Foundation | Welcome

company logo

Menu

main article image

article promo image

article promo image


BREAKING NEWS


image for article
image for article
image for article
image for article
image for article

LATEST STORIES


image for article

'Death Star' Vaporizes Its Own Planet

By Thadeus    11/23/16    6 comments

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipisicing elit. Recusandae impedit beatae, ipsum delectus aperiam nesciunt magni facilis ullam.


image for article

NASA's SLS Rocket Sheds Saturn V Color Scheme in Design Review

By Thadeus    11/23/16    6 comments

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipisicing elit. Recusandae impedit beatae, ipsum delectus aperiam nesciunt magni facilis ullam.


image for article

Ingredients for Life Were Always Present on Earth, Comet Suggests

By Thadeus    11/23/16    6 comments

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipisicing elit. Recusandae impedit beatae, ipsum delectus aperiam nesciunt magni facilis ullam.


image for article

Astronaut's Watch Worn on the Moon Sells for Record $1.6 Million

By Thadeus    11/23/16    6 comments

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipisicing elit. Recusandae impedit beatae, ipsum delectus aperiam nesciunt magni facilis ullam.


image for article

Interstellar Dust on the Galaxy's Magnetic Field | Space Wallpaper

By Thadeus    11/23/16    6 comments

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipisicing elit. Recusandae impedit beatae, ipsum delectus aperiam nesciunt magni facilis ullam.


image for article

Explore the Moon (Virtually) with These Awesome Global Maps

By Thadeus    11/23/16    6 comments

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipisicing elit. Recusandae impedit beatae, ipsum delectus aperiam nesciunt magni facilis ullam.


image for article

Best Space Books and Sci-Fi: A Space.com Reading List

By Thadeus    11/23/16    6 comments

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipisicing elit. Recusandae impedit beatae, ipsum delectus aperiam nesciunt magni facilis ullam.


