassifikation. Betyder direkte oversat "bordvin". Har ingen krav til druetyper eller fremstillingsmetode. Dækker over alt fra de billigste, til de dyreste vine.
Agricola	Landbrugs- eksempelvis "azienda agricola", som betyder landbrugsvirksomhed.
Azienda	Virksomhed. Eksempelvis "Azienda agricola" som betyder landbrugsvirksomhed.
Agriturismo	Landbrugsejendom som udlejer værelser til turister.
Ansonica	Italiensk synonym.
Arneis	Grøn drue. Bruges blandt andet i Barolo og Piemonte i Italien. Blev tidligere benyttet til blandinger, men er i den senere tid også brugt til enkeltdruevin. Er blød og har en duft af mandler og ferskner.
Armagnac	Brændevin fra sydvestfrankrig. Fremstilles af destilleret vin.
Auslese	Udvalgt. Bruges om vin fremstillet af nøje udvalgte druer, hvor sukkerindholdet er højt.
Barrel fermented	Gæret på træfade.
Barrique	Vinfad, oprindeligt fra Bordeaux. Er cirka 96 cm højt og kan rumme 225 liter.
Blanc de blancs	Hvid af hvide. Benyttes om hvide og mousserende vine, fremstillet udelukkende på grønne druer.
Blanc de noirs	Hvid af sorte. Benyttes om hvide og mousserende vine, fremstillet udelukkende på blå druer.
Botrytis cenerea	Betegnelse for den svampevækst som giver ædelt råd.
Brunello	Blå drue. Lokal betegnelse for klonen af Sangiovese-druen (Sangiovese Grosso), som benyttes i Montalcino, til de kendte Brunello di Montalcino. Brunello er kendt for sin evne til at skabe meget gode vine, der kan holde længe og med kraftig smag af frugter.
Cabernet	Italiensk synonym.
Cabernet Sauvignon	Blå drue. Opstod i Bordeaux, ved en krydsning af stokke af cabernet franc og sauvignon blanc. Er uden sammenligning den mest benyttede drue fremstilling af rødvin. Med udgangspunkt i Bordeaux, har den bredt sig med succes til resten af den vinproducerende verden. Cabernet sauvignon har et højt indhold af tanin og blandet tit op med andre druer, for at øge kompleksiteten. Cabernet sauvignon har en højt potentiale for at kunne ligge længe, og er typisk optimal efter 5-10 år.
Appellation d'Origine Controllé	Fransk vinklassifikation. Modsvarer italiens DOC eller spaniens DOC.
Appellation d'Origine Vin De Qualité Supérieure	Fransk klassifikation. Er mindre brugt. Niveauet under AOC.
Barbera	Blå drue. Er mest udbredt i Italien, og kommer bedst til sin ret i de nordlige områder. Kaldes til tider for dronningen af Piemonte, da kongen jo er nebbiolo. Kendetegnene er frisk syrlighed og lav garvesyre. Minder i smagen lidt om Cabernet Sauvignon, dog med mere syre. Er god sammen med kraftig mad og tomatsaucer.
Cabernet Franc	Blå drue. Bruges ofte til at blande med i vine fra Bordeaux, for at tilføje aroma og syre. Resultatet er typisk vine der er lidt lettere og mere frugtholdig end cabernet sauvignon.
Carignane	Blå drue. Carignane stammer oprindeligt fra det nordlige Spanien og er nu en af de mest dyrkede vine i Frankrig og resten af verden. Den er kendt for sin karakter af røde frugter og er flittigt benyttet til at blande sammen med andre druesorter. Carinane er kendt for at lave gode dagligdagsvine, men er næsten aldrig brugt i de allerbedste vine.
Carignan
Ønologi	Læren om vin.
Vinifikation	Bruges om selve processen hvor druemost omdannes til vin.
Vin de Pays	Fransk oprindelsesgaranti. Niveauet under AOC og VDQS. Har en geografisk afgrænsning.
Vinotek	Vinsamling.
Vigne	Vinstok.
Vins Délimités de Qualité Supérieure	Fransk oprindelsesgaranti. Bruges med geografisk begrænsning. .
Tenementi	Ejendom.
Tannin	Bitterstoffer som stammer fra drueskaller, druekerner og stilke. Kaldes også for garvesyre. Tannin giver vinen holdbarhed og kendes som den tørre fornemmelse i munden. Rødvin indeholder mere tannin end hvidvin. Hvidvin har typisk 30 mg/liter, mens rødvin har omkring 1800 mg/liter.
Garvesyre
Svovl	Stof som tilsættes vinen, for at forhindre eftergæring, når vinen kommer på flaske.
Slotsaftapning	Vin aftappet på et slot, på vinens tilhørssted. Det er ikke et krav at slotsejeren selv ejer vinmarken. Skrives som "mis en bouteilles au Château".
Mise en bouteille au Château
Mise au Château
Remuage	Processen hvor champagneflasker drejes, mens de opbevares med bunden i vejret for at opsamle bundfaldet ved proppen. Bundfaldet fjernes senere, ved at vinen fryses og stykket med bundfaldet fjernes.
Pupitre	De reoler som anvendes til champagnemetoden, hvor vinen over 4 uger flyttes fra horisontal, til lodret stilling - med bunden i vejret og proppen nederst, for at man til sidst kan fjerne bundfaldet, som lægger sig ved proppen.
Propsmag	Smag af mug som stammer fra (kork-)proppen. Propsmagen udvikles mens flasken lagres og kan ikke konstateres før man trækker proppen af flasken. I dag kan propsmag forhindres, ved at benytte specielt imprægnerede propper - eller plastpopper.
Barolo	By i Piemonte-regionen, i det nord-vestlige Italien, og samtidig navnet på en af Italiens mest kendte DOCG-klassificerede vine.
Cépage	Druesort.
Supertoscaner	Begreb som opstod, om VDT-vine fra Toscana i Italien, i 1970'erne, da man begyndte at modernisere produktionsmetoderne og gjorde forsøg med brugen af barrique-fade og andre druesammensætninger, end det er tilladt for DOCG-vine.
Sec	Tør.
Demi sec	Halvtør.
Syrah	Blå drue. Kendes som syrah i de gamle vinlande, i europa - og som shiraz, i de nye vinlande. Druen er den samme, men smagen forskellig. Syrah er den elegante, som er mod det magre, krydrede, elegante. Hindbær, blomme, ribs og krydderier. Shiraz er den fyldige. En langt mere fyldig oplevelse, med mere af det hele. Mættet farve, med hindbær, peber og jord.
Shiraz	Blå drue. Betegnelse for syrah dyrket i de nye vinlande, og derfor har fået mere sol og varme end europæisk syrah.
Sangiovese	Blå drue. Den meste udbredte drue i Toscana, Italien. Den benyttes til alle af Toscana-regionens mest kendte vine; Chianti, Brunello di Montalcino og Vino Nobile di Montepulciano. Druen oprinder fra Toscana, hvor den blev brugt allerede i det 16. århundrede. Toscana anses da også i dag for druens hjemegn, selvom den har spredt sig til andre italienske regioner. Sangiovese familien består af flere varianter, herunder "Sangiovese Grosso", som benyttes i Brunello. Kombinationen af et tyndt skind, og en lang modningsperiode gør at druen er vanskelig at dyrke. Et hurtigt og kraftigt væskeoptag, på grund af regn, kan få druerne til at vokse så voldsomt i størrelse at skindet sprækker. En kold sommer kan betyde at druen ikke når at modnes til fulde, før den bliver høstet.
Sangiovese Grosso	Blå drue. Variant af sangiovese-druen som benyttes til Brunello-vinene.
Rosso	Rød.
Qualitätswein mit Prädikat	Qualitätswein mit Prädikat. Tysk kategori for særligt fine vine. QmP må ikke få tilsat ekstra sukker, for at hæve alkoholstyrken. QmP omfatter følgende underkategorier, der adskiller sig fra hinanden, ved at have forskellige krav til mostvægt.: Kabinett Spätlese Auslese Beerenauslese, Eiswein Trockenbeerenauslese
Qualitätswein bestimmter Anbaugebiete	Den største vinkategori i Tyskland, der blandt andet omfatter Qualitätsweine. Kravene til QbA er blandt andet at vinen skal komme fra en tysk vinregion og være fremstillet af en række anbefalede druesorter. QbA-vine skal også have deres alkoholstyrke forstærket ved tilsætning af ekstra sukker, under fremstillingen.
Prugnolo Gentile	Italiensk synonym.
Primitivo	Blå drue. Benyttes specielt i Apulien, i det sydlige Italien. Er identisk med Zinfandel, som er udbredt i Californien, USA. Vinene er ofetest mørke og kraftige, med tilsvarende tunge aromaer som kirsebær, peber, kanel, chokolade, mens de lettere eksemplarer er har røde bær - som jordbær og hindbær.
Premier Cru	Benyttes i Bourgogne, Frankrig. Ligger mellem ikke-Cru og Grand Cru.
Pourriture noble
Pinot Noir	Blå drue. Hjemmehørende i Côtes de Nuits, i det franske Bourgogne, men du finder den overalt i verden. Aromaerne byder på røde bær som skovbær, jordbær, hindbær, kirsebær - og jord, trøffel og krydderier. Frisk syre og fine tanniner. Benyttes også til champagne, hvor den blandes med chardonnay og pinot meunier. En lidt besværlig drue, som giver et relativt lille udbytte, hvorfor prisen per flaske kan være højere, end for andre vine.
Pinot Gris	Grøn drue. Pinot grigio og pinot gris er teknsik set ens, men dyrkes i hvert sit land. Derfor har de også hver sine karakteristika. Pinot grigio er italiensk og dyrkes i det nordøstlige Italien. Den er let, sart og frisk i smagen. Produceres ofte på ståltanke, for at bevare letheden. Passer godt til lette retter som salater, fisk og skaldyr. Pinot gris er fransk og dyrkes i Alsace. Fyldigere og tungere end den italienske udgave. Produceres som regel på træfade, for at give vinen den tungere karakter. Passer til lidt tungere retter, end pinot grigio. Eksempelvis fois gras.
Pinot Grigio	Den italienske betegnelse for pinot gris.
Oechsle	Skala som udtrykker druemostens sukkerindhold, ud fra vægtfylden. Oechsle-graden er forskellen mellem mostens vægtfylde, og vands vægtfylde. Benyttes til at estimere den færdige vins alkoholprocent, ud fra mostens sukkerindhold.
Egetræ	Egetræ bliver oftest brugt til vinlagring, da træsorten passer utrolig godt til dette formål og kan gøre noget aktivt for vinen. Der udover er der også en masse andre fordele, som gør eg let at arbejde med.
Oak
Normale	Normal - bruges til at differentiere mellem vine af riserva- og normale-typen.
Mourvèdre	Blå drue. "Mourvèdre" er druens franske navn. Dyrkes primært i Spanien og Frankrig på de middelhavsvendte kyster. Bruges bl.a. i blandinger fra Cotes du Rhone og Chateauneuf du Pape. Har en dybrød farve og en kraftig smag af frugt. Benyttes også ofte i sydfranske rødvine.
Monastrell	Kaldenavn på spansk.
Mis en bouteille par	Aftappet af.
Magnum	Flaske som indeholder 1,5 liter - altså det dobbelt indhold af de normale 0,75 liters flasker.
Late harvest	Sent høstet.
Late Bottled Vintage	Sent aftappet årgangsportvin.
Indicazione Geografica Tipica	Italiensk klassifikation. Vin som er typisk for sit område. Kravene til IGT er mindre strikse, end til DOC og DOCG, og giver bønderne mulighed for at eksperientere med druer som ikke kan benyttes indenfor DOC(G)-produktionen. IGT fortæller ikke noget om kvaliteten af vinen, kun at den kommer fra et bestemt område og er egnstypisk, hvorfor kvaliteten og prisen kan svinge meget. IGT svarer omtrent til det franske vin de pays, eller det tyske Landwein.
IGT
DOC	- benyttes i Italien.
DOCG
LBV
VDT
VDQS
QbA
QmP
AOC
AOVDQS
Gæring	Processen omdanner sukker til alkohol og kuldioxid, ved at de spaltes af gærsvampe.
Canopy management	At pleje og optimere vinstokken, så den har de bedste betingelser for at skabe det ønskede resultat.
Canopy	Den del af hele vinstokken, der er synlig over jordoverfladen.
Claret	Den engelske betegnelse for det franske clairet.
Brut	Rå. Bruges om en meget tør mousserende vin.
Château	Vinslot.
Clairet	Lys rødvin fra Bordeaux.
Cru	Vækst eller vinmark.
Cuve	Vinbeholder, tank - af den store slags på flere hundrede hektoliter. Størrelsen varierer.
Côte	Skråning eller bjergside.
Domaine	Vinejendom.
En primeur	Vin som bliver solgt inden den er færdig. Sælges typisk til kunden et halvt år efter druerne er blevet høstet. Kunden få så leveret når vinen er færdigproduceret.
Grand cru	Stor vækst.
Grand vin	Stor vin. Bruges i Bordeaux om hovedvinen fra et chateau.
Bordeaux	Et vinområde i Frankrig. Vinene produceres af en blanding mellem druesorterne Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc, Malbec og Petit Verdot.
Colheita	Portvin der lagres i 7 år på fad. Den er lavet af druer fra samme høst.
Denominação de Origem Controlada	Portugals bedste klassifikation.
Bodega	Vinfirma eller vineri.
Cava	Mousserende vin produceret efter champagnemetoden.
Crianza	En rødvin der har lagret i mindst 6 år på egetræsfad og efterfølgende 18 måneder på flaske, inden den sælges.
Denominación de Origen	Spaniens næstbedste klassifikation.
Denominación de Origen Calificada	Spaniens bedste klassifikation.
Denominación de Origen de Pago	Spansk klassifikation for vine af høj kvalitet fra enkelte ejendomme.
Embotellado en al propiedad	Slotsaftapning.
Finca	Vinejendom.
Flor	Hinde - gærsvampe som dannes uden på visse druers overflade.
Gran reserva	Garanti for at en rødvin har lagret i mindst 5 år og heraf 1,5 år på fad.
Eiswein	Sød vin som fremstilles af druer som har fået frost. Produceres i små mængder, og er ret bekostelig.
Abbinare	At afstemme mad og vin med hinanden.
Acerbo	Umoden.
Aciditá	Syreindhold.
Acidulo	En vin med højt syreindhold.
Acido	Syrlig.
Acino	Drue.
Acquavite	Destilleret vinmost.
Affinamento	Vinens modning på flasker eller fade.
Amabile	Sød. Betyder bogstaveligt "elskelig". Bruges om vine, som er sødere end abbocato.
Ambrato	Ravfarvet.
Amaro	Bitter.
Aristocratico	Vin med fantastisk smag.
Armonico	Vin med alle elementerne i harmoni.
Austero	Vin med karakter og tradition.
Barriccato	Vin lagret i barrique fade (ca. 225 liter).
Bellini	Blanding af tør Spumante og ferskensaft.
Bollicine	Bobler der skaber CO2 i Spumante.
Boisé	Som smager af træfad.
Botte	Vintønde.
Bottiglia	Flaske.
Caldo	Varm.
Caratello	Fad på cirka 70 liter. Benyttes i Toscana.
Charmat	Vinklassifikationsmetode for mousserende vine.
Colore	Farve.
Corpo	Krop.
Decantare	Dekantere.
Decantazione naturale	Dekantering uden filter.
Delicato	Vin som er harmonisk og fin.
Denominazione	Betegnelse.
Disciplinare	Samling af normer for DOC-vinproduktionen.
Equilibrato	Med afbalancerede elementer.
Enologo	Vinekspert - som oftest en universitetsuddannet ønolog.
Enoteca	En butik med et stort udbud af kvalitetsvine - modsat bottiglieria med mere dagligdagsvine, og vinaio vinbarer.
Estratto	Ekstrakt der er tilovers efter damning af vinen.
Etichetta	Etiket.
Ettolitro	Hektoliter.
Fermentazione	Gæringsproces.
Finepasto	Ved måltidets slutning.
Fruttato	Frugtagtig duft og smag.
Gallo Nero	Den sorte hane (logo for de fleste producenter af Chianti Classico).
Generoso	Italiensk, spansk og portugisisk navn for forstærket vin.
Governo	Toscansk gæringsmetode aktiveret med ugæret most.
Gradazione alcolica	Alkoholindhold.
Grappa	Brændevin destilleret af druekvas.
Grappolo	Klase.
Graspo	Klaseskelet.
Gusto	Smag.
Imbottigliato	Aftappet.
Invecchiato	Lagret.
Liquoroso	Betegnelse om likører - over 15% alkohol.
Macerazione	Gæring.
Macerazione carbonica	Gæringsproces som fremskyndes med kulsyre.
Maturo	Moden.
Metodo classico	At mousserende vine lagres på flasker.
Monovitigno	Vin lavet på kun én druesort.
Mosto	Ugæret druesaft.
Novello	Ny
Odore	Duft.
Ossidato	Overiltet.
Pesante	Vin med høj alkoholprocent.
Pastoso	Fyldig og blå.
Pieno	Fyldig.
Produttore di vino	Vinproducent.
Profumo	Duft.
Pronto	Færdig vin som kan drikkes uden lagring.
Purezza	Vin lavet på en bestemt drue og lagret i tønder.
Retrogusto	Eftersmag.
Ripasso	Metode til at give ekstra alkohol, gennem en ekstra gæring.
Rosato
Rosso rubino	Rubinrød.
Sapido	Saltet vin.
Sapore	Smag.
Secco	Tør.
Semisecco	Halvtør.
Svanito	Flad vin.
Sughero	Kork.
Svinare	At skille den første vin fra bundfaldet.
Tannino	Tannin.
Tappo sughero	Korkprop.
Tappo a vite	Kapsel.
Tuttopasto	Vin der egner sig til hele måltidet.
Uva	Drue på Spansk og Italiensk. På italiensk, betyder det også druesort.
Uvaggio	Blanding af druesorter.
Vetro	I glas - lagring på flaske.
Vigna	Vinmark.
Vernatsch
Vinaccia	Druekvas.
Vinificazione
Vino	Vin.
Vino da Pasto	Hverdagsvin.
Vite	Vinstok.
Vitigno	Druesort.
Vivace	Frisk eller livlig.
Zucchero	Sukker.
Zuccherino	Druers sukkerindhold.
Blanding	Vin kombineret af forskellige druesorter. Modsat vine der kun indeholder én druesort.
Appellation	En område som er afgrænset af en myndighed, hvor der må dyrkes vin efter nogle nærmere fastsatte regler.
Bordvin	Billige vine af den laveste klassifikation.
Bundfald	De faste stoffer i vinen, som samler sig i bunden af en flaske efter lang tids lagring.
Chaptalisering	At tilsætte sukker til mosten, for at øge indholdet af alkohol. Opkaldt efter kemikeren Jean-Antoine-Claude Chaptal.
Dekantering	Proces, hvor man hælder vin fra flaske, på en karaffel. Gøres for at sortere bundfald fra, oftest fra ufiltrerede vine.
Dessertvin	Sød eller sødlig vin som kan serveres til desserter. Bruges også om hedvine.
Eddikestik	En vin hvor eddikegæringen er startet.
Enkeltdruevin	Vin hvori der kun er benyttet én druesort.
Enkeltmarkvin	Vin på druer fra netop én mark.
Fad	En beholder til gæring og lagring af vin. Typisk i træ eller stål.
Fadgæring	Bruges til hvidvine for at gøre dem mere fyldige og afrundede.
Fadlagring	Proces hvor vinen lagres på fade.
Filtrering	Processen hvor man sorterer de faste stoffer fra væsken.
Flaskegæring	Gæring på flaske, for at skabe bobler i mousserende vine.
Flydende vinmager	Vinkonsulent som ikke er tilknyttet en bestemt producent.
Fransk eg	Egetræ fra skove i Frankrig.
Garagevin	Vin af god kvalitet som produceres i meget små mængder.
Grundvin	Stille vin, der bruges til fremtilling af champagne og andre mousserende vine.
Grøn høst	Udtynding af klaserne, så druerne får bedre vækstbetingelser.
Egetræ	Den træsort som anvendes til vinfade. Afgiver typisk en vanillieagtig smag og aroma til vinen.
Gær	Encellede svampe der kan omdanne sukker til alkohol og essentiel ingrediens under produktionen af vin.
Blush	Amerikansk betegnelse for en lyserød vin.
Fermentering
DOCA
DOC	- benyttes i Portugal.
DO
DO Pago
Cariñena
Carignano
Mazuelo	Spansk synonym.
Carménère	Blå drue. Chiles nationaldrue, som stammer fra Frankrig. Er en af de seks sorter det er tilladt at benytte i blandinger fra Bordeaux, men man ser den dog sjældent. Idag er den typisk benyttet i vine fra Chile. Vinstokkene og druerne minder meget om Merlot og Cabernet Franc.
Cinsaut	Blå drue. Cinsaut er en gammel druesort der stammer fra det sydlige Frankrig og er meget modstandsdygtig over for et meget varmt klima. Den vokser hurtig og producerer mange søde druer og bruges primært til blandinger.
Cinsault
Durif	Blå drue. Druen er opkaldt efter franskmanden dr. Durif, som udviklede denne sort til at kunne modstå diverse sygdomme. Den er en krydsning mellem Syrah og Peloursin og forveksles ofte med Petit Syrah. Findes primært i Californien og Australien og drikkes bedst til mad i stedet for alene.
Petite Syrah	Fransk synonym. Har typisk lidt mindre druer.
Gamay Noir	Blå drue. Gamay kendes bedst fra Beaujolais i Frankrig hvor den kommer til sin ret. Den er let og frugtrig, men med en lav alkoholprocent.
Gamay
Grenache	Blå drue. Er en sød drue som klarer sig glimrende i tørt og varmt klima. Den bruges til både røvin og rosé og dyrkes bl.a. i Spanien, Frankrig og Californien.
Garnatxa
Garnacha
Cannonau	Italiensk synonym.
Grignolino	Blå drue. Grignolio er en drue der stort set kun dyrkes i Piemonte, i det nordlige Italien. Den producerer vine der er tørre og dufter parfumeret. Skal gerne drikkes ung og kølig - gerne til mad som kød og ost.
Auxerrois	Fransk synonym.
Cot	Fransk synonym.
Montepulciano	Blå drue, som dyrkes i Italien, blandt andet i Abruzzo (Montepulciano d'Abruzzo). Giver et højt udbytte og bruges i mange forskellige blandinger rundt omkring i det sydlige Italien.
Mataro	Australsk synonym.
Nebbiolo	Blå drue. Hjemmehørende i Piemonte-regionen, i det nordvestlige Italien. Resultatet spænder vidt, fra meget gode vine, til meget skuffende vine. Syre, frugt og massere af tannin, er kendetegnende for vine på Nebbiolo. Smagen er kompleks, sammensat og med mange nuancer. Tjære, kirsebær, oliven og rosmarin er blandt indtrykkene, som rammer næsen.
Petit Verdot	Blå drue. Er en af de seks sorter det er tilladt at benytte i blandinger fra Bordeaux. Der bruges som regel ikke meget, ca. 1%-3% af den samlede blanding. Har en meget dybrød farve og masser af tanin. Petit Verdot bliver i stigene grad også brug og dyrket i Califonien.
Pinot Meunier
Schwarzriesling	Tysk synonym.
Müllerebe	Tysk synonym.
Spätburgunder	Tysk synonym.
Blauburgunder	Tysk og østrigsk synonym.
Pinot Nero	Italiensk synonym.
Pinotage	Blå drue. Pinotage er en krydsning mellem Pinot Noir og Cinsault. Den er udviklet i Sydafrika og dyrkes også primært her.
Tempranillo	Blå drue. Den vel nok mest kendte spanske drue, som er hjemmehørende i Rioja, og i de nærliggende regioner, men som også i stigende grad benyttes i de nye vinlande. Frugt, eg, tobak, og krydderier er kendetegnene, sammen med frisk syre og tilsvarende tannin. Intensiteten går fra det svagere, meget aromatisk - og til det meget mættede og mørke.
Tinta Roriz	Portugisisk synonym.
Ull de Llebre
Cencibel
Tinta del Pais
Tinta Barroca	Blå drue. Er ideel i et lidt køligere klima. Er blød i smagen og parfumeret i aromaen. Bruges som regel til at blande med andre druer.
Tinta Cão	Blå drue. Bruges typisk til at blande med, for at give vinen en aroma og smag af blomster og frugt.
Touriga Franca	Blå drue. Dyrkes primært i Portugal og og bruges til at blande i portvin. Kræver et varmt klima, for at udvikle et højt sukkerindhold.
Touriga Francesa
Touriga Nacional	Blå drue. En af de bedste druer til at blande i portvin, og har været brugt siden det 18. århundrede. Dyrkes primært i Portugal og har en blød smag samt et fantastisk potentiale til at ligge længe. .
Azal Espanhol
Preto de Mortágua
Zinfandel	Blå drue. En drue der næsten kun har gjort sig gældende i Californien. Efter mange års diskussion har DNA-prøver påvist at Primitivo og Zinfandel er én og samme druesort.
Crljenak Kastelanski
Abouriou	Blå drue. Primært fra Sydfrankrig. Højt tanninindhold og lav syre. Findes kun i meget få vine.
Acolon	Blå drue.
Aglianico	Blå drue. Benyttes stort set kun i Basilicata, i det sydlige Italien. Giver vine som er koncentrerede, med et strejf af røg.
Alexandrouli	Blå drue.
Alicante Bouschet	Blå drue. En krydsning mellem petit bouschet og grenache. Elsker et varmt klima, men er generelt på tilbagegang.
Alvarelhão	Blå drue.
Ancellotta	Blå drue. Bedst kendt fra Italien og er en del af blandingen til Lambrusco. Finde også i andre blandinger - blandt andet med Sangiovese.
Babeasca Neagra	Blå drue.
Barbarossa	Blå drue. Findes i Italien i Emilia-Romagna og på den franske ø Korsika. Forholdsvis ukendt.
Trousseau	Blå drue.
Bastardo	Blå drue. Er i Portugal en af de godkendte druer til Portvin. Kvaliteten er dårlig og er ikke en af de fem anbefalede druer. Bruges som blandingsprodukt og har god alkohol og substans. Giver lave udbytter og plantes i mindre og mindre omfang.
Blatina	Blå drue.
Blauer Portugieser	Østrigsk synonym.
Kékoportó	Ungarsk og Rumænsk synonym.
Blaufränkisch	Blå drue. Findes overvejende i Tyskland og Østrig. Smager af kirsebær og ribs og har et høj indhold af syre og tannin. Giver små mængder, men har en høj kvalitet.
Lemberger	Kaldenavn i Tyskland/Østrig.
Kékfrankos	Kaldenavn i Ungarn
Gamé
Bonarda	Blå drue.
Bondola	Blå drue.
Bovale Sardo	Blå drue.
Brachetto	Blå drue fra Italien. Giver vine af alle slags - lige fra tør til sød og stille til mousserende. Muligvis den samme sort, som den franske Braquet.
Bual
Boal	Grøn drue. Bruges til Madeira og er en af de ædle sorter. Giver lavt udbytte - især, hvis det blæser under blomstringen.
Calitor	Blå drue.
Canaiolo	Blå drue. Har været den primære drue i Chianti fremt til ca. år 1900. Idag er den ikke en af de påkrævede druer længere. Bruges bl.a. til at blande med Sangiovese.
Carnelian	Blå drue.
Castiglione	Blå drue.
Charbono	Californisk synonym. Giver i Californien en stærk og røget vin.
Corvina	Blå drue. Italiensk drue, blandt andet kendt for at blive brugt i Amarone og Recioto vine.
Croatina	Blå drue. Dyrkes i Italien. Har en blød og blommeagtig smag.
Darkenusa	Blå drue.
Dobricic	Blå drue.
Dolcetto	Blå drue. På italiensk betyder dolcetto "den lille søde". Har en smag af kirsebær og et meget moderat sukkerindhold.
Dornfelder	Blå drue. Giver god farve og masser af frugt. Benyttes meget i Tyskland i landets bedre rødvine - både i blandinger, men også som enkeltdruevin. Benyttes og i England.
Feteasca Neagra	Blå drue.
Freisa	Blå drue. Kommer fra Italien. Stor aroma af røde bær og kan have et højt tanninindhold.
Gaglioppo	Blå drue. Har en lang historie og dyrkes primært i Italien. Har en mørk farve og har en høj alkoholprocent. Druen er på vej frem.
Graciano	Blå drue. Dyrkes i mindre omfang i Rioja, men er i fremgang. Har en kraftig aroma og en intens smag. Egner sig ikke til lagring og ilter nemt.
Greco Nero	Greco Bianco's blå søster.
Gropello	Blå drue.
Kadarka	Blå drue fra Ungarn. Er på tilbagetog.
Kalecik Karasi	Blå drue.
Kratosija	Blå drue.
Lagrein	Blå drue fra Italien. Har smagsnuancer lige fra chokolade, over til det frugtige og syrlige. Kan udvikle sig positivt ved både flaske- og fadlagring.
Lambrusco	Blå drue fra Italien. Der findes forskellige versioner af både stokke og slutprodukt. På etiketten, kan man typisk se, hvilken slags lambrusco-drue der er benyttet. Slutproduktet varierer også i kvalitet - skarpt opdelt i to kategorier. Enten er det den ægte vare, som er mærket DOC. Eller også er det en noget billigere sødet version, som er eksporteret ud af Italien i store mængder.
Magliocco	Blå drue.
Malvasia di Schierano	Blå drue.
Malvasia Nera	Blå drue.
Mammolino	Blå drue.
Mandolari	Blå drue fra Grækenland. Giver mørke vine med masser af tannin.
Maratheftiko	Blå drue.
Marsigliana	Blå drue.
Marzemino	Blå drue der blandt andet dyrkes i Norditalien. Produceres både som enkeltdruevin og i blandinger.
Mavro	Blå drue fra Cypern. Ikke særlig god, men der er meget af den. Navnet betyder "sort" (ikke farven sort).
Mavrodaphne	Blå drue fra Grækenland. Bruges primært til søde vine, men findes også i tørre udgave, som blandingsprodukt.
Mavrud	Blå drue der primært dyrkes i Bulgarien. Giver vine der er tanninrige og gode til fadlagring.
Mayorquin	Blå drue.
Mencia	Blå drue fra Spanien. Giver syrlige vine med smag af røde frugter. Kan i nogen tilfælde minde lidt om Cabernet Franc.
Millot	Blå drue.
Mission	Blå drue. Bragt til Amerika af spanske franciskanermunke i den tidlige kolonisering. Kan give gode udbytter i tørre egne.
Molinara	Blå drue fra Italien. Benyttes i Valpolicella-blandingen, hvor den bidrager med syre.
Monica	Blå drue, som dyrkes i Italien. Har lav tannin og syre og skal helst drikkes ung. Blev bragt til Amerika under den tidlige kolonisering.
Mujuretuli	Blå drue.
Négrette	Blå drue fra Frankrig. Blandes typisk med Fer, Syrah og Cabernet. Vine produceret på Négrette, drikkes ofte ung.
Negroamaro	Blå drue hvis navn betyder "sort bitter" på Italiensk. Druen dyrkes også primært i Italien og har en mørk farve og en kraftig struktur.
Nero d'Avola	Blå drue fra Italien. Giver mørke og bløde vine. Egner sig godt til fadlagring.
Nerello Cappuccio	Blå drue. Giver blandinger højere alkoholindhold. Blandes typisk med Nero d'Avola.
Nerello Mascalese	Blå drue. Giver blandinger højere alkoholindhold. Blandes typisk med Nero d'Avola.
Nocera	Blå drue.
Nielluccio	Blå drue fra Korsika. Benyttes både til rød- og rosévine. Har et højt syre- og tanninindhold.
Okuzgozu	Blå drue.
Ojaleshi	Blå drue.
Oseleta	Blå drue.
País	Chilensk synonym.
Pignerol	Blå drue.
Plavac Mali	Blå drue. Kroatisk drue der minder om Zinfandel og Primitivo. Giver mørke og alkoholrige vine der lagrer godt i flasken. Blandes typisk med andre sorter.
Poulsard	Blå drue.
Refosco	Blå drue. Kommer fra Italien, hvor den giver mørke vine med høj syre og tannin - og en duft af bær.
Refosk
Rondinella	Blå drue. Giver store udbytter og er sygdomsresistent. Den bruges primært til blandinger, som for eksempel Valpolicella.
Roriz	Portugisisk synonym.
Rotberger	Blå drue.
Ruby Cabernet	Blå drue. En amerikansk krydsning fra 1936 mellem Carignan og Cabarnet. Kan dyrkes både under kølige og i varme himmelstrøg. Findes både som enkeltdruevin og i blandinger.
Rubired	Blå drue.
Ruché	Blå drue. Italiensk sort med høj syre og en snert af blomster. Har sin egen DOC.
Tinta Pinheira	Blå drue. Portugisisk drue som benyttes til produktionen af Dão.
Rufete
Rufeta
Tinta Carvalha
Sagrantino	Blå drue. Stammer fra Italien, hvor den giver frugtige vine med en smag af kirsebær og røg. Den har sin egen DOCG.
Saperavi	Blå drue. Drue der dyrkes blandt andet over hele Rusland, på grund af sin gode evne til at vokse i kulde. Den har høj syre og egner sig bedst i blandinger.
Sciacarello	Blå drue.
Schiava	Blå drue.
Trollinger
Sousão	Blå drue.
St. Laurent	Blå drue.
Taminga	Grøn drue. Fremavlet med henblik på Australiens klima.
Tannat	Blå drue. Den dominerende drue i Madiran, i det franske Gascogne, men ses også i sydamerikanske produktioner.
Tarrango	Blå drue. Krydsning mellem touriga og sultana, som blev fremavlet i Australien.
Teroldego	Blå drue.
Terret Noir	Blå drue. Dyrkes i Rhone-dalen, i Frankring, og er en af de tilladte druer i Châteauneuf-du-Pape.
Troia	Blå drue.
Valdiguié	Blå drue. Benyttes sjældent i moderne produktione. Ses til tider i Californien.
Vranac	Blå drue. Ses i Montenegro og Makedonien.
Wildbacher	Blå drue.
Blauer Wildbacher
Xynomavro	Blå drue. Udbredt i det nordlige Grækenland. Navnet betyder "synlig sort".