OrdBeskrivelse
MerlotBlå drue. Anvendes ofte som blandingsdrue, med Cabernet Sauvignon. Det på trods er det den mest dyrkede drue i Bordeaux, og den har set fremgang i de nye vinlande. Giver fyldige vine, med moden frugt og meget lidt garvesyre, som er letdrikkelige. Når den dyrkes i de nye vinlande, så er resultatet ofte meget fyldige, runde vine, som går hen mod det blommeagtige, mens den afdæmpede, lidt mere tørre udgave ses i de europæiske vinlande.
MalbecBlå drue. Malbec er det Argentinske navn på druen. Meget mørk farve, som tangerer sort. Intens smag af moden frugt, blomme og krydderi. Trives bedst på højsletter, og er da også bedst kendt, som værende Argentinas nationaldrue. Er en af de seks sorter det er tilladt at benytte i blandinger fra Bordeaux. Bruges primært til at blande med, og gør vinen tør og fyldig. Endvidere meget udbredt i Cahors, i Frankrig, hvor de AOC-kontrollerede skal indeholde mindst 70% Malbec. Den argentinske variant er kendetegnet ved mindre tannin, end den tilsvarende franske.
AbboccatoHalvsød.
AmaroneKraftig tør vin lavet på halvtørrede druer. Fremstilles i Valpolicella, Veneto, i nordøst-Italien.
AnnataHøstår.
BiancoHvid.
CantinaVinkælder (Anvendes også generelt swom betegnelse for et vinfirma)
Cantina socialeAndelsbaseret kooperativ.
Casa vinicolaVinhus.
ChiretteMeget lys.
ClassicoVin fra det oprindelige dyrkningsområde.
Denominizione di Origine ControllataItaliens næstbedste klassifikation - oversættes til "oprindelsesgaranti". DOC-systemet, også kendt som lov 930, blev indført i 1963, modelleret efter det franske AOC - som en oprindelsesgaranti, for fødevarer og ikke mindst; vin.
Denominizione di Origine Controllata e GarantiaItaliens bedste klassifikation - oversættes til "fineste oprindelsesgaranti". DOCG blev indført efter krav fra de italienske fødevareproducenter, som mente at DOC-klassifikationen blev givet lidt for ofte, til produkter af en lidt for svingende kvalitet. Den mere restriktive DOCG-klassifikation blev derfor indført, og givet til de af DOC-produkterne som var af højeste kvalitet. DOCG-vinene er statskontrollerede, og de kan kendes på den iøjenfaldende lyserøde forsegling, øverst på flasken.
DolceMeget sød.
FiascoFlaske.
FrizzanteBoblende, let mousserende.
Imbottigliato nello stabilimento della dittaTappet på vinhusets ejendom.
Imbottigliato origineOrginalaftapning.
NeroMeget mørk.
PassitoVin lavet på tørrede druer.
ProduttoriProducent.
ReciotoSød vin fremstillet af delvist tørrede druer.
RiservaEn vin med en vis lagring. Hvor længe vinen skal lagres (ældes), før den kan kaldes for riserva, afhænger af det enkelte distrikt.
SpumanteMousserende.
StravecchioMeget gammel.
SuperioreLidt mere lagret og lidt højere alkoholprocent end samme vine uden superiore.
TenutaVinejendom.
VecchioGammel.
VendemmiaVinhøst / årgang.
Vino santoVin lavet på tørrede druer.
Vino da tavolaItalienske klassifikation. Betyder direkte oversat "bordvin". Har ingen krav til druetyper eller fremstillingsmetode. Dækker over alt fra de billigste, til de dyreste vine.
AgricolaLandbrugs- eksempelvis "azienda agricola", som betyder landbrugsvirksomhed.
AziendaVirksomhed. Eksempelvis "Azienda agricola" som betyder landbrugsvirksomhed.
AgriturismoLandbrugsejendom som udlejer værelser til turister.
AnsonicaItaliensk synonym.
ArneisGrøn drue. Bruges blandt andet i Barolo og Piemonte i Italien. Blev tidligere benyttet til blandinger, men er i den senere tid også brugt til enkeltdruevin. Er blød og har en duft af mandler og ferskner.
ArmagnacBrændevin fra sydvestfrankrig. Fremstilles af destilleret vin.
AusleseUdvalgt. Bruges om vin fremstillet af nøje udvalgte druer, hvor sukkerindholdet er højt.
Barrel fermentedGæret på træfade.
BarriqueVinfad, oprindeligt fra Bordeaux. Er cirka 96 cm højt og kan rumme 225 liter.
Blanc de blancsHvid af hvide. Benyttes om hvide og mousserende vine, fremstillet udelukkende på grønne druer.
Blanc de noirsHvid af sorte. Benyttes om hvide og mousserende vine, fremstillet udelukkende på blå druer.
Botrytis cenereaBetegnelse for den svampevækst som giver ædelt råd.
BrunelloBlå drue. Lokal betegnelse for klonen af Sangiovese-druen (Sangiovese Grosso), som benyttes i Montalcino, til de kendte Brunello di Montalcino. Brunello er kendt for sin evne til at skabe meget gode vine, der kan holde længe og med kraftig smag af frugter.
CabernetItaliensk synonym.
Cabernet SauvignonBlå drue. Opstod i Bordeaux, ved en krydsning af stokke af cabernet franc og sauvignon blanc. Er uden sammenligning den mest benyttede drue fremstilling af rødvin. Med udgangspunkt i Bordeaux, har den bredt sig med succes til resten af den vinproducerende verden. Cabernet sauvignon har et højt indhold af tanin og blandet tit op med andre druer, for at øge kompleksiteten. Cabernet sauvignon har en højt potentiale for at kunne ligge længe, og er typisk optimal efter 5-10 år.
Appellation d'Origine ControlléFransk vinklassifikation. Modsvarer italiens DOC eller spaniens DOC.
Appellation d'Origine Vin De Qualité SupérieureFransk klassifikation. Er mindre brugt. Niveauet under AOC.
BarberaBlå drue. Er mest udbredt i Italien, og kommer bedst til sin ret i de nordlige områder. Kaldes til tider for dronningen af Piemonte, da kongen jo er nebbiolo. Kendetegnene er frisk syrlighed og lav garvesyre. Minder i smagen lidt om Cabernet Sauvignon, dog med mere syre. Er god sammen med kraftig mad og tomatsaucer.
Cabernet FrancBlå drue. Bruges ofte til at blande med i vine fra Bordeaux, for at tilføje aroma og syre. Resultatet er typisk vine der er lidt lettere og mere frugtholdig end cabernet sauvignon.
CarignaneBlå drue. Carignane stammer oprindeligt fra det nordlige Spanien og er nu en af de mest dyrkede vine i Frankrig og resten af verden. Den er kendt for sin karakter af røde frugter og er flittigt benyttet til at blande sammen med andre druesorter. Carinane er kendt for at lave gode dagligdagsvine, men er næsten aldrig brugt i de allerbedste vine.
Carignan
ØnologiLæren om vin.
VinifikationBruges om selve processen hvor druemost omdannes til vin.
Vin de PaysFransk oprindelsesgaranti. Niveauet under AOC og VDQS. Har en geografisk afgrænsning.
VinotekVinsamling.
VigneVinstok.
Vins Délimités de Qualité SupérieureFransk oprindelsesgaranti. Bruges med geografisk begrænsning. .
TenementiEjendom.
TanninBitterstoffer som stammer fra drueskaller, druekerner og stilke. Kaldes også for garvesyre. Tannin giver vinen holdbarhed og kendes som den tørre fornemmelse i munden. Rødvin indeholder mere tannin end hvidvin. Hvidvin har typisk 30 mg/liter, mens rødvin har omkring 1800 mg/liter.
Garvesyre
SvovlStof som tilsættes vinen, for at forhindre eftergæring, når vinen kommer på flaske.
SlotsaftapningVin aftappet på et slot, på vinens tilhørssted. Det er ikke et krav at slotsejeren selv ejer vinmarken. Skrives som "mis en bouteilles au Château".
Mise en bouteille au Château
Mise au Château
RemuageProcessen hvor champagneflasker drejes, mens de opbevares med bunden i vejret for at opsamle bundfaldet ved proppen. Bundfaldet fjernes senere, ved at vinen fryses og stykket med bundfaldet fjernes.
PupitreDe reoler som anvendes til champagnemetoden, hvor vinen over 4 uger flyttes fra horisontal, til lodret stilling - med bunden i vejret og proppen nederst, for at man til sidst kan fjerne bundfaldet, som lægger sig ved proppen.
PropsmagSmag af mug som stammer fra (kork-)proppen. Propsmagen udvikles mens flasken lagres og kan ikke konstateres før man trækker proppen af flasken. I dag kan propsmag forhindres, ved at benytte specielt imprægnerede propper - eller plastpopper.
BaroloBy i Piemonte-regionen, i det nord-vestlige Italien, og samtidig navnet på en af Italiens mest kendte DOCG-klassificerede vine.
CépageDruesort.
SupertoscanerBegreb som opstod, om VDT-vine fra Toscana i Italien, i 1970'erne, da man begyndte at modernisere produktionsmetoderne og gjorde forsøg med brugen af barrique-fade og andre druesammensætninger, end det er tilladt for DOCG-vine.
SecTør.
Demi secHalvtør.
SyrahBlå drue. Kendes som syrah i de gamle vinlande, i europa - og som shiraz, i de nye vinlande. Druen er den samme, men smagen forskellig. Syrah er den elegante, som er mod det magre, krydrede, elegante. Hindbær, blomme, ribs og krydderier. Shiraz er den fyldige. En langt mere fyldig oplevelse, med mere af det hele. Mættet farve, med hindbær, peber og jord.
ShirazBlå drue. Betegnelse for syrah dyrket i de nye vinlande, og derfor har fået mere sol og varme end europæisk syrah.
SangioveseBlå drue. Den meste udbredte drue i Toscana, Italien. Den benyttes til alle af Toscana-regionens mest kendte vine; Chianti, Brunello di Montalcino og Vino Nobile di Montepulciano. Druen oprinder fra Toscana, hvor den blev brugt allerede i det 16. århundrede. Toscana anses da også i dag for druens hjemegn, selvom den har spredt sig til andre italienske regioner. Sangiovese familien består af flere varianter, herunder "Sangiovese Grosso", som benyttes i Brunello. Kombinationen af et tyndt skind, og en lang modningsperiode gør at druen er vanskelig at dyrke. Et hurtigt og kraftigt væskeoptag, på grund af regn, kan få druerne til at vokse så voldsomt i størrelse at skindet sprækker. En kold sommer kan betyde at druen ikke når at modnes til fulde, før den bliver høstet.
Sangiovese GrossoBlå drue. Variant af sangiovese-druen som benyttes til Brunello-vinene.
RossoRød.
Qualitätswein mit PrädikatQualitätswein mit Prädikat. Tysk kategori for særligt fine vine. QmP må ikke få tilsat ekstra sukker, for at hæve alkoholstyrken. QmP omfatter følgende underkategorier, der adskiller sig fra hinanden, ved at have forskellige krav til mostvægt.: Kabinett Spätlese Auslese Beerenauslese, Eiswein Trockenbeerenauslese
Qualitätswein bestimmter AnbaugebieteDen største vinkategori i Tyskland, der blandt andet omfatter Qualitätsweine. Kravene til QbA er blandt andet at vinen skal komme fra en tysk vinregion og være fremstillet af en række anbefalede druesorter. QbA-vine skal også have deres alkoholstyrke forstærket ved tilsætning af ekstra sukker, under fremstillingen.
Prugnolo GentileItaliensk synonym.
PrimitivoBlå drue. Benyttes specielt i Apulien, i det sydlige Italien. Er identisk med Zinfandel, som er udbredt i Californien, USA. Vinene er ofetest mørke og kraftige, med tilsvarende tunge aromaer som kirsebær, peber, kanel, chokolade, mens de lettere eksemplarer er har røde bær - som jordbær og hindbær.
Premier CruBenyttes i Bourgogne, Frankrig. Ligger mellem ikke-Cru og Grand Cru.
Pourriture noble
Pinot NoirBlå drue. Hjemmehørende i Côtes de Nuits, i det franske Bourgogne, men du finder den overalt i verden. Aromaerne byder på røde bær som skovbær, jordbær, hindbær, kirsebær - og jord, trøffel og krydderier. Frisk syre og fine tanniner. Benyttes også til champagne, hvor den blandes med chardonnay og pinot meunier. En lidt besværlig drue, som giver et relativt lille udbytte, hvorfor prisen per flaske kan være højere, end for andre vine.
Pinot GrisGrøn drue. Pinot grigio og pinot gris er teknsik set ens, men dyrkes i hvert sit land. Derfor har de også hver sine karakteristika. Pinot grigio er italiensk og dyrkes i det nordøstlige Italien. Den er let, sart og frisk i smagen. Produceres ofte på ståltanke, for at bevare letheden. Passer godt til lette retter som salater, fisk og skaldyr. Pinot gris er fransk og dyrkes i Alsace. Fyldigere og tungere end den italienske udgave. Produceres som regel på træfade, for at give vinen den tungere karakter. Passer til lidt tungere retter, end pinot grigio. Eksempelvis fois gras.
Pinot GrigioDen italienske betegnelse for pinot gris.