Zweigelt	Blå drue. En krydsning mellem Sankt Laurent og Blaufränkisch, som opstod i 1922, i Østrig, hvor den i dag er den mest udbredte drue. Krydsningen kombinerede modstandsdygtighed mod frost, med tidlig modning, med andre ord en druesort som trives i kølige klimaer. Den har en frugtagtig karakter, med smag hen mod kirsebær.
Zweigeltrebe
Rotburger
Airén	Grøn drue. Hoveddruen i Castilla-La Mancha, Spanien. Trods mange investeringer, er ubyttet ikke højt - hverken på kvantum eller kvalitet. Benyttes tit i destilleret form, som forstærker i f.eks. portvin.
Valdepeñas
Alarije	Grøn drue.
Albalonga	Grøn drue. Dyrkes i begrænset omfang i Tyskland. Er en krydsning mellem Riesling og Sylvaner.
Albana	Grøn drue. Hovedsagelig dyrket i Emilia-Romagna, i Italien. Giver gennemsnitlige, søde vine, med en høj alkoholprocent, og aromaer hen imod mandel og honning.
Albariño	Grøn drue. Albariño er druens spanske navn. Den dyrkes i det nordvestlige Spanien og i Portugal og smager af abrikoser og ferskner og har forholdsvis høj syre.
Alvarinho	Portugisisk synonym.
Aligoté	Grøn drue. Aligote bruges primært i regionen Bourgogne i Frankrig. Den benyttes ikke meget og er med tiden blevet overtaget af Chardonnay.
Altesse
Arinto	Grøn drue. Meget populær på grund af sin evne til at bibeholde sin syre under varme himmelstrøg. Druen udgør 75% af blandingen i Bucelas.
Arvine	Grøn drue.
Assyrtiko	Grøn drue. Dyrkes primært i Grækenland. Har en stål- og mineralagtig karakter og et højt syreindhold.
Athiri	Grøn drue. Dyrkes i Grækenland, både som vin- og spisedrue. Blandes ofte med andre sorter og giver en udmærket vin.
Auxerrois Blanc	Grøn drue. Nedstammer, sammen med chardonnay, fra pinot noir og goauis blanc.
Barcelos	Grøn drue.
Bogdanusa	Grøn drue.
Bacchus	Grøn drue. Stammer fra Tyskland og er en krydsning mellem Sylvaner og Riesling Müller-Thurgau. Dufter kraftigt og har et højt sukkerindhold, men mangler dog syre. Kendes også fra England.
Bical	Grøn drue. Bruges i Portugal og er robust og lagringsvenlig. Har høj syre og høj alkohol. Får en honningagtig karakter efter et par år på flaske.
Bouvier	Grøn drue. En ikke-fremavlet sort, der primært bruges til søde vine. Opdaget i det nuværende Slovenien i 1900, men benyttet mest i Østrig.
Catarratto	Grøn drue. Hvidvinsdrue fra Sicilien. Bruges mest til destillation og druekoncentrat.
Chasselas	Grøn drue. Den mest benyttede drue i Schweiz, hvor den giver en god kvalitet. Dyrkes over hele verden, både som spisedrue og til vinproduktion.
Fendant
Gutedel
Chenin Blanc	Grøn drue. Du finder den overalt på kloden, men den hører til i Loire-dalen, i Frankrig. Har fra naturens side en høj syrlighed, og anvendes til alt fra tørre, bidende hvidvine, til søde hvide og tørre, mousserende vine. Smagsindtrykket er grønne æbler, pærer, stikkelsbær og urter.
Pineau de la Loire	Fransk synonym.
Steen	Sydafrikansk synonym.
Clairette	Grøn drue. Tidligere meget populær Fransk drue. Bruges i dag mindre og mindre og oftes i blandinger.
Colombard	Grøn drue. Colombard er frisk og har et højt indhold af syre. Den er den næstmest producerede drue i Californien.
French Colombard
Cortese	Grøn drue. Benyttes i det nordlige Italien. Aromaerne er pære, mandel, blomster - mod det tørre, friske og syrlige.
Courbu	Fransk synonym.
Xuri Zerratua
Bordelesa Zuri
Criolla Grande	Grøn drue. Dyrkes i Argentina. Giver druer af lav kvalitet til middelmådige hedvine.
Crouchen	Grøn drue. Fransk drue, der idag næsten kun kendes fra Sydafrika. Har en stålagtig smag.
Clare Riesling
Cape Riesling
Cserszegi Fuszeres	Grøn drue.
Doradillo	Grøn drue.
Drupeggio	Grøn drue.
Erbaluce	Grøn drue. Stammer fra Italien og kendes tilbage fra senmiddelalderen. Har meget syre og en karakter af æbler.
Ehrenfelser	Grøn drue. Tysk krydsning mellem Riesling og Sylvaner. Giver vine af middel kvalitet og er ikke nogen stor succes.
Emir Karasi	Grøn drue.
Ezerjó	Grøn drue.
Faber	Grøn drue. Overvejende brugt i Tyskland. Kan tåle et køligt klima og har højt indhold af sukker og syre. Er i tilbagegang - blandt andet på grund af sin mangel på karakter og smag.
Favorita	Grøn drue. Modner sent og har god syre. Har tidligere været en populær spisedrue, men bliver i større og større omfang brugt til vin.
Falanghina	Grøn drue fra Italien. Dyrkes i begrænset omfang, men har en høj kvalitet.
Feteasca Alba	Grøn drue.
Fetiaska
Leànyka	Ungarsk synonym.
Feteasca Regala	Grøn drue.
Fiano	Grøn drue fra Syditalien. Honningagtig med en snert af blomster og kryderi.
Flora	Grøn drue.
Folle Blanche	Grøn drue. Har været betydningsfuld i Vestfrankrig, men er på tilbagetog. Har blandt andet være brugt til destillation i Cognac og Armagnac. Modner sent og har meget syre.
Gros Plant
Piquepoul Gris	Piquepoul betyder "Læbebider" på fransk.
Francusa	Grøn drue.
Friulano	Grøn drue.
Tocai Friulano
Freisamer	Grøn drue.
Fromenteau	Grøn drue.
Furmint	Grøn drue. Bruges primært i Ungarn, og er meget udbredt der. Furmint er generelt af meget høj kvalitet, med en kompleks smag og et højt syreindhold. Der bliver både produceret tørre og søde vine af druen.
Mosler	Kaldenavn i Stiermark.
Sipon	Kaldernavn i Slovenien
Garganega Bianca	Grøn drue. Dyrkes i Italien og vokser kraftigt og modner sent. Har potentiale til rigtig gode vine.
Gellewza	Grøn drue.
Gewürztraminer	Grøn drue. Hjemmehørende i Alsace, men brugt i mange andre lande. Dufter af blomster og krydderier. Lav syre og lang eftersmag.
Traini
Gloria	Grøn drue.
Goldriesling	Grøn drue.
Grasa de Cotnari	Grøn drue.
Grecanico Dorato	Grøn drue fra Sicilien. Er i fremgang.
Grechetto	Grøn drue. Stammer fra mellemitalien. Har et nøddeagtigt præg med god struktur og fylde. Lavtydende og sygdomsresistent.
Greco	Grøn drue.
Greco Bianco	Grøn drue. Oprindelig fra Grækenland, men mest kendt fra Italien. Er frisk med en nuance af fersken.
Grenache Blanc	Grøn drue. Bruges både som enkeltdruevin, men også i høj grad i blandinger.
Grenache Gris	Grøn drue.
Grüner Veltliner	Grøn drue. Udbredt i Østrig, hvor den dækker mere end 1/3 af vinmarkerne. Aromaerne går mod selleri, citrusfrugter og honning.
Guardavalle	Grøn drue.
Guarnaccia Bianca	Grøn drue.
Hárslevelu	Grøn drue. Meget benyttet i Ungarn. Ved optimal behandling, kan vinene have et trejf af frugt og hyldeblomster.
Hondarrabi Zuri	Grøn drue. Spansk drue fra Baskerlandet. Girver vine der er gode til skalddyr, på grund af deres lette og syrlige karakter.
Huxelrebe	Grøn drue. Tysk krydsning, som blev udviklet i 1920'erne. Har højt sukkerindhold og megen smag. Er på tilbagegang.
Weisser Gutedel
Courtillier Musqué
Incrocio Manzoni	Grøn drue.
Irsay Oliver	Grøn drue fra Østeuropa. Dyrkes primært i Slovakiet og Ungarn. Minder til tider lidt om Muscat.
Izsáki Sarfehér	Grøn drue.
Jacquère	Grøn drue. Dyrkes i Frankrig i Savoyen.
Juhfark	Grøn drue.
Kerner	Grøn drue. Fremavlet i Tyskland i 1960'erne. Giver store udbytter og har en høj koncentration af sukker. Kendes blandt andet fra blandinger til Liebfraumilch, men findes også som enkeltdruevine.
Krstac	Grøn drue.
Ladikino	Grøn drue.
Len de l'El	Grøn drue fra Frankrig. Navnet betyder "Langt fra synet" og er en afart af det franske "Loin de l'oil". Giver kraftige vine med et lavt syreindhold.
Loureira	Grøn drue.
Macabeo	Grøn drue. Bruges udelukkende i blandinger til at bidrage med vægt og neutralitet. En af de 3 druer, der bruges til Cava.
Macabeu	Fransk synonym.
Alcañón
Viura
Madeleine Angevine	Grøn drue. Navnet dækker over flere sorter, der dyrkes blandt andet i England og i Kirgisistan. Bruges både som vin- og spisedrue.
Malagousia	Grøn drue fra Grækenland. Har en nuance af ferskner og med lavt syreindhold.
Malvar	Grøn drue.
Malvasia	Ikke så meget en enkelt drue - men snarere en samlet, noget upræcis, betegnelse for en række druesorter under druen Malvasia Bianca. Kan svinge lige fra grønne druer over til de helt røde - og fra de tørre over til de søde hedvine.
Mantonico Bianco	Grøn drue.
Petit Manseng	Grøn drue. Lavtydende drue, med masser af potential alkohol. Er blandt andet velegnet til dessertvine.
Izkiriota Ttipi
Gros Manseng	Grøn drue fra Sydvestfrankrig. Har et højt syreindhold og en smag af blomster og krydderier. Giver er temmeligt højt udbytte og har evnen til at skabe meget forskellige vine - alt afhængig af plukningstidspunktet.
Izkiriota Handi
Maria Gomes	Portugisisk synonym.
Fernão Pires	Grøn drue der dyrkes overalt i Portugal og er en af de mest benyttede hvidvinsdruer. Druen giver en kraftig duft og kan envendes i mange forskellige sammenhænge.
Marsanne	Grøn drue. Bruges både i blandinger, men også som enkeltdruevin. Unge vine er skarpe og citrusagtige. Med alderen udvikler den sig mod honning og abrikos.
Mauzac	Grøn drue fra Sydvestfrankrig. Bruges i mange forskellige sammenhænge: Sød, tør, stille, mousserende og så videre. Skallen kan lige ledes variere i farve fra det helt lyse, til det hele mørke.
Melon de Bourgogne	Grøn drue fra Frankrig. Er dén drue, der benyttes til at lave vinen Muscadet. Druen har en naturlig modstandskraft overfor kulde og giver rimelig stabile udbytter. Muscadet skal helst drikkes ung.
Muscadet de Bourgogne
Merseguera	Grøn drue.
Escanyavella
Moschofilero	Grøn drue fra Grækenland. Bruges primært i hvid- og rosévine. Både i blandinger og som enkeltdruevin.
Mtsvane	Grøn drue.
Müller-Thurgau	Grøn drue. En krydsning fra Tyskland i 1882 mellem Riesling og Sylvaner - og opkaldt efter druens ophavsmand af samme navn. Senere analyser viser dog Sylvaneren snarere er en Chasselas de Courtillier. Kvaliteten af Müller-Thurgau er ikke prangende, men udbyttet er enormt højt. Er en af de mest udbredte druetyper og dyrkes over hele verden.
Rivaner	Luxembourgsk synonym.
Muscat of Alexandria	Engelsk synonym.
Moscatel	Ibirisk synonym.
Moscatel de Málaga
Muscat	Grøn drue. Druen findes i flere varianter, og bruges typisk til dessertvine, af forskellig karakter. Aromaerne spænder fra drue, pære, æble, blomster - til kaffe og chokolade.
Muscat Lunel	Fransk synonym.
Muskateller	Tysk synonym.
Moscatel Branco
Muscadelle	Grøn drue. Er ikke beslægtet med Muscat, men kan med alderen nærme mere og mere.
Muscat Ottonel	Grøn drue.
Neuburger	Grøn drue. Giver fyldige og krydrede vine.
Nuragus	Grøn drue fra Italien. Giver højt udbytte, og giver en let og neutral vin.
Ondenc	Grøn drue. Giver lave udbytter og er nemt modtagelig for råd.
Ortega	Grøn drue. Tysk drue, med højt sukkerindhold. Giver gode resultater i England i køligt klima.
Parc	Grøn drue.
Palomino Fino	Grøn drue. Spansk drue til produktion af Sherry. Bruges også enkelte steder til bordvin.
Parellada	Grøn drue. En højtydende drue med forholdsvis lav alkohol. Den bidrager med en citrusagtig smag, hvis den høstes tidligt. En af de 3 druer, der bruges til Cava.
Pecorello	Grøn drue.
Pecorino	Grøn drue.
Pedro Ximénez	Grøn drue. Giver meget søde vine med en snert af rosin og druer. Benyttes blandt andet i sherry-blandinger.
Alamís
Pinot Blanc	Grøn drue. Afhængig af landet den dyrkes i, kan den svinge fra at have frugtighed til en mere syreholdig og mineralagtig karakter.
Pinot Bianco
Klevner	Bruges om flere druetyper i Alsace. Blandt andet Pinot-familien og Chardonnay.
Weissburgunder	Tysk og østrisk synonym.
Prosecco	Grøn drue. Dyrkes i Italien og bruge blandt andet til vine af samme navn. Den giver tørre og halvtørre mousserende i flere afskygninger. Har god syre og kun begrænset alkohol.
Rabigato	Grøn drue.
Reichensteiner	Grøn drue. Højt sukkerindhold og manglende aroma. Har en god modstandsdygtighed overfor råd.
Rhoditis
Riesling	Grøn drue. Førhen mest fra Tyskland, men i dag dyrkes den over hele verden. En syreholdig drue, som kan levere meget tørre hvide vine, men potentiale for længere tids langring. Afgiver aromaer med karakter af citrus, blomster, krydderi og mineraler.
Johannisberg Riesling	Californisk synonym.
Rheinriesling
Klingelberger
Rieslaner	Grøn drue. Krydsning mellem Silvaner og Riesling. Dyrkes mest i Tyskalnd hvor den giver en god smag af solbær.
Rkatsiteli	Grøn drue. Dyrkes blandt andet i høj grad over hele Rusland, hvor den især er modstandsdygtig overfor kulde og har høj syre.
Rotgipfler	Grøn drue. Dyrkes primært i ØstrigGiver et højt alkoholindhold og har en fyldig smag. Bruges både til blandinger og som enkeltdruevin.
Roussanne	Grøn drue. Fransk drue der har en intens smag pærer og urter. Jo tidligere den plukkes, jo højere syreindhold.
Sauvignon Blanc	Grøn drue. Dyrkes med success i Frankrig, men også i nye vinlande. Bruges i Sauterne og mineralagtige hvide vine. Aromaerne går fra stikkelsbær, hyldeblomst og eksotiske frugter til græs og "kattepis", som nogen ynder at sige. Giver vine som er ret enkle og nemme at gå til.
Sauvignon Gris
Szürkebarát
Sauvignon Vert
Savagnin	Grøn drue.
Savagnin Blanc
Traminer
Klevener de Heiligenstein
Savagnin Rosé
Savatiano	Grøn drue.
Scheurebe	Grøn drue.
Schönburger	Grøn drue.
Sémillon	Grøn drue. Som navnet antyder, er druen af fransk oprindelse, og den hører da også hjemme i Bordeaux. Man mødes af en smag af modne frugter, honning og citrus.
Septiner	Grøn drue.
Sercial	Grøn drue.
Cerceal
Siegerrebe	Grøn drue.
Silvaner	Grøn drue. Giver milde og frugtige vine, som bedst nydes unge.
Sylvaner
Österreicher
Smederevka	Grøn drue.
Spatrot	Grøn drue.
Zierfandler
Sultana	Grøn drue.
Symphony	Grøn drue.
Tamîioasa	Rumænsk synonym.
Torrontés	Grøn drue. Er udbredt i Argentina og Chile.
Trebbiano	Grøn drue, som dyrkes i Italien.
Ugni Blanc
Treixadura	Grøn drue. Udbredt i Spanien, hvor den bruges i Vinho Verde vine.
Trajadura
Trousseau Gris	Grøn drue. Hvid variant af den røde trousseau-drue, som ofte ses med druer som chardonnay og viognier, hvor den fremhæver aromaerne.
Grey Riesling
Verdelho	Grøn drue. Portugisisk hvidvinsdrue som oftest associeres med (øen) Maderia og Douro. Ses også i Australien.
Gouveio
Godello
Verdiso	Grøn drue. Aromatisk drue som ses omkring Treviso, i nordøst-Italien.
Verdia
Verdicchio	Grøn drue. Udbredt i det midt-Italienske, hvor den benyttes til produktionen af Verdicchio dei Castelli di Jesi and Verdicchio di Matelica.