OechsleSkala som udtrykker druemostens sukkerindhold, ud fra vægtfylden. Oechsle-graden er forskellen mellem mostens vægtfylde, og vands vægtfylde. Benyttes til at estimere den færdige vins alkoholprocent, ud fra mostens sukkerindhold.
EgetræEgetræ bliver oftest brugt til vinlagring, da træsorten passer utrolig godt til dette formål og kan gøre noget aktivt for vinen. Der udover er der også en masse andre fordele, som gør eg let at arbejde med.
Oak
NormaleNormal - bruges til at differentiere mellem vine af riserva- og normale-typen.
MourvèdreBlå drue. "Mourvèdre" er druens franske navn. Dyrkes primært i Spanien og Frankrig på de middelhavsvendte kyster. Bruges bl.a. i blandinger fra Cotes du Rhone og Chateauneuf du Pape. Har en dybrød farve og en kraftig smag af frugt. Benyttes også ofte i sydfranske rødvine.
MonastrellKaldenavn på spansk.
Mis en bouteille parAftappet af.
MagnumFlaske som indeholder 1,5 liter - altså det dobbelt indhold af de normale 0,75 liters flasker.
Late harvestSent høstet.
Late Bottled VintageSent aftappet årgangsportvin.
Indicazione Geografica TipicaItaliensk klassifikation. Vin som er typisk for sit område. Kravene til IGT er mindre strikse, end til DOC og DOCG, og giver bønderne mulighed for at eksperientere med druer som ikke kan benyttes indenfor DOC(G)-produktionen. IGT fortæller ikke noget om kvaliteten af vinen, kun at den kommer fra et bestemt område og er egnstypisk, hvorfor kvaliteten og prisen kan svinge meget. IGT svarer omtrent til det franske vin de pays, eller det tyske Landwein.
IGT
DOC - benyttes i Italien.
DOCG
LBV
VDT
VDQS
QbA
QmP
AOC
AOVDQS
GæringProcessen omdanner sukker til alkohol og kuldioxid, ved at de spaltes af gærsvampe.
Canopy managementAt pleje og optimere vinstokken, så den har de bedste betingelser for at skabe det ønskede resultat.
CanopyDen del af hele vinstokken, der er synlig over jordoverfladen.
ClaretDen engelske betegnelse for det franske clairet.
BrutRå. Bruges om en meget tør mousserende vin.
ChâteauVinslot.
ClairetLys rødvin fra Bordeaux.
CruVækst eller vinmark.
CuveVinbeholder, tank - af den store slags på flere hundrede hektoliter. Størrelsen varierer.
CôteSkråning eller bjergside.
DomaineVinejendom.
En primeurVin som bliver solgt inden den er færdig. Sælges typisk til kunden et halvt år efter druerne er blevet høstet. Kunden få så leveret når vinen er færdigproduceret.
Grand cruStor vækst.
Grand vinStor vin. Bruges i Bordeaux om hovedvinen fra et chateau.
BordeauxEt vinområde i Frankrig. Vinene produceres af en blanding mellem druesorterne Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc, Malbec og Petit Verdot.
ColheitaPortvin der lagres i 7 år på fad. Den er lavet af druer fra samme høst.
Denominação de Origem ControladaPortugals bedste klassifikation.
BodegaVinfirma eller vineri.
CavaMousserende vin produceret efter champagnemetoden.
CrianzaEn rødvin der har lagret i mindst 6 år på egetræsfad og efterfølgende 18 måneder på flaske, inden den sælges.
Denominación de OrigenSpaniens næstbedste klassifikation.
Denominación de Origen CalificadaSpaniens bedste klassifikation.
Denominación de Origen de PagoSpansk klassifikation for vine af høj kvalitet fra enkelte ejendomme.
Embotellado en al propiedadSlotsaftapning.
FincaVinejendom.
FlorHinde - gærsvampe som dannes uden på visse druers overflade.
Gran reservaGaranti for at en rødvin har lagret i mindst 5 år og heraf 1,5 år på fad.
EisweinSød vin som fremstilles af druer som har fået frost. Produceres i små mængder, og er ret bekostelig.
AbbinareAt afstemme mad og vin med hinanden.
AcerboUmoden.
AciditáSyreindhold.
AciduloEn vin med højt syreindhold.
AcidoSyrlig.
AcinoDrue.
AcquaviteDestilleret vinmost.
AffinamentoVinens modning på flasker eller fade.
AmabileSød. Betyder bogstaveligt "elskelig". Bruges om vine, som er sødere end abbocato.
AmbratoRavfarvet.
AmaroBitter.
AristocraticoVin med fantastisk smag.
ArmonicoVin med alle elementerne i harmoni.
AusteroVin med karakter og tradition.
BarriccatoVin lagret i barrique fade (ca. 225 liter).
Bellini Blanding af tør Spumante og ferskensaft.
BollicineBobler der skaber CO2 i Spumante.
BoiséSom smager af træfad.
BotteVintønde.
BottigliaFlaske.
CaldoVarm.
CaratelloFad på cirka 70 liter. Benyttes i Toscana.
CharmatVinklassifikationsmetode for mousserende vine.
ColoreFarve.
CorpoKrop.
DecantareDekantere.
Decantazione naturaleDekantering uden filter.
DelicatoVin som er harmonisk og fin.
DenominazioneBetegnelse.
DisciplinareSamling af normer for DOC-vinproduktionen.
EquilibratoMed afbalancerede elementer.
EnologoVinekspert - som oftest en universitetsuddannet ønolog.
EnotecaEn butik med et stort udbud af kvalitetsvine - modsat bottiglieria med mere dagligdagsvine, og vinaio vinbarer.
EstrattoEkstrakt der er tilovers efter damning af vinen.
EtichettaEtiket.
EttolitroHektoliter.
FermentazioneGæringsproces.
FinepastoVed måltidets slutning.
FruttatoFrugtagtig duft og smag.
Gallo NeroDen sorte hane (logo for de fleste producenter af Chianti Classico).
GenerosoItaliensk, spansk og portugisisk navn for forstærket vin.
GovernoToscansk gæringsmetode aktiveret med ugæret most.
Gradazione alcolicaAlkoholindhold.
GrappaBrændevin destilleret af druekvas.
GrappoloKlase.
GraspoKlaseskelet.
GustoSmag.
ImbottigliatoAftappet.
InvecchiatoLagret.
LiquorosoBetegnelse om likører - over 15% alkohol.
MacerazioneGæring.
Macerazione carbonicaGæringsproces som fremskyndes med kulsyre.
MaturoModen.
Metodo classicoAt mousserende vine lagres på flasker.
MonovitignoVin lavet på kun én druesort.
MostoUgæret druesaft.
NovelloNy
OdoreDuft.
OssidatoOveriltet.
PesanteVin med høj alkoholprocent.
PastosoFyldig og blå.
PienoFyldig.
Produttore di vinoVinproducent.
ProfumoDuft.
ProntoFærdig vin som kan drikkes uden lagring.
PurezzaVin lavet på en bestemt drue og lagret i tønder.
RetrogustoEftersmag.
RipassoMetode til at give ekstra alkohol, gennem en ekstra gæring.
Rosato
Rosso rubinoRubinrød.
SapidoSaltet vin.
SaporeSmag.
SeccoTør.
SemiseccoHalvtør.
SvanitoFlad vin.
SugheroKork.
SvinareAt skille den første vin fra bundfaldet.
TanninoTannin.
Tappo sugheroKorkprop.
Tappo a viteKapsel.
TuttopastoVin der egner sig til hele måltidet.
UvaDrue på Spansk og Italiensk. På italiensk, betyder det også druesort.
UvaggioBlanding af druesorter.
VetroI glas - lagring på flaske.
VignaVinmark.
Vernatsch
VinacciaDruekvas.
Vinificazione
VinoVin.
Vino da PastoHverdagsvin.
ViteVinstok.
VitignoDruesort.
VivaceFrisk eller livlig.
ZuccheroSukker.
ZuccherinoDruers sukkerindhold.
BlandingVin kombineret af forskellige druesorter. Modsat vine der kun indeholder én druesort.
AppellationEn område som er afgrænset af en myndighed, hvor der må dyrkes vin efter nogle nærmere fastsatte regler.
BordvinBillige vine af den laveste klassifikation.
BundfaldDe faste stoffer i vinen, som samler sig i bunden af en flaske efter lang tids lagring.
ChaptaliseringAt tilsætte sukker til mosten, for at øge indholdet af alkohol. Opkaldt efter kemikeren Jean-Antoine-Claude Chaptal.
DekanteringProces, hvor man hælder vin fra flaske, på en karaffel. Gøres for at sortere bundfald fra, oftest fra ufiltrerede vine.
DessertvinSød eller sødlig vin som kan serveres til desserter. Bruges også om hedvine.
EddikestikEn vin hvor eddikegæringen er startet.
EnkeltdruevinVin hvori der kun er benyttet én druesort.
EnkeltmarkvinVin på druer fra netop én mark.
FadEn beholder til gæring og lagring af vin. Typisk i træ eller stål.
FadgæringBruges til hvidvine for at gøre dem mere fyldige og afrundede.
FadlagringProces hvor vinen lagres på fade.
FiltreringProcessen hvor man sorterer de faste stoffer fra væsken.
FlaskegæringGæring på flaske, for at skabe bobler i mousserende vine.
Flydende vinmagerVinkonsulent som ikke er tilknyttet en bestemt producent.
Fransk egEgetræ fra skove i Frankrig.
GaragevinVin af god kvalitet som produceres i meget små mængder.
GrundvinStille vin, der bruges til fremtilling af champagne og andre mousserende vine.
Grøn høstUdtynding af klaserne, så druerne får bedre vækstbetingelser.
EgetræDen træsort som anvendes til vinfade. Afgiver typisk en vanillieagtig smag og aroma til vinen.
GærEncellede svampe der kan omdanne sukker til alkohol og essentiel ingrediens under produktionen af vin.
BlushAmerikansk betegnelse for en lyserød vin.
Fermentering
DOCA
DOC - benyttes i Portugal.
DO
DO Pago
Cariñena
Carignano
MazueloSpansk synonym.
CarménèreBlå drue. Chiles nationaldrue, som stammer fra Frankrig. Er en af de seks sorter det er tilladt at benytte i blandinger fra Bordeaux, men man ser den dog sjældent. Idag er den typisk benyttet i vine fra Chile. Vinstokkene og druerne minder meget om Merlot og Cabernet Franc.
CinsautBlå drue. Cinsaut er en gammel druesort der stammer fra det sydlige Frankrig og er meget modstandsdygtig over for et meget varmt klima. Den vokser hurtig og producerer mange søde druer og bruges primært til blandinger.
Cinsault
DurifBlå drue. Druen er opkaldt efter franskmanden dr. Durif, som udviklede denne sort til at kunne modstå diverse sygdomme. Den er en krydsning mellem Syrah og Peloursin og forveksles ofte med Petit Syrah. Findes primært i Californien og Australien og drikkes bedst til mad i stedet for alene.
Petite SyrahFransk synonym. Har typisk lidt mindre druer.
Gamay NoirBlå drue. Gamay kendes bedst fra Beaujolais i Frankrig hvor den kommer til sin ret. Den er let og frugtrig, men med en lav alkoholprocent.
Gamay
GrenacheBlå drue. Er en sød drue som klarer sig glimrende i tørt og varmt klima. Den bruges til både røvin og rosé og dyrkes bl.a. i Spanien, Frankrig og Californien.
Garnatxa
Garnacha
CannonauItaliensk synonym.
GrignolinoBlå drue. Grignolio er en drue der stort set kun dyrkes i Piemonte, i det nordlige Italien. Den producerer vine der er tørre og dufter parfumeret. Skal gerne drikkes ung og kølig - gerne til mad som kød og ost.
AuxerroisFransk synonym.
CotFransk synonym.
MontepulcianoBlå drue, som dyrkes i Italien, blandt andet i Abruzzo (Montepulciano d'Abruzzo). Giver et højt udbytte og bruges i mange forskellige blandinger rundt omkring i det sydlige Italien.
MataroAustralsk synonym.
NebbioloBlå drue. Hjemmehørende i Piemonte-regionen, i det nordvestlige Italien. Resultatet spænder vidt, fra meget gode vine, til meget skuffende vine. Syre, frugt og massere af tannin, er kendetegnende for vine på Nebbiolo. Smagen er kompleks, sammensat og med mange nuancer. Tjære, kirsebær, oliven og rosmarin er blandt indtrykkene, som rammer næsen.
Petit VerdotBlå drue. Er en af de seks sorter det er tilladt at benytte i blandinger fra Bordeaux. Der bruges som regel ikke meget, ca. 1%-3% af den samlede blanding. Har en meget dybrød farve og masser af tanin. Petit Verdot bliver i stigene grad også brug og dyrket i Califonien.
Pinot Meunier
SchwarzrieslingTysk synonym.
MüllerebeTysk synonym.
SpätburgunderTysk synonym.
BlauburgunderTysk og østrigsk synonym.
Pinot NeroItaliensk synonym.
PinotageBlå drue. Pinotage er en krydsning mellem Pinot Noir og Cinsault. Den er udviklet i Sydafrika og dyrkes også primært her.
TempranilloBlå drue. Den vel nok mest kendte spanske drue, som er hjemmehørende i Rioja, og i de nærliggende regioner, men som også i stigende grad benyttes i de nye vinlande. Frugt, eg, tobak, og krydderier er kendetegnene, sammen med frisk syre og tilsvarende tannin. Intensiteten går fra det svagere, meget aromatisk - og til det meget mættede og mørke.
Tinta RorizPortugisisk synonym.
Ull de Llebre
Cencibel
Tinta del Pais
Tinta BarrocaBlå drue. Er ideel i et lidt køligere klima. Er blød i smagen og parfumeret i aromaen. Bruges som regel til at blande med andre druer.
Tinta CãoBlå drue. Bruges typisk til at blande med, for at give vinen en aroma og smag af blomster og frugt.
Touriga FrancaBlå drue. Dyrkes primært i Portugal og og bruges til at blande i portvin. Kræver et varmt klima, for at udvikle et højt sukkerindhold.