Verduzzo	Grøn drue. Dyrkes i det nordøstlige Italien, i Friuli-Venezia Giulia-regionen. Bruges til amabile (halvsøde) og dolce (søde) hvidvine. De bedste af slagsen finder man i den nordlige del af Colli orientali del Friuli DOC'en.
Verduzzo Trevigiano	Grøn drue. Dyrkes i Veneto regionen, i det nordøstlige Italien. Menes trods navnesammenfaldet, at være en anden sort, end Verduzzo-druen, som dyrkes ikke langt fra Veneto, i Friuli-Venezia Giulia.
Vermentino	Grøn drue, som dyrkes i Italien.
Rolle	Fransk synonym.
Vernaccia	Grøn drue. Fællesnavn fra middelalderen, som i dag bruges i flæng, for flere italienske druer, grønne såvel som blå.
Vilana	Grøn drue. Udbredt på Kreta, til produktionen af Peza. Giver frisk frugt og fine toner af lime.
Viognier	Grøn drue. Benyttes mest i Rhônedalen, i appellationerne Condrieu og Château-Grillet, men har fundet vej til lande som Australien og Sydafrika. Aromaerne går mod abrikos, citrus og blomster. Har fylde og vægt, med en lang afbalanceret smag.
Vitovska	Grøn drue. Dyrkes i Carso DOC'en, i den italienske Fiuli-Venezia Giulia region, grænsende op mod Slovenien. Giver tørre, hvide vine, som kan lagres i nogle få år.
Welschriesling	Grøn drue. Dyrkes i Europa og Kina. Trods navnet er det ikke en variant af den tyske riesling.
Riesling Italico
Olasz Rizling
Lazki Rizling
Würzer	Grøn drue. Krydsning mellem Gewürztraminer og Müller-Thurgau. Ses oftest i Rheinhessen.
Xarel-lo	Grøn drue. Mest udbredt i Catalonien, i det nordøstlige Spanien. En af de 3 druer, som benyttes til cava. Aromaerne er abrikos og citrusfrugter. En højtydende drue, som tåler meget varme.
Xynisteri	Grøn drue. Udbredt på Cypern. Aromatisk hvidvinsdrue, som blandt andet bruges til produktionen af Commandaria dessertvinen.
Zéta	Grøn drue. Ungarsk krydsning af Bouvier og Furmint.
Zeusz	Grøn drue. Dyrkes i Ungarn, hvor den benyttes til aromatiske, senthøstede hvide vine, med godt lagringspotentiale.
Bombino	Grøn drue, som dyrkes i Italien.
Malvasia Bianca	Grøn drue.
Asprinio	Grøn drue, som dyrkes i Italien.
Biancolella	Grøn drue, som dyrkes i Italien.
Coda di Volpe	Grøn drue, som dyrkes i Italien.
Forastera	Grøn drue, som dyrkes i Italien.
Piedirosso	Blå drue, som dyrkes i Italien.
Sciascinoso	Blå drue, som dyrkes i Italien.
Albarola	Grøn drue, som dyrkes i Italien. Bruges bl.a. som spisedrue og til blandinger.
Bosco	Grøn drue, som dyrkes i Italien.
Pigato	Grøn drue, som dyrkes i Italien. Pigato betyder "plettet" på italiensk.
Rossese	Blå drue. Italiensk drue med en smag af frugter.
Ciliegiolo	Blå drue, som dyrkes i Italien.
Girò	Blå drue, som dyrkes i Italien.
Bovale	Blå drue, som dyrkes i Italien.
Nosiola	Grøn drue, som dyrkes i Italien. Er frisk, men forholdsvis neutral. Er i tilbagegang.
Picolit	Grøn drue. Stammer fra Italien og har til tider en ganske høj pris. Giver en sød vin med en snert af fersken og blomster.
Ribolla Gialla	Grøn drue, som dyrkes i Italien. Har god syre og en nøddeagtig smag - er ikke specielt udbredt.
Calabrese	Betyder: "Fra Calabria"
Cesanese	Blå drue, som dyrkes i Italien. Sjælden og gammel sort.
Frappato	Blå drue fra Italien. Har en blød smag og et lavt tanninindhold. Minder meget om Merlot.
Vien de Nus	Blå drue, som dyrkes i Italien.
Hedvin	Betegnelse for vine hvor alkoholprocent overstiger 15 procent.
Hybrid	En plante der er krydset af forskellige arter.
Ice wine
Imbottigliato all´origine	Slotsaftapning.
Jeroboam	En tre-liters flaske, der kan rumme fire 75cl flasker.
Jóven	Ung. Bruges om vin der drikkes ung med meget kort tids lagring.
Klaring	En metode til at rense vinen for partikler, ved tilsættelse af et klaringsmiddel.
Klon	En gruppe af vinstokke, som stammer fra samme moderplante.
Koldgæring	Gæring ved lav temperatur.
Kooperativ	En vinproducerende organisation, der er ejet i fællesskab.
Maceration	Udblødning, eller hvor druernes skind bliver behandlet og farvestoffer og smagsstoffer udtrækkes.
Máceration carbonique	En gæringsmetode ved brug af kuldioxid. Særlig udbredt i Beaujolais.
Madeira	Hedvin produceret i Portugal.
Maderiseret	En der er blevet behandlet, så den har fået et brunligt skær.
MLF
Master of Wine	En eksamen fra The Institute og Masters of Wine i London.
Meritage	Amerikansk udtryk for en vin produceret af de samme druesorter som der bruges til vine fra Bordeaux.
Méthode traditionelle	Betegnelse der angiver at en vin er produceret efter samme metode som champagne.
Méthode classique
Millésime	Årgang.
Mise en bouteille à la propriété
Mise en bouteille au domaine
Monopol	En vinmark der kun har én ejer.
Monopole
Most	Ugæret druesaft.
Mutage	Proces under fremstilling af portvin, hvor gæring stoppes inden den er tilendebragt.
Négociant	Vinkøbmand.
Nerveux	Bruges i vinsammenhæng om en kraftig vin.
Non-filtré	Ikke filtreret.
Næse	I vinsammenhæng bruges det om vinens duft.
Meldug	Svampesygdom.
Oidium
Oksehoved	Gammel dansk betegnelse for rummål på 231,9 liter.
Omstikning	En proces, hvos vine hældes over i et andet fad, for at fjerne bundfald.
Opbinding	Metode til at give druerne de optimale vækstbetingelser.
Phylloxera Vastatrix	En vinlus der kun kan bekæmpes ved podning af resistente grundstammer.
Pibe	Portugisisk portvinsfad på 500 liter.
Petit Rouge	Blå drue. Stammer fra Italien og optræder oftest i blandinger. Der vides ednu ikke meget om denne drue.
Plantetæthed	Antal vinstokke pr. arealenhed.
Portvin	Sød hedvin produceret i douro-dalen i Portugal.
Quinta	Vinejendom.
Reserva	Spansk og portugisisk udtryk om en vin. I Portugal betyder reserva, at vinen er fra en formodet god årgang. I Spanien betyder reserva at vinen har lagret i mindst 3 år - heraf 6 måneder på egefade.
Reserve	Angiver at der er tale om en særlig vin. Er dog ingen garanti for høj kvalitet.
Rosé	Lyserød vin med meget kort maceration.
Rosé
Rosado
Ruby port	Ung og frugtig portvin.
Sekt	Mousserende vin.
Sélection de Grains Nobles	Forkortet SGN. Klassifikation for vine lavet på ekstremt modne druer - typisk angrebet af ædel råddenskab.
Sherry	Hedvin fra Jerez i Spanien.
Stabilisering	En række processer der sikrer at vinen er færdig. For eksempel klaring, filtrering, pasteurisering, konservering.
Stille vin	Ikke-mousserende vin.
Strohwein	Østrigsk klassifikation for vin lavt på druer der er tørret på stråmåtter.
Struktur	Smageudtryk brugt om rødvine. Beskriver den oplevede mængde af frugt og garvesyre.
Sur lie	Vine der er lagret på bundfald.
Syre	Ale vine indeholder syre i forskellige former. Syrene giver vinen friskhed og ballance.
Terroir	Et udtryk der beskriver de samlede væksforhold for en vinmark.
Trockenbeerenauslese	Forkortet TBA. Den fineste kategori for tyske vine.
Udbytte	Mængen af druer der høstes pr. hektar.
Vendange tardive	Sen høst.
Vieilles vignes	Gamle vinstokke.
Viticoltore	Vinavler.
Vigneto	Vinmark.
Viña	Vinmark.
Viñedo
Vino de la tierra	Næstlaveste kategori for vine i Spanien.
Vinho regional	Næstlaveste kategori for vine i Portugal.
Vin de table	Laveste kategori for vine i Frankrig.
Vino de mesa	Bordvin. Laveste kategori for vine i Spanien.
Vinho de mesa	Laveste kategori for vine i Portugal.
Vineri	Det fysiske sted, hvor vinen produceres.
Vin santo	Vin fra Toscana, lavet på tørrede druer.
Vintage	Kan betyde høst eller årgang.
Viticulteur	Vinavler.
Vitikultur	Vindyrkning. Begrebet benyttes om det som sker på vinmarken, i forbindelse med dyrkning af vin. På latin hedder vinplanten vitis vinifera - og heraf kommer også begrebet.
Weingut	Vinejendom.
Winzer	Vinavler.
Ædel råddenskab
Økologisk dyrkning	Økologisk vin, er vin produceret på økologisk dyrkede druer. I selve vinproduktionen kan det ikke undgåes at bruge nogle former for kemikalier.
Årgang	Det år som druerne, til vinen, blev høstet. Ud fra årgangen kan man regne sig frem til vinens alder. I den forbindelse skal man huske, at høsttidspunkterne varierer. På den nordlige halvkugle høstes i efteråret, på den sydlige halvkugle høstes om foråret. Hvis man derfor sammenligner to vine af samme årgang, én fra europa og én fra Australien - da vil den australske være 6 måneder ældre, end den europæiske.
Dionysos	Grækerne vingud.
Amfora	Oldgræsk beholder med to hanke, brugt til gæring, lagring og transport af vin.
Burgundy
Makroklima	Klima i et større landområde på flere hundrede kvardratkilometer.
Mikroklima	Klimaet meget små steder. Ofte få cencimeter.
Mesoklima	Klimatiske forhold på en enkelt vinmark.
Kystklima	Betegnelse for det klima der er heskende for landområder beliggende i nærheden af hav. Ofte meget nedbør og mere stabil temperatur mellem dag og nat.
Fastlandsklima	Betegnelse for det klima der er heskende for landområder beliggende inde i landet og langt fra havet. Ofte større temperatursvingninger og mindre nedbør.
Jaen	Blå drue fra Portugal. En typisk blande-drue med lav syre og tannin.
Jordbund	Jordbunden har stor betydning for vinstokkenes vækst og resultatet af druerne.
Graddag	Måleenhed til at beregne hvor egnet klimaforholdende er til vindyrkning.
Bacchus
Adega	Portugisisk vinlagringshus.
Adelmann, Graf	Kendt vinproducent fra Württemberg i Tyskland.
Alambrado	Udtryk for det trådnet der er omkring nogle flasker.
Altervin	Vin lavet på gæret druemost. Serveres i kirken i forbindelse med altergang.
Tyskland	Vinproducerende land. Opdelt i 11 vindistrikter, som er opdelt i Bereiche (kommuner) og igen opdelt i Grosslagen (sammenslutning af vingårde). Sidste opdeling er Einzellagen, som betegner de enkelte vingårde.
Bereich	Kommune. Bruges om de områder, som tilsammen danner et af tysklands 11 vindistrikter.
Grosslagen	Sammenslutning af vingårde. Grosslagen består af en række selvstændige vingårde.
Einzellagen	Vingård.
Rheinhessen	Tysk vindistrikt. Geografisk set er det Tysklands største vinområde, med byer som Worms, Alzey, Mainz og Bingen.
Rheinpfalz	Tysk vindistrikt. Et af Tyskland mest vinproducerende områder. Af kendte byer kan blandt andet nævnes Wachenheim, Forst, Deidesheim og Ruppertsberg - som aller er kendt for deres Riesling vine.
Baden	Tysk vinregion. Det trediestørste vindistrikt i Tyskland og samtidig også det sydligst beliggende.
Mosel-Saar-Ruwer	Tysk vindistrikt. Strækker sig langs floden Mosel.
Württemberg	Tysk vindistrikt. Strækker sig langs floden Neckar.
Franken	Tysk vindistrikt. Det østligste af Tysklands vindistrikter. Beliggende ved floden Main.
Bocksbeutel	En særlig type flaske fra det tyske vindistrikt Flanken, som minder om en fladtrykt kugle. Findes i 0,25 liter, 0,70 liter og 0,75 liter. Kun kvalitets- og prædikatsvine må fyldes på flasken.
Steinwein	En vin produceret fra vingården Stein i det tyske vindistrikt Flanken. Har tidligere gået som en fællesbetegnelse for alle vine fra Flanken.
Nahe	Tysk vindistrikt. .
Rheingau	Tysk vindistrikt. Stort set udelukkende beliggende på én lang bjergskråning. Det var blandt andet vinbønder fra Rheingau der opfandt Botrytis Cinerea (ædel råddenskab).
Mittelrhein	Tysk vindistrikt. .
Ahr	Tysk vindistrikt. Går langs floden Ahr og er det nordligst beliggende i Tyskland.
Hessische Bergstrasse	Tysk vindistrikt. Det mindste distrikt i Tyskland.
Viejo	Gammel, lagret.
Vignaiolo	Vinavler.
Vigneron	Vinavler.
Vignoble	Vinmark.
Villages	Særligt udvalgte landsbyer, i et distrikt. Eksempelvis beaujolais villages, som typisk er bedre end en almindelig beaujolais.
Vendange	Vinhøst, bruges om selve høsten.
Vendimia	Vinhøst, årgang.
Petit Cabernet
Sauvignon Rouge
Vidure
Chardonnay	Grøn drue. Smagsindtrykket spænder fra fersken og pære, til citrus og honning.
Abfüller	Bruges om personen som har tappet vinen på flaske.
Acre	Amerikansk overflademål. 1 acre udgør 4.047 kvadratmeter. Svarende til 0,4047 hektar.
Adamado	Sød.
Añada	Høst, årgang.
Añejo	Gammel, lagret.
Años	Vinens alder på aftapningstidspunktet.
Apulien	Det danske navn for den italienske region Puglia.
Abruzzi	Anden stavemåde for den italienske region Abruzzo.
Anbaugebiet	Vindyrkningsområde, bruges om de tyske vinregioner. Er videre opdelt i Bereiche, Grosslagen og Einzel-lagen. Tyskland har 13 Anbaugebiete; Ahr, Baden, Franken, Hessische Bergstrasse, Mittelrhein, Mosel-Saar-Ruwer, Nahe, Rheingau, Rheinhessen, Rheinpfalz, Saale/Unstrut, Sachsen og Württemberg.
Andenvin	Vin der i Bordeaux produceres af druer, som ikke kvalitetsmæssigt lever op til den vin som bærer slottets navn.
Apéritif	Appetitvækker. En drik som nydes før maden.
Asciutto	Tør.
Ausbruch	Sød vin fra Østrig.
American Viticultural Area	Det amerikanske svar på det franske appellation contrôlée-system.
AVA
Badia	Kloster.
Basilicata	Region i det sydlige Italien.
Beaune	Hovedbyen i Bourgogne-distriktet, i Frankrig.
Bin	Identifikationen på et parti vin.
Blanco	Hvid.
Bouquet	Duften som vinens aromaer afgiver.
Branco	Hvid.
Bulkvin	Vin som først tappes på flasker, i landet vinen er eksporteret til.
Vin en vrac
Cahors	Fransk appellation.
Chablais	Hvidvinsdistrikt i Schweiz.
Cerasuolo	Kirsebærrød.
Champagne	Distrikt øst for Paris som producerer den kendte, mousserende, hvide vin.
Châteauneuf-du-Pape	Fransk appellation som ligger tæt på byen Avignon, i Rhône-dalen.
Clos	En Bourgogne-vingård, omgivet af en skærmende mur.
Confrérie	Vinbroderskab.
Corriente	En billig dagligvin.
Cosecha	Høst, årgang.
Crémant	Mousserende vin, fremstillet efter champagne-metoden, men med lavere atmosfærisk tryk i flasken.
Cru Bourgeois	Klassifikation som benyttes i Médoc, i Frankrig.
Dégorgement	Øjeblikket, i Champagne-produktion, hvor proppen af frossent bundfald fjernes fra flaskehalsen.
Dépôt	Bundfald.
Doce	Sød.
Tafelwein	Bordvin af laveste kvalitet.
Dulce	Sød.
Échantillon	Vinprøve.
Edelfäule
Eleveur	Bruges om personen som har passet en vin, i en given vinkælder.
Espumoso	Mousserende.
Espumante	Mousserende.
Emilia-Romagna	Italiensk region som producerer store mængder lambrusco.
Alberello	Lille træ (Dyrkningsform med kort sporebeskæring, hvor vinstokken ikke opbindes)
Antocyaniner	De farvestoffer der f.eks. findes i blå druer.
Azienda agricola	Landbrug, hvor en bestemt del af de solgte produkter skal være af egen avl.
Bricco	Øverste parcel på et vinbjerg - ofte forkortet "bric"
Cantina cooperativa	Oftest privat foretagende, med en lille ejerkreds.
Casa	Hus (bruges tit som del af et firmanavn)
Casa vitivinicola	Fima som avler druer og producerer vin
Cascina	Hus eller gård på landet - forkortes ofte "Cà" (Bruges ofte i vingårdnavne)
Col	Bakke (I flertal "colle" eller "collina")
Coltura biologica	Økologisk dyrket
Coltura promiscua	Blandet avl (En måde at dyrke på, hvor man har blandet forskellige afgrøder mellem hinanden)
Conca	Betegnelse for en eller flere marker med konkav form
Consorzio	Sammenslutning (Bruges f.eks. om en sammenslutning af vinproducenter, omkring et bestemt formål)
Fattoria	Større gård
Figlio	Søn (I flertal "figli")
Fratelli	Brødre
Fusto	Generel betegnelse for træfade - men oftest de mindre fade på mellem 350 og 750 liter
Guyot	Lang sporebeskæring
Mezzadria	Halvskab (Gammel feudal fæstebondeordning. Afskaffet i 1967)
Muffa nobile	Botrytis cinerea (Ædel rådenskab)
Podere	Mindre gård (I flertal "poderi")
Poggio	Skråning
Sorì	Skråning (Ofte sydvendt)
Cordone speronata	Kort sporebeskæring
Spalliera	Lange rækker af opbundne vinstokke - evt. med wire
Tendone	Opbindingssystem som er meget udbredt i syditalien, med henblik på spisedruer. Giver højt udbytte og lav kvalitet.
Tenimento	Gård eller godsbesiddelse. Indgår ofte i vingårdes navne.
Tonneau	Tønde (I flertal tonnaux)
Vendemmia tardiva	Sen høst. Giver druerne en sødligere smag
Albillo	Grøn drue. Godt bevaret hemmelighed, fra Spanien. Findes oftest omkring Toro og Rueda, i Castilla y Leon i det nordvestlige Madrid, Spanien. En sukkerholdig drue, med noter af tropiske frugter.
Blanca del Pais
Agiorgitiko	Blå drue. Opkaldt efter Skt. Georg. Benyttes primært i Grækenland. Velegnet til blandinger med cabernet sauvignon og velegnet alene, til rosévine.
Mavro Nemeas
Aidani	Hvis drue. Græsk drue. Bruges ofte i blandinger. Har en duft af blomster.
Aidani mavro	Blå drue. Græsk drue. Bruges i lokale søde vine, på tørrede druer. Har en duft af blomster.
Agraffe
Ampelografi	Læren om vinplanten. Kommer af det græske "ampelos", som betyder vinstok.
Amtliche Prüfnummer	Nummer anført på tysk vin, som har været officielt testet. Tyske kvalitets- og prædikatsvine bærer dette nummer.
Beerenauslese	Dessertvin fremstillet på overmodne, udvalgte druer - som er angrebet af botrytis. Resultatet er meget søde vine, med lang holdbarhed.
Blauer Limberger
Cabernet Dorsa	Blå drue. Krydsning mellem dornfelder og cabernet sauvignon. Relativt ny drue, af tysk herkomst.
Cuvée	Vin blandet af forskellige druesorter.
Verschnitt
Edelsüss	Ædel sødme. Bruges om tyske vine, i kvaliteterne; Beerenauslese, Trockenbeerenauslese og Eiswein.
Erzeugerabfüllung	Udtrykket finder du på etiketten, og det er en garanti for at vinen er produceret og tappet på vingården.
Feinburgunder
Feinherb	Vin som befinder sig mellem halvtør og sød.
Findling	Grøn drue. En forædlet, fremdyrket version af Müller-Thurgau. Giver et lavere udbytte, højere sødme, og modner tidligere - end sidstnævnte.
Spätlese	Sen høst. Betegnelse for vin af udsøgt kvalitet. Smagen er intens og koncentreret. Bør nydes til krydret mad.
Deutscher Tafelwein	Bordvin af laveste kvalitet. I modsætning til Tafelwein, må Deutscher Tafelwein kun indeholde tyske druer.
Aleatico	Blå drue. Sød og parfumeret. Bruges blandt andet til dessertvine. Findes også i en grøn udgave kaldet Aleatico Bianco.
Alfrocheiro Preto	Blå drue fra Portugal. Smager af brombær og krydderier. Er modtagelig for råd.
Pé de Rato	Musepote (Navnet bruges også om en druesort)
Petit Bouschet	Blå drue. Krydsning mellem teinturier du cher og aramon.
Chiavennasca	Italiensk synonym.
Spanna	Italiensk synonym.
Savagnin Noir
Pineau	Fransk synonym.
Morellino	Italiensk synonym.
Tinto Fino
Tinto del Pais
Aragonês
Blanc fumé	Fransk synonym.
Blanc à Petit Grans
Lunel de Frontignan
Muscato Canelli
Muskatelier
Muscate
Moscadelle
Moscate
Michet
Pignolo	Blå drue. Italiensk drue, med en smag af mørke bær og blød tannin. Egner sig fortrinligt til fadlagring.
Gavi
Alkohol	Alkohol (ethanol) opstår under fermentering (gæringen). Når druemost gærer, omdannes sukkeret til alkohol og kuldioxid. Ordet alkohol stammer fra de arabiske al-kuhl
Flaske	Glasbeholderen - flasken - som indeholder vinen, har fået standardstørrelser via EU-forordning. De normale størrelser er derfor rumfang på: 300 cl, 150 cl, 75 cl, 37½ cl og 18,7 cl, selvom man kan finde mere egnsspecifikke flasker, som afviger i størrelsen.
Exceptionel	Usædvanlig. Bruges som særlig fremhævelse, om en vin. Der stilles ingen krav til brugen af betegnelsen.
Estate bottled	Det amerikanske udtryk for en slotsaftapning.
Marc	Druekvaset som er tilbage efter en presning.
Maître-de Chai	Kældermester.
Maison	Hus, forretning eller firma.
Maduro	Moden, lagret.
Kellerabfüllung	Tappet i producentens egen kælder.
Kellerabzug
Isvin
Infiascato alla fattoria	Tappet af vingården.
Imbottigliato dal produttore all'origine	Tappet af producenten.
Hvidvin	Vin fremstillet af grønne druer. Kan også fremstilles af blå druer hvor man så har fjernet skallerne, før presningen, da det røde farvestof sidder i skallerne.
Coupage	Sammenstik. Om en blanding af flere vine.
Clarete	Lys rød, eller mørk rosé.
Degustere	Bruges om det at smage en vin - en vinsmagning.
Degustation
Destillation	Proces hvor væske (vin) fordamper, og man genindvinder alkohol, samt aromastoffer.
Doux	Sød eller sødlig.
Frais	Kølig. Om vinens serveringstemperatur.
Froid	Kold. Om vinens serveringstemperatur.
Galestro	Benævnelse for en bestemt type stenet jordbund, som findes på steder i Toscana, Italien.
Goût americain	Med amerikansk smag. Bruges om en sødlig champagne.
Gran	Stor.
Grand	Stor.
Liquoreux	Sirupssød.
Lieblich	Sødlig, mild.
Lie	Bundfald.
Druemost
Nouveau	Ny. Bruges om årets nye vin.
Propriété	Ejendom.
Propriétaire	Ejer.
Rebe	Vinstok.
Reservado	Specielt udvalgt.
Rouge	Rød.
Blanc	Hvid.
Noir	Sort.
Scelto	Høstet sent.
Trester
Tonnau	Mål for Bordeaux-vin. Svarer til 4 barriques, det vil sige 4 x 225 liter.
Tinto	Rød.
Tête	Hoved. Bruges om den bedste vin fra en presning.
Table	Bord. Som i vin de table, altså bordvin.
Taberna	Vinbar.
Tasca	Slang for taberna, altså vinbar.
Stabilmento	Vinfirma.
Spritzig	Let mousserende.
Sommelier	Vintjener.
Semisco	Halvtør.
Schloss	Slot.
Santo	Hellig.
Amigne	Grøn drue. Meget sjælden og stort set kun benyttet i Schweiz. Har en smag hen efter mørkt brød.
Rousette	Grøn drue. Fransk drue der minder meget om sorten Furmint. Det er en sentmodnende drue og har et højt syreindhold. Den udemærker sig blandt andet ved at have en høj modstandsdygtighed overfor råd.
Inzolia	Grøn drue. Dyrkes i Toscana og på Sicilien. Giver små udbytter af god kvalitet. Blandes bl.a. med Catarratto og Trebbiano i mange af vinene fra Sicilien.
Antão Vaz	Grøn drue. Kendes fra det sydlige Portugal og trives godt i varme egne. De bedste vine kommer ikke fra denne drue.
Aramon	Blå drue. Meget udbred i Sydfrankrig frem til 1960 på grund af sin modstandskraft overfor skimmel.
Arbois	Grøn drue. Forholdsvis blød og med lav syreindhold.
Paderná
Arinto Cachudo
Arinto Miudo
Arinto do Dào
Arinta Galego
Arnsburger	Grøn drue. Dyrkes primært på Madeira til bordvin. Giver høje udbytter og har en duft af blomster.
Arrufiac	Grøn drue. Dyrkes i det sydvestlige Frankrig. Er rig på alkohol og giver en tung og parfumeret vin. Er i fremgang flere steder.
Assario Branco	Grøn drue. Dyrkes primært i Portugal.
Aubun	Blå drue. Stammer fra Frankrig, men kendes også fra andre dele af verden, blandt andet Australien og Californien. Er på tilbagegang generelt til fordel for bedre sorter.
Avesso	Grøn drue. Benyttes især i Vinho Verde i det nordlige Portugal. Giver store druer og høsten giver ofte et stort udbytte. Alkoholniveauet er højt og syren lav.
Azal Branco	Grøn drue fra Vinho Verde i Portugal. Modner sent og har et højt syreniveau.
Azal Tinto	Blå drue fra Vinho Verde i Portugal. Har et højt indhold af æblesyre.
Baco Noir	Blå drue. Fransk hybrid, som i dag primært benyttes i USA og Canada. Giver bløde og frugtige vine.
Baco Blanc	Grøn drue. Fransk-amerikansk hybrid, som benyttes i Armagnac, i Frankrig. Den blev skabt af François Baco, i 1898, ved en krydsning af den amerikanske drue Noah, med Folle Blanche. Folle blanche var næsten blevet udryddet af en phylloxera-plage, og den mere robuste og sygdomsresistente Baco Blanc-hybrid overtog pladsen fra Folle Blanche. Den er i dag den eneste tilladte hybrid, af vitis vinifera (Folle Blanche) og vitis labrusca (Noah), i Frankrigs AOC vinmarker. Druen blev blacklistet af EU, og måtte ikke dyrkes efter 2010, men på grund af druens vigtighed for Armagnac, blev den igen tilladt i 2005.
Baga	Blå drue. Primært fra Portugal. Har et meget højt syreindhold og giver forholdsvis store udbytter. Udgør det meste eller hele blandingen i Bairrada. Modner glimrende på flaske og kan ligge i op til 20 år.
Barbaroux
Baroque	Grøn drue. Fransk drue, med en aroma som Sauvignon Blanc. Druen er alkoholrig, men plantes ikke meget længere.
Borrado das Moscas
Black Muscat	Blå drue. Kendt fra Californien i begrænset omfang. Giver vine med en duft af roser.
Muscat di Hambourg
Blauburger	Blå drue. Østrigsk drue, som er lavet ved en krydsning mellem Portugieser og Blaufränkisch. Vinene er let og med lavt syreindhold.
Blauer Spätburgunder	Østrigsk synonym.
Limberger	Kaldenavn i Tyskland/Østrig
Vijvodina Frankovka	Kaldenavn i Tjekkiet
Franconia	Kaldenavn i Frankrig
Boal Bagudo
Boal Cachudo
Boal Carrasquenho
Boal Branco
Boal de Alicante
Boal Bonifacio
Vita
Bobal	Blå drue fra Spanien. Har en karakter af kirsebær.
Bogazkere	Blå drue fra Tyrkiet. Giver dybtfarvede alkoholrige vine.
Bombino Bianco	Grøn drue. Findes bl.a. i Italien. Leverer et højt udbytte og ændrer meget karakter, alt efter hvor den dyrkes.
Bouchet	Fransk synonym.
Bourboulenc	Grøn drue. Benyttes i Frankrig - blandt andet som en af de fem sorter i blandingen til Châteauneuf-du-Pape i Rhône. Når den høstes moden, har den citrus-syre og god fylde.
Brown Muscat	Australsk synonym.
Bukettraube	Grøn drue. Benyttes primært i Sydafrika, men er også tilladt i Alsace.
Caladoc	Blå drue. Fransk krydsning mellem Grenache og Malbec. Har god farve og krop og modner godt i flasken.
Camerate
Castelão	Blå drue. Kommer fra Portugal og giver vine med høj alkohol og lav syre. Bruges både i blandinger og som enkeltdruevin.
Periquita
João de Santarém
Mortágua de Vide Branca
Tinta Merousa	Kaldenavn i dele af Douro.
Bartolomeu	Kaldenavn i Alenquer
Bastardo Espanhol	Kaldenavn på Madeira
Trincadeira	Kaldenavn i Estremadura og Bairrada. Kan i Douro også været et synonym for Tinta Amarela.
Catawba	Blå drue. Dyrkes primært på USAs østkyst. Skallerne har et lyserødt skær og har svært ved at give vinen farve.
Mammoth Catawba
Francher Kello White
César	Blå drue. Giver meget små mængder. Har været dyrket i Bourgogne i 2000 år. Findes næsten ikke mere.
Chambourcin	Blå drue. En af de bedste franske hybrider, med en smag af kirsebær og blommer. Benyttes både i blandinger og som enkeltdruevin.
Chasan	Grøn drue. En krydsning mellem Palomino og Chardonnay. Dyrkes hovedsagelig i det sydlige Frankrig og giver en vin der er lidt lettere end Chardonnay.
Perlan	Schweizisk synonym.
Cienna	Blå drue. Forsøgsdrue fra Australien. Er en krydsning mellem Cabarnet Sauvignon og Sumoll.
Clevner	Fransk synonym.
Complexa	Blå drue. Dyrkes på Madiera i Potugal. Bruges til bordvin, men har en tendens til råd.
Concord	Blå drue. Populær drue, der dyrkes primært i USA, Canada og Brasilien. Har en lidt atypisk duft og tåler hårde vintre. Bruges også til druesaft og druegelé.
Corvinone	Blå drue. Minder meget om Corvina, bare med større frugter og mere tannin. Står tit blandet sammen med Corvina på markerne i Valpolicella.
Counoise	Blå drue. Stammer fra Frankrig. Giver lave udbytter af god kvalitet. Har en karakter af frugt og sure blommer.
Cygne Blanc	Grøn drue. Frøplante fra Australien, der er under udvikling.
Delaware	Grøn drue. Amerikansk hybrid, der er plantet i vid udstrækning i USA og Japan.
Dimiat	Grøn drue fra Bulgarien. Bliver dyrket dér, i vid udstrækning. Er aromatisk og enkel.
Doña Blanca	Grøn drue fra Den Iberiske Halvø. Dyrkes både i Portugal og Spanien. Den bruges blandt andet i blandingen til hvid portvin.
Duras	Blå drue. Dyrkes i Frankrig og er i fremgang. Blandes typisk med druer som Négrette og Far.
Dutchess	Grøn drue. Amerikansk hybrid, med en meget begrænset benyttelse.
Elbling	Grøn drue fra Tyskland. Kendes tilbage fra middelalderen. Lavt sukkerindhold. Bruges overvejende til mousserende vine.
Esgana Cão
Espadeiro	Blå drue fra Portugal. Omkring Lissabon er navnet et synonym for Tinto Amarela.
Tinto Amarela	Blå drue.
Faberrebe
Fer	Blå drue.
Fer Servadou
Zöldveltelini
Blauer Zweigelt
Zalema	Grøn drue. Mest udbredt i Spanien, i Condade de Huelva. Giver tunge, fyldige vine.
Abocado	Halvsød
Afbalanceret beskæring	At beskære antallet af knopper, så der findes en ballance mellem for mange eller for få knopper. Vurderes typisk på baggrund af erfaringerne fra sidste sæson, eller den samlede vurdering af en konkret vinstok.
Afbrudt gæring	En situation, hvor gæringen går i stå før tid. Tit en uønsket situation, da den kan være svær at få igang igen.
Aflægning	En metode til at avle flere vinplanter, som også kendes fra andre planter. Metoden går ud på at begrave et skud eller en afstikker på midten, således at den danner rødder og deler sig i to, i det stykke, der er under jorden.
Marcottage
Afstilkning	Proces, hvor man fjerner stilkene fra druerne. Typisk i forbindelse med knusningen.
Égrappage
Éraflage
Aftapning	At komme vin fra fad, over på flaske.
Aguardente	Stærk druespiritus
Aguardiente	Stærk druespiritus
Adelaide Hills	Vinregion i Australien
Akademisk ønologi	Muligheden for at blive undervist i vinproduktion, ved uddannelsesinstitutioner. Typisk supplerer man denne viden, med uddannelsesrejser og praktisk arbejde.
Alentejo	Portugisisk vinregion.
Alexander Valley	Californisk vinregion.