Touriga Francesa
Touriga NacionalBlå drue. En af de bedste druer til at blande i portvin, og har været brugt siden det 18. århundrede. Dyrkes primært i Portugal og har en blød smag samt et fantastisk potentiale til at ligge længe. .
Azal Espanhol
Preto de Mortágua
ZinfandelBlå drue. En drue der næsten kun har gjort sig gældende i Californien. Efter mange års diskussion har DNA-prøver påvist at Primitivo og Zinfandel er én og samme druesort.
Crljenak Kastelanski
AbouriouBlå drue. Primært fra Sydfrankrig. Højt tanninindhold og lav syre. Findes kun i meget få vine.
AcolonBlå drue.
AglianicoBlå drue. Benyttes stort set kun i Basilicata, i det sydlige Italien. Giver vine som er koncentrerede, med et strejf af røg.
AlexandrouliBlå drue.
Alicante BouschetBlå drue. En krydsning mellem petit bouschet og grenache. Elsker et varmt klima, men er generelt på tilbagegang.
AlvarelhãoBlå drue.
AncellottaBlå drue. Bedst kendt fra Italien og er en del af blandingen til Lambrusco. Finde også i andre blandinger - blandt andet med Sangiovese.
Babeasca NeagraBlå drue.
BarbarossaBlå drue. Findes i Italien i Emilia-Romagna og på den franske ø Korsika. Forholdsvis ukendt.
TrousseauBlå drue.
BastardoBlå drue. Er i Portugal en af de godkendte druer til Portvin. Kvaliteten er dårlig og er ikke en af de fem anbefalede druer. Bruges som blandingsprodukt og har god alkohol og substans. Giver lave udbytter og plantes i mindre og mindre omfang.
BlatinaBlå drue.
Blauer PortugieserØstrigsk synonym.
KékoportóUngarsk og Rumænsk synonym.
BlaufränkischBlå drue. Findes overvejende i Tyskland og Østrig. Smager af kirsebær og ribs og har et høj indhold af syre og tannin. Giver små mængder, men har en høj kvalitet.
LembergerKaldenavn i Tyskland/Østrig.
KékfrankosKaldenavn i Ungarn
Gamé
BonardaBlå drue.
BondolaBlå drue.
Bovale SardoBlå drue.
BrachettoBlå drue fra Italien. Giver vine af alle slags - lige fra tør til sød og stille til mousserende. Muligvis den samme sort, som den franske Braquet.
Bual
BoalGrøn drue. Bruges til Madeira og er en af de ædle sorter. Giver lavt udbytte - især, hvis det blæser under blomstringen.
CalitorBlå drue.
CanaioloBlå drue. Har været den primære drue i Chianti fremt til ca. år 1900. Idag er den ikke en af de påkrævede druer længere. Bruges bl.a. til at blande med Sangiovese.
CarnelianBlå drue.
CastiglioneBlå drue.
CharbonoCalifornisk synonym. Giver i Californien en stærk og røget vin.
CorvinaBlå drue. Italiensk drue, blandt andet kendt for at blive brugt i Amarone og Recioto vine.
CroatinaBlå drue. Dyrkes i Italien. Har en blød og blommeagtig smag.
DarkenusaBlå drue.
DobricicBlå drue.
DolcettoBlå drue. På italiensk betyder dolcetto "den lille søde". Har en smag af kirsebær og et meget moderat sukkerindhold.
DornfelderBlå drue. Giver god farve og masser af frugt. Benyttes meget i Tyskland i landets bedre rødvine - både i blandinger, men også som enkeltdruevin. Benyttes og i England.
Feteasca NeagraBlå drue.
FreisaBlå drue. Kommer fra Italien. Stor aroma af røde bær og kan have et højt tanninindhold.
GaglioppoBlå drue. Har en lang historie og dyrkes primært i Italien. Har en mørk farve og har en høj alkoholprocent. Druen er på vej frem.
GracianoBlå drue. Dyrkes i mindre omfang i Rioja, men er i fremgang. Har en kraftig aroma og en intens smag. Egner sig ikke til lagring og ilter nemt.
Greco NeroGreco Bianco's blå søster.
GropelloBlå drue.
KadarkaBlå drue fra Ungarn. Er på tilbagetog.
Kalecik KarasiBlå drue.
KratosijaBlå drue.
LagreinBlå drue fra Italien. Har smagsnuancer lige fra chokolade, over til det frugtige og syrlige. Kan udvikle sig positivt ved både flaske- og fadlagring.
LambruscoBlå drue fra Italien. Der findes forskellige versioner af både stokke og slutprodukt. På etiketten, kan man typisk se, hvilken slags lambrusco-drue der er benyttet. Slutproduktet varierer også i kvalitet - skarpt opdelt i to kategorier. Enten er det den ægte vare, som er mærket DOC. Eller også er det en noget billigere sødet version, som er eksporteret ud af Italien i store mængder.
MaglioccoBlå drue.
Malvasia di SchieranoBlå drue.
Malvasia NeraBlå drue.
MammolinoBlå drue.
MandolariBlå drue fra Grækenland. Giver mørke vine med masser af tannin.
MaratheftikoBlå drue.
MarsiglianaBlå drue.
MarzeminoBlå drue der blandt andet dyrkes i Norditalien. Produceres både som enkeltdruevin og i blandinger.
MavroBlå drue fra Cypern. Ikke særlig god, men der er meget af den. Navnet betyder "sort" (ikke farven sort).
MavrodaphneBlå drue fra Grækenland. Bruges primært til søde vine, men findes også i tørre udgave, som blandingsprodukt.
MavrudBlå drue der primært dyrkes i Bulgarien. Giver vine der er tanninrige og gode til fadlagring.
MayorquinBlå drue.
MenciaBlå drue fra Spanien. Giver syrlige vine med smag af røde frugter. Kan i nogen tilfælde minde lidt om Cabernet Franc.
MillotBlå drue.
MissionBlå drue. Bragt til Amerika af spanske franciskanermunke i den tidlige kolonisering. Kan give gode udbytter i tørre egne.
MolinaraBlå drue fra Italien. Benyttes i Valpolicella-blandingen, hvor den bidrager med syre.
MonicaBlå drue, som dyrkes i Italien. Har lav tannin og syre og skal helst drikkes ung. Blev bragt til Amerika under den tidlige kolonisering.
MujuretuliBlå drue.
NégretteBlå drue fra Frankrig. Blandes typisk med Fer, Syrah og Cabernet. Vine produceret på Négrette, drikkes ofte ung.
NegroamaroBlå drue hvis navn betyder "sort bitter" på Italiensk. Druen dyrkes også primært i Italien og har en mørk farve og en kraftig struktur.
Nero d'AvolaBlå drue fra Italien. Giver mørke og bløde vine. Egner sig godt til fadlagring.
Nerello CappuccioBlå drue. Giver blandinger højere alkoholindhold. Blandes typisk med Nero d'Avola.
Nerello MascaleseBlå drue. Giver blandinger højere alkoholindhold. Blandes typisk med Nero d'Avola.
NoceraBlå drue.