Almacén	Lager
Brandy	Drue- eller frugtbaseret spiritus.
Alquitara
Alsace	Fransk vinområde.
Amurensis	Stammer fra Asien.
Vitis Amurensis
Andalusía	Andalusien på Spansk
Andengæring	En gæring der kan ske efter den normale gæring. For eksempel flaskegæring.
Anderson Valley	Californisk vinregion.
Anjou	Fransk vinregion.
Año	År
Aosta	Italiensk vinregion.
Aoûtement	Ord for modningen af vinplantens skud.
AP-nummer
Puglia	Italiensk region.
Arbour	Espalier, som benyttes i forbindelse med et system til opbinding af vinplanter. Benyttes primært i Syditalien.
Armazém	Varehus/lagerbygning
Armillaria	Svampesygdom der blandt andet angriber vinplanter.
Aroma	Bruges typisk omkring en vins duft.
Arrak	Spiritus med lakridssmag
Arrope	Sirup, der benyttes til at søde vine med - for eksempel Sherry
Arroyo Grande	Vinregion i Californien.
Aroyo Seco	Vinregion i Californien
Aspergillus	Sygdom der blandt andet angriber vinplanter.
Assemblage	Ordet dækker over den proces, hvor man udvælger hvilken del af høsten, der skal bruges i hvilke vine af en given kvalitet.
Asti Spumante	Sødlig mousserende vin fra Italien. Produceres på druen Moscato Bianco.
Auvernat	Synonym for Pinot-druer og andre druer, der bruges i Loire.
Azienda vinicola	Virksomhed, hvor der produceres vin, men druerne er ikke fra egen avl.
Bakteriepest	Angreb på vinstokken med bakterien Xanthomonas Ampelina. Det resulter i at spæde skud, forsinkes eller bliver dræb.
Balance	Vinstokke: Når forholdet mellem blade og skud er i et sådant forhold, at udbyttet bliver af den optimale kvalitet. Vin: Når alkohol, syre, restsukker og tannin er i et sådant forhold, at ingen af elementerne er dominerende, men komplimenterer hinanden.
Balling	Metode til at måle koncentrationen af druesukker i druesaft.
Barbaresco	Kraftig rødvin, der er baseret på druen Nebbiolo. Den bliver produceret omkring den Italienske by Barbaresco i Piemonte.
Barossa Valley	Australsk vinregion.
BATF	Bureau of Alcohol, Tobacco and Firearms. Det er dette bureau der styrer handlen med vin i USA.
Bærmeomrøring	Metode til hvor man rører op i bundfaldet i karet/tanken/fadet. Modvirker blandt andet at vinen optager for meget garvesyre.
Bærme	Gammelt dansk ord for bundfald. Består blandt andet af døde gærceller, druekerne, frugtkød, stilke og skalrester.
Bâtonnage
Baumé	Skala hvorpå man kan måle indholdet af druesukker og dermed vurdere hvor høj en potentiel alkoholprocent en druesaft kan have.
Beaujolais	Vinregion i Frankrig.
Bendigo	Australsk vinregion.
Beplantningstæthed	Et udtryk for den aftand vinplanterene har imellem hinanden på marken. Sammen med jordbundforhold og de samlede naturforhold på den enkelte mark (terrior), kan det være afgørende for vinens kvalitet.
Berigelse	En metode til at øge mængden af sukker, så den endelige vin når et højere indhold af alkohol.
Amélioration
Anreichung
Beskyttende safthåndtering	En række teknikker, hvor man forsøger at undgå at druesaften kommer i kontakt med ilt. Særligt et forhold man skal være opmærksom på under produktion af hvidvin.
Beskyttende vinfremstilling
Bitterråd	Svampesygdom med svampen "Greeneria Uvicola" der primært angriber beskadigede druer. Giver en bitter smag i den færdige vin.
Greeneria Uvicola
Bladlus	Små insekter, der kendes fra en lang række andre planter. Er forholdsvis uskadelige, på nær "Phylloxera".
Bladrullevirus	Udbredt virussygdom, der kan skabe markante problemer. Blandt andet markant nedsat udbytte og dårligere kvalitet.
Bladstilke	Stilken der forbinder bladet med skuddene.
Bladtab	At en vinplante taber dens blade af ikke ønskede årsager. Dette kan påvirke druernes vækstbetingelser og give en ringere kvalitet.
Bladvikler	Et lille insekt der angriber bladene i larvestadiet. Resultatet er at bladene ruller sig sammen og dermed ikke kan optage den samme mængde lys.
Desmis funeralis
Platynota Stultana
Blau	Blå
Weiss	Hvid.
Blindsmagning	En metode at vurdere vine på, hvor vinsmageren ikke kender den enkelte vins identitet. Smageren ønsker typisk, som minimum, at identificere druerne, dens oprindelsessted og årgangen.
Blomsterstand	Den samling af blomster, der senere udvikler sig til en klase med druer.
Blødning	At vinplanten mister væske - for eksempel ved beskæring. Dette er en naturlig proces, som alle vinplanter er udsat for i større eller mindre grad.
Bonbonne	Stor glaskrukke på typisk 25 liter. Benyttes til lagring eller opbevaring af vin.
Botanisk klassifikation	Et princip for klassifikation af planter. Den beskriver blandt andet slægtskabet mellem planter og kan deles op i: - Orden - Familie - Slægt - Sektion - Art - Varietet/sort - Klon
Bouchon	Prop
Bouchy
Bourgeon
Knop	Skud som senere bliver til en blomst og måske et bær.
Brandewijn	Hollandsk ord for brændevin eller brandy.
Brettanomyces	Ødelæggende gærsvamp, som giver vinen en bismag.
Brett
Brix	Metode til at måle koncentrationen af druesukker i druesaft.
Buket	Dansk stavemåde af det franske bouquet.
Bulklagring	Lagring på store ståltanke på op til 800.000 liter. Bruges til dagligdagsvine og giver ikke et resultat, som er i nærheden af mere omhyggeligt producerede vine.
Bunddække	Et "tæppe" af anden beplantning på marken under vinplanterne. Det kan typisk være græs, bælgplanter, korn eller andet. Formålet er at regulere vandet og holde på jorden, i kraft af planternes rodnet.
Bundfældning	Proces hvor mosten eller vinen opbevares i et rolig miljø og de faste stoffer i vinen, synker til bunds og udskilles.
Débourbage	Udvaskning (Bruges om det at bundfælde faste stoffer i en most)
Burgunder
Bourgogne	Fransk provins.
Butt	Fadtype fra Spanien fremstillet af amerikansk eg. Indeholder 600-650 liter. Bruges blandt andet til sherry.
Bota chica	Mindre fad på 500 liter. Bruges typisk til transport.
Bær	Botanisk betegnelse for ikke-opspringende frugter, med tykskallede frø. Druer er bær.
Bødkeri	Et værksted, hvor der bliver produceret tønder af træ.
Picpoul Noir	Blå drue. Dyrkes i Frankrig. Kan nå høje alkoholprocenter, men lagrer dårligt.
Freisa Grossa	Store druer
Freisa Piccola	Små druer
Feisa di Chieri
Muscat Blanc à Petits Grains	Grøn drue. Den af Muscat-druerne, der kan give de bedste resultater.
Zapfner	Kaldenavn i Burgenland
Grasa	Kaldenavn i Rumænien
Posip	Kaldenavn i Kroatien
Gamza	Kaldenavn i Bulgarien
Gelber Muskateller	Tysk synonym.
Garnacha Blanca	Kaldenavn på spansk
Garnacha Tintorera
Gouais Blanc	Grøn drue fra Frankrig. Den dyrkes dog ikke i landet længere og næsten heller ikke andre steder. Den har dog en central position i kraft af at den, sammen med Pinot Noir, er stamfader til en række sorter. For eksempel Aligoté, Aubun, Vert, Auxerrois, Bachet Noir, Beaunoir, Chardonnay, Franc Noir de la Haute-Saône, Gamay Blanc Gloriod Noir, Knipperlé, Melon, Peurion, Roublot og Sacy.
Grasevina	Kroatisk synonym.
Ruländer	Tysk synonym.
Grauburgunder	Tysk synonym.
Cabernet Severnij	Blå drue. Udviklet i Rusland til et koldt klima.
Cabinet	Tysk betegnelse for vin, der var så god, at det fortjente en plads i producentens egen kælder. Betegnelsen blev afskaffet efter den tyske vinlov i 1971.
Caecuba	En elsket hvidvin fra det gamle rom. Blev produceret på en vingård syd for Terracina, men blev ødelagt af Nero i 100-tallet. Efter dette "døde" vinen og kom aldrig tilbage. Men man bruger stadig navnet om den karakteristisk farve, vinen havde.
Calandre	Et destillationssystem, hvor man benytter damp til at frigive alkohol.
Calcaire	Kalksten. Bruges også om jordbunden i dele af Champagne.
Cepa	Druesort
Dão	Vinregion i Portugal
Davis	En samlende betegnelse for vininstitutter under University of California at Davis. Det er det vigtigste centrum for vinforskning i USA.
Degré	Grad (bruges i forbindelse med vin, typisk om vinens alkoholstyrke)
Dehydrering	Udtørring af druer til rosiner. Dog benyttes druen til vinfremstilling, inden processen er helt tilendebragt.
Dekkera	En form af gærsvampen Brettanomyces.
Densitet	Et udtryk for koncentration af stof i en væske. I vin måles det typisk i g/cm3
Diammoniumfosfat	Gærnæringsstof, som typisk tilsættes under gæringen.
DLG	Tysk organisation, der uddeler priser til tyske vine.
Dobbeltbeskæring	Betyder at vinplanten beskæres to gange. Bruges bland andet til to formål - enten at forhale høsten og få bedre kvalitet, eller at undgå frostskader om foråret.
Dolium	Romersk gæringskar på typisk flere tusind liter.
Domæneaftapning	Aftapning på selve vinegendommen. Udtrykket bruges typisk i Bourgogne og er en pangdang til Bordeauxs slotsaftapninger.
Domäne	Domæne
Domänenweingut	Domæner der ejes af adelige familier.
Dop	Afrikaans ord for drik. Det sydafrikanske dop-system stammer heraf og bestod i at vinarbejdere modtog en del af deres løn i vin. Er under afvikling.
Dosage	En blanding af vin og sukkersirup, der tilsættes til sidst i processen ved fremstilling af champagne. Flaskelagring og autolyse kan i visse tilfælde erstatte dosage.
Drikofre	Et offer i form at vin eller olie, honning, vand eller andre væsker. Særlig benyttet i antikkens verden.
Drivhuspodning	En metode, hvor man poder i et drivhus, frem for på marken.
Drosophila	Bananflue
Druebrandy	Spiritus fremstillet ved destillation af vin.
Drue	Vinplantens bær eller frugt. Bruges i mange kulinariske sammenhænge. Saften fra druer, bruges blandt andet til fremstilling af vin.
Druesort	På dansk, bruges udtrykket om de enkelte typer af druer, men også om forskellige typer af vinplanter under slægten Vitis.
Drumborg	Vinregion i Australien.
Dry	Tør
Drypvanding	En vandingsmetode, hvor vandet drypper langsomt men kontinuert ved den enkelte plante.
Dræning	At fjerne/lede overskydende vand væk fra vinmarkerne. For meget overskydende vand kan have en meget skadelig indvirkning på vinplanternes udvikling.
DTW	Forkortelse for Deutscher Tafelwein
Flaskevugge	En holder til flasken, som gør at den bliver holdt i en fastlåst vinkel, så at mest muligt bundfald bliver tilbage i flasken.
Grape variety	Druesort
Pellicule	Drueskaller
Pepins	Kerner
Presserester	De faststoffer der er tilbage efter presningen. For eksempel stilke, kerner, skaller og frugtkød.
Pulpe
Raisin	Drue
Rebsorte	Druesort.
Weinbaudomäne	Domæner der ejes af staten.
Acetobacter	Eddikesyrebakterier
Bottiglieria	Vinhandel med et primært udvalg af knap så fine vine.
Ducellier	Et gæringskar som er udviklet til vinproduktion i Algeriet. Karet kan udtrække farve og garvesyre uden brug af elektricitet. Bruges i dag mest ved produktion af portvin.
Dug	Fortættet vanddamp fra luften. Bidrager stort set ikke til vinplanternes optag af væske, men skaber særligt gunstige forhold for ondsindede svampe og sygdomme - men også for den godartede ædle rådenskab.
Dybdebehandling	Behandling af jorden i dybden, således at man løsner jorden og fjerner elementer der kan forhindre røddernes udbredelse. Dette gøres typisk inden man opretter en ny vinmark, for at optimere vækstbetingelserne.
Dækningsmateriale	Et lag man lægger ud på jorden, som sørger for at fugten ikke fordamper. Tidligere var det tit gødning eller halm - i dag bruger man typisk plastik.
Edel	Ædel.
Edelzwicker	Et begreb fra Alsace om ret ordinære vinblandinger.
Eden Valley	Australsk vinregion
Edna Valley	Californisk vinregion
Éfeuillage	Bladfjerning
Efterfyldning	Proces hvor man løbende genfylder træfadene med vin. Under lagringen fordamper der hele tiden lidt vin og det skaber et luftrum i tønden, som kan gøre at vinen udvikler sig til eddike. Dette problem ses typisk ved ældre fade.
Élevage	Opdræt (bruges i vinfremstilling om en række processer mellem gæring og aftapning)
Elgin	Sydafrikansk vinregion
Embotellado	Aftappet
Encépagement	Udtryk for blanding af druer på markerne fra en bestemt ejendom.
Engarrafado	Aftappet
Oinotria	Italien - på oldgræsk
Enotria	En afart af det oldgræske ord navn Italien
Épamprage	Beskæring af vinstokke
Frugtkød	Frugtkødet udgør størstedelen af druen. Det er denne del af druen, som indeholder hovedparten af den saft, som senere kan blive til vin. Saften fra druer er typisk lysegrå og har samme farve, uanset hvilken farve druernes skaller har.
Epidermis	Overhud
Esca	Svampesygdom. Er en af de ældst kendte.
Ester	En type organiske kemiske forbindelser, der typisk findes i vine.
Estufa	Varmehus / ovn (bruges om de tanke, man opvarmer madeira i)
Estufagem	Den opvarminingsproces madiera gennemgår.
Ethylacetat	Organisk forbindelse, der findes i de fleste frugter og bær. Er derfor også en af de mest almindelige estere i vin.
Etiket	Et notat på en vin, som fortæller forbrugeren vigtige data omkring vinen. Etiketter kom først rigtigt i brug efter 1860, da man opfandt en lim, der kunne holde på glasflasker. Indtil da, havde man trykt på proppen. På en flaske vin, findes der typisk følgende etiketter: Hovedetiket, bagsideetiket og halsetiket.
Eutypa visnesyge	Sygdom der får veddet på vinplanterne til at rådne.
Euvitis	En sektion af slægten Vitis. Alle betydelige druer kommer fra denne art.
Excoriose	Vidt udbredt svampesygdom i især fugtige områder.
Barrique bordelaise
Pièce	Fadtype fra Bourgogne. Ca. 88 cm højt og kan rumme 228 liter.
Feuillette	Fadtype fra Chablis på 132 liter.
Quartaut	Fadtype på 57 liter.
Demi-muid	Fadtype på 600 liter fra Châteauneuf-du-pape.
Foudres	Fadtype af varierende rumfang fra Alsace og Provence.
Fuder	Fadtype fra Tyskland på 1000 liter.
Stück	Fadtype fra Tyskland på 1200 liter.
Halbfuder	Fadtype fra Tyskland på 500 liter.
Halbstück	Fadtype fra Tyskland på 600 liter.
Barricas bordelesas
Botti	Fadtype fra Italien.
Carato
Caratelli	Fadtype fra Italien på 50-225 liter
Tini	Fadtype fra Italien, der er store og højtstående.
Hovedetiket	Den primære etiket på flaskens krop. Her står angivet alle essentielle data for den pågældende vin. Der er krav om at hovedetiketten indeholder: Vinbetegnelser, geografisk herkomst, flaskens volumen, alkoholindhold, navne- og adresseoplysninger på producent og aftapper, aftapningsoplysninger, druesort, ekstra oplysninger.
Halsetiket	Etiket placeret på vinflaskens hals. Tit med meget sparsom information - undertiden bare en angivelse af vinens årgang.
Bagsideetiket	Den typisk mindre etiket med supplerende oplysninger, der er placeret modsat af hovedetiketten.
Kerne	Kernerne er de frølegemer der findes i druen. De kan variere meget i størrelse - typiske bliver druens størrelse også derefter. Hvis de knuses under vinproduktionen, frigiver de bitre garvesyrer. Bruges også til den kendte druekerneolie, som dog intet har at gøre, med vinproduktionen.
Ouillage
Skal	Druens hårdere yderste lag, som omkranser de blødere dele og sørger for at holde på druens saft. Skallen fungerer også som et skjold mod svampe og sygdomme og andet skidt.
Stenospermiske	Tyndskallede (Bruges typisk om uudviklede kerne).
Theke	Græsk or for Kasse / beholder
Vinaigre	Eddike
Vinaio	En slags kro, som sælger vin både på glas og flaske.
Vinegar	Eddike
Gönci	Fadtype fra Ungarn på 136 liter.
Hogsheads	Fadtype fra Australien og New Zealand på 300 liter.
Puncheons	Fadtype fra Australien og New Zealand på 450-500 liter.
Falernum	Vin fra det gamle Rom.
Massico	Vin fra det gamle Rom.
Southern Flinders Range	Vinregion i Australien.
Fanleaf-virus	En af de første beskrevne virussygdomme hos vinplanter. Kendes fra kilder fra 1700-1800-tallet.
Fasciering	Unormal vækst på vinplanter. Især i forbindelse med skud. Kan have forbindelse til Fenleaf-virussen.
Fattotia	Landbrug.
Halbtrocken	Halvtør. Tysk udtryk om en vin der har mellem 10 og 18 g/l restsukker.
Trocken	Tør.
Fertilitet	Frugtbarhed.
Feremoner	Skadedyrsbekæmpende kemikalier.
Fiddletown	Californisk vinregion.
Fighting Varietal	Californisk udtryk, for billige varietale vine.
Fine Wine	Engelsk auktionsbegreb om vine der er egnede til at investere i.
Flash détente	Metode til at trække farve ud af druerskaller. Foregår ved at varme druerne op og efterfølgende nedkøling i vakuum.
Flaskebakke	Små bordskånere for at undgå ringe fra flaskerne.
Flaskesyge	En lugt der kan hænge i flasken umiddelbart efter åbning. Kan stamme fra flere omstænigheder. For eksempel fra mug fra dårlige propper eller fra tilsat svovldioxid. Kan afhjælpes ved aftørring af flaskeåbningen og dekantering.
Flaskeudfældning	Krystalagtige flager, som nogen gange optræder i en vin. Må ikke forveksles med bundfald og skader heller ikke vinens kvalitet.
Flavescence dorée	Sygdom der kan ramme vinplanter.
Flétri	Vissen.
Fleuraison	Blomstring.
Floraison
Floem	Sivæv, som fører næringsstoffer rundt i vinplanten.
Pfloem
Flurbereinigung	Omstrukturering. Bruges om den omstrukturering man lavede af den tyske vinproduktion i anden halvdel af 1900-tallet.
Flygtig	Vinsmagningudtryk der bruges om vine, der har et alt for højt indhold af eddikesyre.
Fodtrædning	Traditionel måde at knuse druerne på, under vinfremstilling.
Folie	Den beskyttende hætte, som sidder udover proppen og flaskens hals.
Folieskærer	Et lille værktøj til at skære folien af flaskehalsen. Kan være et selvstændigt redskab, men kan også være en del af for eksempel en proptrækker.
Formering	Plantens evne til at forplante sig.
Kønnet formering	Den måde en plante formerer sig på, ved hjælp af frø.
Ukønnet formering	Forplantning uden brug af frø. For eksempel ved hjælp at skud og afstikkere.
Forstærkning	Vine som har fået tilsat ekstra spiritus, for at øge mængden af alkohol.
Fosfor	Et vigtig mineral for vinplantens udvikling og fotosyntese.
Fotosyntese	Biokemisk proces der omdanner vand, kuldioxid og solenergi til sukker.
Foulage	Knusning (af druer).
Fransdruif	Afrikaans navn for "fransk drue".
Frans
Frilager	Lagerbygning, hvor der ikke betales told.
Frugtig	Vinsmagningsudtryk om en vin der har en tydelig drue- eller frugtsmag.
Früh	Tidlig.
Frøgemme	Hele druen - undtagen selve frøet.
Futures	Begreb om vin der købes før den er aftappet.
Fyldig	Vinsmagningsudtryk om en vin der er rig på alkohol og har en mere olieagtig konsistens.
Fænologi	Studiet af vinplanters udvikling og evnen til at tilpasse sig til forskelligt klima.
Gane	Vinsmagningsudtryk om hvor i munden vinen virker.
Garrafeira	Privat vinkælder.
Geneva Double Curtain	Opbindingssystem fra USA, hvor vinstokkens krone, deles i to gardiner.
GDC
Geilweilerhof	Vinforskningsstation i Tyskland.
Geisenheim	Vinforskningsinstitut i Tyskland.
Generisk vin	Vin opkaldt/navngivet efter en bestemt vintype.
Varietal	Vin opkaldt efter den drue, som er dominerende i vinen.
Genstand	Et forsøg på at skabe en standart for mængden af den alkohol man indtager. En genstand har altid den samme mængde alkohol i sig, men kan variere fra land til land.
Geographical Information System	En database over geografisk, geologiske og klimatiske forhold på jorden.
GIS
Geranium	Vinsmagningsudtryk om vin der stinker af knuste geraniumblade.
Global Positioning System	Satellitbaseret navigationssystem fra USA, der kan kortlægge meget detaljeret.
GPS
Gluconobacter	En art eddikesyrebakterier.
Glukose	Sukker.
Gløgg	Varm vin med kryderier og sukker.
Glühwein
Mulled wine
Gobelet-opbinding	Et opbindingssystem egnet til et tørt klima. Kendes tilbage fra romertiden.
Goldkapsel	Guldkapsel. En guldfolie man sætter omkring flaskens hals, for at indikere at der er tale om en vin af særlig god kvalitet. Goldkapsel er dog ikke en kontrolleret standart og kan derfor bruges som forgodtbefindende. Er også blevet udvidet med en "lange Goldkapsel" som skulle indikere en endnu bedre vin.
Lange goldkapsel	Lang guldkapsel.
Goût	Smag.
Graddage	Måleenhed for klimaforhold.
Grampains	Australsk vinregion.
Granaccia	Italiensk synonym.
Grande marques	En populær fællesbetegnelse for nogle af de større firmaer i Champagne.
Grand format	En betegnelse for flasker der er større end 75cl.
Granite Belt	Australsk vinregion.
Grapevine yellows	Fællesbetegnelse for en række sygdomme, som kan ramme vinplanter. Den kan dræbe unge planter og beskadige ældre. Der findes inden kendt bekæmpelsesmetode.
Grau	Grå.
Graves	Grusjord
Great Southern	Australsk vinregion.
Großes Gewächs	Den bedste klassifikation af tyske vine. Har været i brug siden 2002. Er blevet en del af den tyske vinlov i 2005.
Erstes Gewächs
Grundstammer	Den del af vinplanten, man poder en podekvist på.
Podekvist	Den lille kvist, man poder på grundstammen af en anden vinplante.
Ædelris
Grus	Jordbundstype bestående af små sten.
Grøn	Vinsmagningsudtryk der bruges om vine der endnu ikke virker moden.
Græsagtig	Vinsmagningudtryk om en vin der har en duft og smag af urter og nyslået græs.
Gråskimmel	Den ondartede del af Botrytis Cinerea. Sygdom der rammer vinplanter og nedbryder druens beskyttende skal.
Botrytis Klaseråd
Gyropalet	Metalbeholder til at foretage remuage ved produktion af champagne.
Remueur	Den person der foretager remuage.
Gæringskar	Den beholder, hvor gæringen foregår under produktion af vin. Kan svinge kraftigt i format og materiale.
Halbsüß	Halvsød.
Hanepoot	Sydafrikansk synonym. Betyder "honingpotte" på afrikaans.
Haut	Høj.
Haut-Pays	Højland.
Hektar	En måleenhed for jordflader. Skrives ha. 1 ha svarer til 10.000 m2 der igen svar til ca. 1,8 tønder land.
Henty	Australsk vinregion.
Hilltops	Australsk vinregion.
Hastings River	Australsk vinregion.
Gundagai	Australsk vinregion.
Hock	Betegnelse for tyske vine der stammer fra Rhinen. Stammer oprindeligt fra det tyske Hochheimer.
Hochheimer	Vine fra Hochheim ved Main, vest for Frankfurt.
Homoklimer	Benyttes om områder med samme klima.
Howell Mountain	Californisk vinregion.
Hunter Valley Zone	Australsk vinregion.
Hvid råd	Sygdom, som angriber vinplanter. Løsner skallen fra druen og skyldes svampen Coniella Disploidiella.
Coniella Disploidiella
Hydrometer	Værktøj til at måle faste stoffer, sukkerindhold eller mostvægt i en vin.
Hård	Vinsmagningudtryk om en vin med mangel på frugt og et højt indhold af garvesyre.
IFOAM	International Federation of Organic Agriculture Movements. Sammenslutning, som alle økologiske landbrugsorganisationer i hele verden skal være medlem af.
Ikonvin	Betegnelse som kan bruges om særlig dyre vine.
Incrocio	Krydsning
Indeksering	Metode til at teste vinplanter for sygdomme.
Indre stave	Planker af egetræ, der nedsænkes. Metode skal giver vinen egetræspræg, selvom vinen opbevares i ståltanke.
INRA	Institut National de la Recherche Agronomique. Den franske specialorganisation for landbrugsforskning.
Integreret produktion	Europæisk vindyrkningssystem til reduktion af miljøforurening.
Integreret skadedyrsbekæmpelse	System til at bekæmpe skadedyr, med mindst mulig effekt på miljøet.
IPM	Integrated pest management.
International Grape Genome Project	International organisation der forsker i vinplanters gener.
IGGP
Internodie	Stængelstykket mellem to bladfæster på vinplanten.
Stængelled
Instituto do Vinho do Douro e do Porto	Institut der kontrollerer produktionen af portvin og douro-vine.
Jahrgang	Årgang.
Jardin de la France	Frankrigs have. Synonym for Loire.
Jeropiga	Druesaft der forhindres i at gære, ved tilsættelse af alkohol.
Jordbundsalkalitet	En jordbund er alkalisk når ph er over 8,0.
Jordbundsdybde	Det muldlag, hvor planterne vokser i og får deres næring. Betegnes typisk som pløjedybden, eller den dybe rødderne på vinplanterne vokser i.
Kabinett	Det laveste Prädikat i QmP-kategorien.
Karaffelskilte	Et lille skilt, der hænges om karaflens hals. Skiltet fortæller hvad indholdet af karaflen er.
Karantæne	Man kan ikke frit bringe vinplanter over landegrænser, uden at de har været i karantæne. Karantænen skal sikre at de ikke bringer sygdomme og skadedyr ind i landet. Nogle gange kan karantænen vare i op til to år.
Kasse	Vin på flasker bliver solgt i kasser, typisk af pap med skillevægge. En standartkasse er på 12 flasker, men finder ofte kasser, med kun plads til 6 flasker, da de er lettere at transportere.
Kék	Ungarsk ord for blå.
Keller	Kælder.
Klase	Vinplantens blomsterstand, efter frugterne er dannet.
Klasegæring	Gæring, hvor druerne ikke stilles fra stilkene.
Grappe	Klase.
Éclaircissage
Klaseudtynding	Metode, hvor man fjerne klaser fra vinplanten, således at de resterende klaser kan modne hurtigere.
Klein Karoo	Sydafrikansk vinregion.
Klimaklassifikation	Beskrivelse af forskellige klimatyper i forhold til vindyrkning.
Klonselektion	En metode til forædling af vinplanter, hvor man hele tiden udvælger den bedste vinplante i marken, til at avle videre på.
Klorose	En tilstand, hvor bladene på vinplanterne blive gule på grund af klorofylmangel.
KMW	Østrigsk mål for mostvægt.
Kontinentalklima
Maritimt klima
Kopulation	Podningsmetode, hvor man lægger to skrå snit på podekvisten og et i samme vinkel i vinplanten.
Krater	En 30-45cm høj skål fra oldtidens Grækenland.
Krop
Krystaller	Krystalliske aflejringer der nogen gange kan opstå i en flaske vin. Disse krystaller er helt uskadelige og påvirker ikke vinens kvalitet.
Kræntning	En tilstand drueklasernes stængler kan komme i, hvor de skrumper ind og visner under modningen. Det skyldes ikke en sygdom, men kan opstå mere eller mindre tilfældigt. Man har en formodning om at skudvækst, vejret og mineraler kan være udslagsgivende.
Water berry
Stiellahme
Dessèchement
KWV	Ko-operatiewe Wijnbowers Vereniging van Zuid Afrika. Det sydafrikanske vinavlerforbund.
Cave	Kælder.
Lagar	Portugisisk navn for det stenkar, hvor man træder og gærer druerne.
Landwein	Landvin. En tysk kategori af tør og halvtør bordvin.
Langhorne Creek	Australsk vinregion.
Legno Riccio	Italiensk virussygdom, der angriber vinplanter.
Letvin	Vin med en lavere alkoholstyrke - typisk under 5,5%.
Los Carneros	Californisk vinregion.
Udblødning	Den proces, hvor man blandt andet trækker farvestoffer garvesyrer ud fra drueskaller, kerner og skilte.
Macéraion
Made wine	Udtryk for vin der ikke er produceret af friskplukkede druer.
Malolaktisk gæring	Benyttes nogen gange som 2. gæring, hvor man via mælkesyrebakterier nedsætter syren i en vin.
Le malo
Margaroder	Skadeinsekter der svækker og dræber vinplanten.
Jordperler
Markokulation	Proces, hvor man planter nye grundstammer og poder med nye knopper.
Marque	Mærke.
Mas	Domæne (mest brugt i sydfrankrig).
Meranese	Rødvine fra området omkring byen Merano
Meraner
Méthode ancestrale	Traditionel metode til fremstilling af mousserende vin.
Méthode champenoise	Champagnemetoden
Milawa	Australsk vinregion.
Mistela	Udtryk for en blanding af druesaft og alkohol.
Mistelle
Moderplante	Den plante man hvorfra man tager stiklinger til nye kloner.
Modning	Druernes sidste og vigtigste proces op mod høsten.
Moelleux	Blød / rund. Bruges især om halvsøde vine.
Moscato	Italiensk synonym.
Moselle	Mosel.
Mount Veeder	Californisk vinregion.
Mousse	Skum.
Mudgee	Australsk vinregion.
Musqué	Udtryk for at en vin kan være parfumeret eller muscat-agtig.
MW
Nadvervin	Vin der, i den protestantiske kirke, serveres ved gudstjeneste i forbindelse med nadver.
Nagyburgundi	Ungarsk synonym.
Nature	Fransk udtryk for en stille vin.
Naturwein	Vin der ikke har fået tilsat ekstra sukker, for at øge mængden af alkohol.
Nekrose	Væv på vinplanter der er døende eller død.
Nepovirus	Gruppe af virussygdomme, der er umulige at bekæmpe.
Niederösterrieich	Østrigsk vinregion.
Non-vintage	Ikke-årgangs. Bruges om blandede vine, som kan indeholde resultatet af flere vinhøste.
NV
Oeil-de-Perdrix	Agerhøneøje. Smagsudtryk for lyse rosévine.
Oeste	Vest
Ojo de Liebre	Ungarsk synonym. Betyder "hareøje".
Okulation	En podnings-metode
Skjoldkopulation
Olifantsriver	Sydafrikansk vinregion.
Opstik	Den bule der typisk forekommer i bunden af vinflasker.
Orange River	Sydafrikansk vinregion.
Ullage
Paarl	Sydafrikansk vinregion.
Pacific Northwest	Amerikansk vinregion.
Padthaway	Australsk vinregion.
Pago	Vinmark.
Paicines	Californisk vinregion.
Palissage	Udtyk for opbinding af vine i espalier.
Palmela	Portugisisk vinregion.
Paso Robles	Californisk vinregion.
Passerillé	Druer der tørrer på vinstikken.
Pasteurisering	Hurtig opvarmning af fødevarer, så alle bakterier bliver slået ihjel.
Pays	Land.
Peber	Vinsmagningsudtryk som bruges om dels duft af peberfrugt og smagen af sort peber.
Penicillium	Svampesygdom der angriber vinplanter.
Pensel	Det frugtkød fra druen, som bliver hængende på planten efter plukning.
Pergola	Opbindingssystem.
Perlant	Perlende.
Vinskimmel	Svampesygdom der rammer vinplanter.
Vinstokskimmel
Peronospera
Pétillant	Sprudlende
Mousseux	Mousserende.
Pierces Syge	Bakteriesygdom hos vinplanter, der ikke kan helbredes.
Pigeage	Den proces, hvor man presser drueskaller, stilke og kerner tilbage ned i gæringskaret, således at man får optimal ekstraktion.
Piquette	Tynd drik lavet af presserester og vand. Brugt i mere end 2000 år og givet af abejdsgiveret til de mest lavtlønnede arbejdere og slaver.
Podning	At sammenføje dele af to forskellige planter, så de vokser sammen til en. Typisk poder man en podekvist på en grundstamme. Podning ka blandt andet bruges som værn mod en række sygdomme. Podning forgår normalt ved at man laver et snit i grundstammen og placerer den tilsnittede ende af kvisten heri.
Pointgivning	Metode til bedømmelse af vin, opfundet af Robert Parker.
Bestøvning	Overførsel af pollen mellem planter.
Pollinering
Krydsbestøvning	Bestøvning mellem planter på tværs af genotype.
Selvbestøvning	Bestøvning mellem planter af samme genotype.
Biotisk	Bestøvning fortaget med hjælp fra fugle og insekter.
Abiotisk	Bestøvning foretaget med hjælp fra vind, vand eller regn.
Harpiks	Bruges i vinproduktionen til at absorbere farve og lugt.
Polyvinylpyrrolidon
Portvinstang	Værktøj til at åbne en gammel portvin, hvor proppen kan risikere at smuldre.
Pot still	Produktionsapparat til destillering.