NielluccioBlå drue fra Korsika. Benyttes både til rød- og rosévine. Har et højt syre- og tanninindhold.
OkuzgozuBlå drue.
OjaleshiBlå drue.
OseletaBlå drue.
PaísChilensk synonym.
PignerolBlå drue.
Plavac MaliBlå drue. Kroatisk drue der minder om Zinfandel og Primitivo. Giver mørke og alkoholrige vine der lagrer godt i flasken. Blandes typisk med andre sorter.
PoulsardBlå drue.
RefoscoBlå drue. Kommer fra Italien, hvor den giver mørke vine med høj syre og tannin - og en duft af bær.
Refosk
RondinellaBlå drue. Giver store udbytter og er sygdomsresistent. Den bruges primært til blandinger, som for eksempel Valpolicella.
RorizPortugisisk synonym.
RotbergerBlå drue.
Ruby CabernetBlå drue. En amerikansk krydsning fra 1936 mellem Carignan og Cabarnet. Kan dyrkes både under kølige og i varme himmelstrøg. Findes både som enkeltdruevin og i blandinger.
RubiredBlå drue.
RuchéBlå drue. Italiensk sort med høj syre og en snert af blomster. Har sin egen DOC.
Tinta PinheiraBlå drue. Portugisisk drue som benyttes til produktionen af Dão.
Rufete
Rufeta
Tinta Carvalha
SagrantinoBlå drue. Stammer fra Italien, hvor den giver frugtige vine med en smag af kirsebær og røg. Den har sin egen DOCG.
SaperaviBlå drue. Drue der dyrkes blandt andet over hele Rusland, på grund af sin gode evne til at vokse i kulde. Den har høj syre og egner sig bedst i blandinger.
SciacarelloBlå drue.
SchiavaBlå drue.
Trollinger
SousãoBlå drue.
St. LaurentBlå drue.
TamingaGrøn drue. Fremavlet med henblik på Australiens klima.
TannatBlå drue. Den dominerende drue i Madiran, i det franske Gascogne, men ses også i sydamerikanske produktioner.
TarrangoBlå drue. Krydsning mellem touriga og sultana, som blev fremavlet i Australien.
TeroldegoBlå drue.
Terret NoirBlå drue. Dyrkes i Rhone-dalen, i Frankring, og er en af de tilladte druer i Châteauneuf-du-Pape.
TroiaBlå drue.
ValdiguiéBlå drue. Benyttes sjældent i moderne produktione. Ses til tider i Californien.
VranacBlå drue. Ses i Montenegro og Makedonien.
WildbacherBlå drue.
Blauer Wildbacher
XynomavroBlå drue. Udbredt i det nordlige Grækenland. Navnet betyder "synlig sort".
ZweigeltBlå drue. En krydsning mellem Sankt Laurent og Blaufränkisch, som opstod i 1922, i Østrig, hvor den i dag er den mest udbredte drue. Krydsningen kombinerede modstandsdygtighed mod frost, med tidlig modning, med andre ord en druesort som trives i kølige klimaer. Den har en frugtagtig karakter, med smag hen mod kirsebær.
Zweigeltrebe
Rotburger
AirénGrøn drue. Hoveddruen i Castilla-La Mancha, Spanien. Trods mange investeringer, er ubyttet ikke højt - hverken på kvantum eller kvalitet. Benyttes tit i destilleret form, som forstærker i f.eks. portvin.
Valdepeñas
AlarijeGrøn drue.
AlbalongaGrøn drue. Dyrkes i begrænset omfang i Tyskland. Er en krydsning mellem Riesling og Sylvaner.
AlbanaGrøn drue. Hovedsagelig dyrket i Emilia-Romagna, i Italien. Giver gennemsnitlige, søde vine, med en høj alkoholprocent, og aromaer hen imod mandel og honning.
AlbariñoGrøn drue. Albariño er druens spanske navn. Den dyrkes i det nordvestlige Spanien og i Portugal og smager af abrikoser og ferskner og har forholdsvis høj syre.
AlvarinhoPortugisisk synonym.
AligotéGrøn drue. Aligote bruges primært i regionen Bourgogne i Frankrig. Den benyttes ikke meget og er med tiden blevet overtaget af Chardonnay.
Altesse
ArintoGrøn drue. Meget populær på grund af sin evne til at bibeholde sin syre under varme himmelstrøg. Druen udgør 75% af blandingen i Bucelas.
ArvineGrøn drue.
AssyrtikoGrøn drue. Dyrkes primært i Grækenland. Har en stål- og mineralagtig karakter og et højt syreindhold.
AthiriGrøn drue. Dyrkes i Grækenland, både som vin- og spisedrue. Blandes ofte med andre sorter og giver en udmærket vin.
Auxerrois BlancGrøn drue. Nedstammer, sammen med chardonnay, fra pinot noir og goauis blanc.
BarcelosGrøn drue.
BogdanusaGrøn drue.
BacchusGrøn drue. Stammer fra Tyskland og er en krydsning mellem Sylvaner og Riesling Müller-Thurgau. Dufter kraftigt og har et højt sukkerindhold, men mangler dog syre. Kendes også fra England.
BicalGrøn drue. Bruges i Portugal og er robust og lagringsvenlig. Har høj syre og høj alkohol. Får en honningagtig karakter efter et par år på flaske.
BouvierGrøn drue. En ikke-fremavlet sort, der primært bruges til søde vine. Opdaget i det nuværende Slovenien i 1900, men benyttet mest i Østrig.
CatarrattoGrøn drue. Hvidvinsdrue fra Sicilien. Bruges mest til destillation og druekoncentrat.
ChasselasGrøn drue. Den mest benyttede drue i Schweiz, hvor den giver en god kvalitet. Dyrkes over hele verden, både som spisedrue og til vinproduktion.
Fendant
Gutedel
Chenin BlancGrøn drue. Du finder den overalt på kloden, men den hører til i Loire-dalen, i Frankrig. Har fra naturens side en høj syrlighed, og anvendes til alt fra tørre, bidende hvidvine, til søde hvide og tørre, mousserende vine. Smagsindtrykket er grønne æbler, pærer, stikkelsbær og urter.
Pineau de la LoireFransk synonym.
SteenSydafrikansk synonym.
ClairetteGrøn drue. Tidligere meget populær Fransk drue. Bruges i dag mindre og mindre og oftes i blandinger.
ColombardGrøn drue. Colombard er frisk og har et højt indhold af syre. Den er den næstmest producerede drue i Californien.
French Colombard
CorteseGrøn drue. Benyttes i det nordlige Italien. Aromaerne er pære, mandel, blomster - mod det tørre, friske og syrlige.
CourbuFransk synonym.
Xuri Zerratua
Bordelesa Zuri
Criolla GrandeGrøn drue. Dyrkes i Argentina. Giver druer af lav kvalitet til middelmådige hedvine.
CrouchenGrøn drue. Fransk drue, der idag næsten kun kendes fra Sydafrika. Har en stålagtig smag.
Clare Riesling
Cape Riesling
Cserszegi FuszeresGrøn drue.
DoradilloGrøn drue.
DrupeggioGrøn drue.
ErbaluceGrøn drue. Stammer fra Italien og kendes tilbage fra senmiddelalderen. Har meget syre og en karakter af æbler.
EhrenfelserGrøn drue. Tysk krydsning mellem Riesling og Sylvaner. Giver vine af middel kvalitet og er ikke nogen stor succes.