Presning	Den proces i vinproduktionen, hvor man udvinder saft fra druerne, ved at presse dem. Det kan f.eks. være druer, drueklaser, eller presserester.
Druepresse	Det instrument man bruger til at presse druer, drueklaser og presserester.
Presse
Primeaur	Fransk ord for en ung vin.
Prop	En prop lukker den primære adgang til en beholder - for eksempel en vinflaske. Produceres typisk af kork fra korkegen. I dag har mange vinfirmaer dog skiftet korkproppen ud med plastikpropper og skruelåg.
Korkeg	Et træsort, som har den specielle genskab at man kan skrælle barken af og bruge den til flere formål. Denne bark kalder man for kork og har gode isoleringsegenskaber og evnen til at holde væsker og luftarter indesluttet.
Quercus Suber
Kork
Oideum
Pudring	Udtryk der bruges om den proces, hvor man spreder kemikalier i pulverform på vinmarken. For eksempel kemikalier mod sygdomme.
Pulp
Pyrenees	Australsk vinregion.
Qualitätswein	Kvalitetsvin. Dækker over QbA og QmP.
Raya	Stribe.
Récolte	Høst.
Récoltant	Vinavler.
Récoltant-manipulant	En vinavler der producerer sin egen champagne.
RM
Remontage	Den proces i gæringskaret, hvor man kontinuert bevæger indholdet, således at man undgår at faststofferne tørrer ud.
Rendement	Udtryk for udbyttet målt i hl/ha.
Restsukker	Den mængde sukker der er i det færdig vinprodukt. Kan være afgørende for hvor sødlig vinen er. Vine med under 2g/l betegnes som tørre.
Ribeiro	Flodbred.
Ried	Østrigsk ord for en individuel vingård.
Ringning	Metode, hvor man fjerne en ring af bark hele vejen rund om en gren. Effekten bliver typisk en bedre frugtsætning.
Incision annulaire
Abgefült	Aftappet.
Chai	Vinlagerhus
Afsmag	Unormal smag
Agraf	Anordningen som holder proppen på flasken, på mousserende vine.
Apagado	At slukke en ild. Bruges om ugæret druemost med tilsat alkohol.
Vin muté
A. P. Nr.
Âpre	Besk. Bruges om en ung vin, med højt garvesyreindhold.
Arrière-Goût	Eftersmag.
Yamabudo	Blå drue. Vokser på den nordlige del af øen Hokkaido. Sorten er af Vitis Amurensis-familien.
Pansa	Spansk synonym.
Badacsony 7	Grøn drue. Dyrkes i Ungarn, hvor den blev fremavlet i 1950'erne gennem en krydsning af Ezerjó- og Bouvier-drunerne. Benyttes i vid udstrækning i central-europa.
Zenit
Gros Auxerrois
Napa Gamay
Breval
Verduzzo Friulano
Vernaccia di Oristano	Grøn drue. Dyrkes i Italien, nærmere bestemt på Sardinien, i nord for byen Oristano, hvor druerne behandles efter sherry-metoden - og giver et resultat som også minder om tør sherry.
Terre Cherny
Åben vin	Vin på karaffel, serveret på en restauration, uden nærmere angivelse af vinens oprindelse. Ikke nødvendigvis ensbetydende med dårlig vin.
Æblesyre	Syre forekommende i druer og vin. Kan under gæring omdannes til mælkesyre, hvilket kendes som en malolaktisk gæring. Ordet æblesyre kommer af, at syren oprindeligt blev opdaget i æbler.
Zentralkellerei	Stort kooperativ.
Ønofil	Vinelsker.
Yecla	Vindistrikt i det sydøstlige Spanien.
Yarra Valley	Vinregion beliggende i den australske stat Victoria.
Weldra	Grøn drue. Krydsning af chenin blanc og ugni blanc. Benyttes i Sydafrika.
Weisser Riesling
Baco 22a
Piqupoul de Pays
Denominizione di Origine	Italiens tredjebedste klassifikation, som dog sjældent anvendes.
Garnacha Tinta	Spansk synonym.
Grenache Noir	Blå drue.
Goldmuskateller	Muteret variant.
Grande Vidure	Gammelt synonym fra Bordeaux.
Grillo	Grøn drue fra Italien. Benyttes primært til hedvine, blandt andet på grund af sit høje alkoholpotentiale.
Grolleau	Blå og grøn drue. Er kun tilladt i rosévine og producerer lette vine, med lavt alkoholindhold.
Grosslot
Muscat d'Alexandrie	Grøn drue.
Harriague	Synonym fra Uruguay.
Heiden	Sweitzisk synonym.
Hondarrabi Beltza	Blå drue. Spansk drue fra Baskerlandet. Indgår i nogle DO vine.
Humagne Blanc	Grøn drue fra Schweitz. Har været dyrket i over 900 år og er fed og frisk.
Johannisberg
Cadarca	Rumænsk synonym.
Kéknyelu	Grøn drue fra Ungarn.
Savignin Rose
Kotsifali	Blå drue fra Grækenland. Er bedst til blandinger, hvor den bidrager med blødhed og krydderier.
Douro	Vindistriktet Douro ligger i Portugal. Druerne dyrkes på stejle terrasser, langs floden fra Peso da Régua, op til den spanske grænse. Siden 1979 har Douro også haft DOC for hvide og røde bordvine.
Lairén	Spansk synonym.
Grasparossa	En undersort af Lambrusco fra området omkring landsbyen Castelvetro i Italien.
Salamino	En undersort af Lambrusco fra Santa Croce i Itlaien.
Sorbara	En undersort af Lambrusco fra byen Sorbara i Italien.
Laski Rizling	Synonym fra landende i det tidligere Jugoslavien.
Leon Millot	Blå drue. Giver koncentrerede vine med en nuance af frugt og høj syre. Dyrkes blandt andet på nogle danske vinmarker.
Limnio	Blå drue fra Grækenland. Giver vine med vægt og syre.
Listán
Listán Negro	Blå drue - dyrket primært på de Kanariske Øer. Den bruges primært til blandinger, men findes også som enkeltdruevin.
Lladoner Pelut	Spansk synonym.
Aragón	Spansk synonym.
Garnacho Tinto	Spansk synonym.
Tinto Aragonés	Spansk synonym.
Alicante	Fransk synonym.
Granacha	Italiensk synonym.
Ormeasco	Italiensk synonym.
Douce Noire	Fransk synonym.
Pinot Blanco	Sydamerikansk synonym.
Morillon	Østrigsk synonym.
Petit Vidure	Fransk synonym.
Bidure	Fransk synonym.
Breton	Fransk synonym.
Bordo	Italiensk synonym.
Cabernet Frank	Italiensk synonym.
Barbera d'Asti
Barbera Dolce
Barbera Fine
Barbera Forte
Barbera Grossa
Barbera Riccia
Barbera Vera
Cainho Branco	Portugisisk synonym.
Pressac	Fransk synonym.
Malbeck	Argentinsk synonym.
Loureiro	Grøn drue. Dyrkes primært i Portugal og Spanien. Har høj syre og lav alkohol.
Malmsey	Bruges om den sødeste vintype fra Madeira. Stammer fra navnet på druen Malvasia.
Malvoisia	IKKE et fransk synonym for Malvasia. Malvoisia bruges i Frankrig som en samlebetegnelse for en række druesorter - for eksempel. Pinot Gris, Maccabéo, Bourboulenc, Clairette, Torbato, og Vermentino.
Mammolo	Blå drue hvis navn betyder "violer" på italiensk. Har en nuance af, samme blomst, over sig.
Maréchal Foch	Blå drue fra Frankrig. Dyrkes i stor stil i Canada, USA og Danmark. Giver nuancer lige fra det bløde og frugtige, over i det røgede.
Margarita	Blå drue. En krydsning avlet i Aserbajdsjan.
Muscadet
Grosse Rousette	Fransk synonym.
Ermitage	Schweitzisk synonym.
Ermitage Blanc	Schweitzisk synonym.
Anzonica	Italiensk synonym.
Melink	Blå drue fra Bulgarien. Giver generelt vine af god kvalitet, men kvaliteten kan være svingende. Der udvikler sig positivt både ved fad- og flaskelagring. Har en snert af kaffe og karamel.
Merlot Noir
Médoc Noir	Ungarsk synonym.
Meunier	Blå drue. Meunier er druens franske navn og betyder "møller". Bruges primært i blandinger hvor den bidrager med blødhed, fedme og frugtige nuancer. Den sætter knop sent og modner tidligt - hvilket gør den egnet til lidt køligere egne rundt om i verden. Er den ene af de 3 druer man må benytte i produktionen af Champagne, sammen med Chardonnay og Pinot Noir. Den dyrkes primært i Champagne i Frankrig og i dele af Tyskland.
Farineux
Noirin Enfariné
Müller-Traube	Tysk synonym.
Dusty Miller	Engelsk synonym.
Misket	Grøn drue fra Bulgarien. Findes også som blå drue og begge er resultatet af en krydsning mellem Dimiat og Riesling.
Criolla Chica	Argentinsk synonym.
Negro Corriente	Synonym fra Peru.
Molette	Grøn drue. Bruges primært i Frankrig - blandt andet i blandinger med Rousette.
Mondeuse Noire	Blå drue fra Frankrig. Giver en vin med en snert af blommer, kirsebær og bitterhed.
Morio-Muskat	Grøn drue. Tysk krydsning mellem Silvaner og Weissburgunder. Har været en betydelig drue i fremstillingen Liebfraumilch.
Moristel	Blå drue. Er måske et synonym for Morrastel. Dyrkes primært i Spanien.
Moscadello	Italiensk variant.
Rosenmuskateller	Muteret variant.
Muscat de Frontignan	Fransk synonym.
Muscat Blanc	Fransk synonym.
Muscat d'Alsace	Fransk synonym.
Muscat Canelli
Frontignac	Australsk synonym.
Muskadel	Sydafrikansk synonym.
Muscadel	Sydafrikansk synonym.
Moscato Bianco	Italiensk synonym.
Moscato Canelli	Italiensk synonym.
Moscato d'Asti	Italiensk synonym.
Moscato Giallo	Muteret variant.
Moscato Rosa	Muteret variant.
Moscatel de Grano Menudo	Spansk synonym.
Moscatel de Frotignan	Spansk synonym.
Muscat Romain	Fransk synonym.
Moscatel de Alejandría	Spansk synonym.
Moscatel de España	Spansk synonym.
Moscatel Gordo Blanco	Spansk synonym.
Moscato de Málaga	Spansk synonym.
Moscatel de Setúbal	Portugisisk synonym.
Moscato di Alexandria	Italiensk synonym.
Zibibbo	Italiensk synonym.
Muscat Gordo Blanco	Australsk synonym.
Muskat Ottonel	Tysk synonym.
Muskotály	Ungarsk synonym.
Mourisco	Blå drue fra Portugal. Har en lys farve, høj syre og indgår i portvinsblandinger. Kvaliteten er ikke fantastisk.
Morrastel	Spansk synonym.
Morastell	Spansk synonym.
Esparte	Australsk synonym.
Estrangle-Chien	Fransk synonym, der betyder "Hundekvæleren"...
Muscardin	Blå drue. Oprindelsen er ukendt, men udgør en del af blandingen til Châteauneuf du Pape. Farven er lys, med en duft af blomster.
Picoutener	Italiensk synonym.
Negoska	Blå drue fra Grækenland. Bruges primært til blandinger.
Negra Mole	Blå drue. Giver bløde rødvine der topper tidligt. Kendes fra både Portugal og Spanien.
Negru de Dragasani	Blå drue. Stammer fra Rumænien, hvor den er blevet krydset med bl.a. Saperavi. Det er en forholdvis ny drue.
Niagara	Grøn drue. Dyrkes primært i USA og giver et højt udbytte. Sorten er en hybrid mellem Cassady og Concord og tåler ganske lave temperaturer.
Oporto	Ungarsk synonym.
Portugieser	Blå drue. Dyrkes som både spisedrue og drue til vinfremstilling. Bleg farve, lav syre og giver et højt udbytte. Stammer muligvis fra Østrig. Giver lette og sødlige vine.
Portugais Bleu	Fransk synonym.
Portugizac Crni	Kroatisk synonym.
Portugaljka	Kroatisk synonym.
Optima	Grøn drue. Tysk krydsning i tilbagegang. Modner tidligt og har et højt sukkerindhold.
Orange Muscat	Grøn drue. Er ikke i familie med Muscat. Som navnet antyder, får vinen en nuance af appelsin.
Oremus	Grøn drue. Krydsning mellem Furmint og Bouvier. Er modtagelig for ædel rådenskab og har et højt sukkerindhold.
Orion	Grøn drue. Den mest plantede grønne drue i Danmark. Har meget modstandsdygtig overfor sygdomme og giver syrlige og aromatiske vine.
Ortrugo	Grøn drue. Har en mørk farve og et højt indhold af alkohol.
Oz	Grøn drue. Dyrkes primært i Israel som spisedrue.
Pagadebit	Italiensk synonym.
Paien	Schweizisk synonym.
Pardillo	Grøn drue. Dyrkes primært i midtspanien.
Pedro Giménez	Grøn drue. Ikke den samme drue som Pedro Ximénez. Dyrkes primært i Argentina og Chile, men eksporteres sjældent.
Wälscher	Tysk synonym.
Moster	Tysk synonym.
Golden Chasselas	Amerikansk synonym.
Perricone	Blå drue. Giver mørke og alkoholrige vine.
Petit Courbu	Grøn drue. Bruges blandt andet i blandinger, hvor den bidrager med en snert af citrus og sødme.
Petite Arvine	Grøn drue. Stammer fra Schweiz. Giver vinen syre og er modtagelig overfor ædelråd. Laves som dessertvin, men også som mere tørre vine, der lagrer godt på flaske.
Petite Sirah	Blå drue. Bidrager med masser tannin og brombær. Bruges både til enkeltdruevin, men også i blandinger. Blev tidligere antaget for at være identist med druen Durif, men DNA har modvist dette. Må ikke forveksles med Petite Syrah, da det ikke er en Syrah-drue.
Picpoul Gris	Grøn drue. Fransk drue med meget begrænset udbredelse. Giver en syrlig vin med en snert af citrus.
Piquepoul Noir	Piquepoul betyder "Læbebider" på fransk.
Pineau d'Aunis	Blå drue. Blandes blandt andet i rød- og rosévine, hvor den bidrager med en smag af peber.
Pinot Beurot	Fransk synonym.
Weisser Burgunder	Tysk og østrisk synonym.
Beli Pinot	Slovensk synonym.
Pinot Liébault	Fransk synonym.
Pinot St. George	Amerikansk synonym.
Malvoisie	Fransk og schweizisk synonym.
Tokay-Pinot Gris
Noirien	Fransk synonym.
Blauer Burgunder	Tysk synonym.
Burgundac Crni	Kroatisk og serbisk synonym.
Preto Martinho	Blå drue. Stammer fra Portugal hvor den giver alkoholrige vine med en mørk farve.
Prieto Picudo	Blå drue. Dyrkes primært i Spanien, hvor den giver mørke og bløde vine.
Procanico	Undersort til Trebbiano.
PX	Forkortelse for Pedro Ximénez.
Rabo de Ovelha	Grøn drue. Kommer fra Portugal og navnet betyder "fårehale". Desværre er der mange forskellige druer i Portugal, der går under dette navn, så det er svært at skrive noget fornuftigt om Rabo de Ovelha.
Raboso	Blå drue. Dyrkes i Norditalien og Argentina. Har en mørk farve og kun lidt sukkerindhold. Findes i flere varianter.
Raboso Piave	Italiensk synonym.
Raboso Friulara	Italiensk synonym.
Raboso Friularo	Italiensk synonym.
Ramisco	Blå drue der stammer fra Portugal. Har tykke skalder og enormt meget tannin. Frigiver en duft af mørke bær.
Regent	Blå drue. Har høj tannin og giver en krydret vin. Bliver blandt andet plantet i Danmark.
Roditis	Grøn drue. Kommer fra Grækenland og dens skaller er lyserøde. Kan tåle lidt køligere klima, der giver vinen godt med syre.
Schioppettino	Blå drue. Stammer fra Italien hvor den får høj syre og alkohol. Har en smag af peber og røde bær.
Ribolla Nera
White Riesling
Riesling Renano	Italiensk synonym.
Riesling-Sylvaner	Schweizisk synonym.
Rizling
Rizling Zilvani
Robola	Grøn drue. Har et højt indhold af syre.
Rondo	Blå drue. Giver kraftige vine og dyrkes blandt andet i Danmark.
Romorantin	Grøn drue. Fransk drue, udviklet i 1993. Har et noget blakket ry og dyrkes mindre og mindre.
Rossola Nera	Blå drue. Italiensk drue, med et meget sløret ophav.
Rossola Bianca	Italiensk synonym.
Roupeiro	Grøn drue. Stammer fra Portugal hvor den giver lette vine.
Bergeron	Fransk synonym.
St-Émilion	Fransk synonym for Ugni Blanc.
Sangioveto	Italiensk synonym.
Sankt Laurent	Blå drue. Østisk drue og har en smag af kirsebær. Den gør sig bedst, når den drikkes ung.
Santarén	Portugisisk synonym.
Sauvignonasse	Grøn drue. Chilensk drue, som man tidligere troede var Sauvignon Blanc. Skal drikkes ung.

Afbalanceret beskæring