Emir KarasiGrøn drue.
EzerjóGrøn drue.
FaberGrøn drue. Overvejende brugt i Tyskland. Kan tåle et køligt klima og har højt indhold af sukker og syre. Er i tilbagegang - blandt andet på grund af sin mangel på karakter og smag.
FavoritaGrøn drue. Modner sent og har god syre. Har tidligere været en populær spisedrue, men bliver i større og større omfang brugt til vin.
FalanghinaGrøn drue fra Italien. Dyrkes i begrænset omfang, men har en høj kvalitet.
Feteasca AlbaGrøn drue.
Fetiaska
LeànykaUngarsk synonym.
Feteasca RegalaGrøn drue.
FianoGrøn drue fra Syditalien. Honningagtig med en snert af blomster og kryderi.
FloraGrøn drue.
Folle BlancheGrøn drue. Har været betydningsfuld i Vestfrankrig, men er på tilbagetog. Har blandt andet være brugt til destillation i Cognac og Armagnac. Modner sent og har meget syre.
Gros Plant
Piquepoul GrisPiquepoul betyder "Læbebider" på fransk.
FrancusaGrøn drue.
FriulanoGrøn drue.
Tocai Friulano
FreisamerGrøn drue.
FromenteauGrøn drue.
FurmintGrøn drue. Bruges primært i Ungarn, og er meget udbredt der. Furmint er generelt af meget høj kvalitet, med en kompleks smag og et højt syreindhold. Der bliver både produceret tørre og søde vine af druen.
MoslerKaldenavn i Stiermark.
SiponKaldernavn i Slovenien
Garganega BiancaGrøn drue. Dyrkes i Italien og vokser kraftigt og modner sent. Har potentiale til rigtig gode vine.
GellewzaGrøn drue.
GewürztraminerGrøn drue. Hjemmehørende i Alsace, men brugt i mange andre lande. Dufter af blomster og krydderier. Lav syre og lang eftersmag.
Traini
GloriaGrøn drue.
GoldrieslingGrøn drue.
Grasa de CotnariGrøn drue.
Grecanico DoratoGrøn drue fra Sicilien. Er i fremgang.
GrechettoGrøn drue. Stammer fra mellemitalien. Har et nøddeagtigt præg med god struktur og fylde. Lavtydende og sygdomsresistent.
GrecoGrøn drue.
Greco BiancoGrøn drue. Oprindelig fra Grækenland, men mest kendt fra Italien. Er frisk med en nuance af fersken.
Grenache BlancGrøn drue. Bruges både som enkeltdruevin, men også i høj grad i blandinger.
Grenache GrisGrøn drue.
Grüner VeltlinerGrøn drue. Udbredt i Østrig, hvor den dækker mere end 1/3 af vinmarkerne. Aromaerne går mod selleri, citrusfrugter og honning.
GuardavalleGrøn drue.
Guarnaccia BiancaGrøn drue.
HársleveluGrøn drue. Meget benyttet i Ungarn. Ved optimal behandling, kan vinene have et trejf af frugt og hyldeblomster.
Hondarrabi ZuriGrøn drue. Spansk drue fra Baskerlandet. Girver vine der er gode til skalddyr, på grund af deres lette og syrlige karakter.
HuxelrebeGrøn drue. Tysk krydsning, som blev udviklet i 1920'erne. Har højt sukkerindhold og megen smag. Er på tilbagegang.
Weisser Gutedel
Courtillier Musqué
Incrocio ManzoniGrøn drue.
Irsay OliverGrøn drue fra Østeuropa. Dyrkes primært i Slovakiet og Ungarn. Minder til tider lidt om Muscat.
Izsáki SarfehérGrøn drue.
JacquèreGrøn drue. Dyrkes i Frankrig i Savoyen.
JuhfarkGrøn drue.
KernerGrøn drue. Fremavlet i Tyskland i 1960'erne. Giver store udbytter og har en høj koncentration af sukker. Kendes blandt andet fra blandinger til Liebfraumilch, men findes også som enkeltdruevine.
KrstacGrøn drue.
LadikinoGrøn drue.
Len de l'ElGrøn drue fra Frankrig. Navnet betyder "Langt fra synet" og er en afart af det franske "Loin de l'oil". Giver kraftige vine med et lavt syreindhold.
LoureiraGrøn drue.
MacabeoGrøn drue. Bruges udelukkende i blandinger til at bidrage med vægt og neutralitet. En af de 3 druer, der bruges til Cava.
MacabeuFransk synonym.
Alcañón
Viura
Madeleine AngevineGrøn drue. Navnet dækker over flere sorter, der dyrkes blandt andet i England og i Kirgisistan. Bruges både som vin- og spisedrue.
MalagousiaGrøn drue fra Grækenland. Har en nuance af ferskner og med lavt syreindhold.
MalvarGrøn drue.
MalvasiaIkke så meget en enkelt drue - men snarere en samlet, noget upræcis, betegnelse for en række druesorter under druen Malvasia Bianca. Kan svinge lige fra grønne druer over til de helt røde - og fra de tørre over til de søde hedvine.
Mantonico BiancoGrøn drue.
Petit MansengGrøn drue. Lavtydende drue, med masser af potential alkohol. Er blandt andet velegnet til dessertvine.
Izkiriota Ttipi
Gros MansengGrøn drue fra Sydvestfrankrig. Har et højt syreindhold og en smag af blomster og krydderier. Giver er temmeligt højt udbytte og har evnen til at skabe meget forskellige vine - alt afhængig af plukningstidspunktet.
Izkiriota Handi
Maria GomesPortugisisk synonym.
Fernão PiresGrøn drue der dyrkes overalt i Portugal og er en af de mest benyttede hvidvinsdruer. Druen giver en kraftig duft og kan envendes i mange forskellige sammenhænge.
MarsanneGrøn drue. Bruges både i blandinger, men også som enkeltdruevin. Unge vine er skarpe og citrusagtige. Med alderen udvikler den sig mod honning og abrikos.
MauzacGrøn drue fra Sydvestfrankrig. Bruges i mange forskellige sammenhænge: Sød, tør, stille, mousserende og så videre. Skallen kan lige ledes variere i farve fra det helt lyse, til det hele mørke.
Melon de BourgogneGrøn drue fra Frankrig. Er dén drue, der benyttes til at lave vinen Muscadet. Druen har en naturlig modstandskraft overfor kulde og giver rimelig stabile udbytter. Muscadet skal helst drikkes ung.
Muscadet de Bourgogne
MersegueraGrøn drue.
Escanyavella
MoschofileroGrøn drue fra Grækenland. Bruges primært i hvid- og rosévine. Både i blandinger og som enkeltdruevin.
MtsvaneGrøn drue.
Müller-ThurgauGrøn drue. En krydsning fra Tyskland i 1882 mellem Riesling og Sylvaner - og opkaldt efter druens ophavsmand af samme navn. Senere analyser viser dog Sylvaneren snarere er en Chasselas de Courtillier. Kvaliteten af Müller-Thurgau er ikke prangende, men udbyttet er enormt højt. Er en af de mest udbredte druetyper og dyrkes over hele verden.
RivanerLuxembourgsk synonym.
Muscat of AlexandriaEngelsk synonym.
MoscatelIbirisk synonym.
Moscatel de Málaga
MuscatGrøn drue. Druen findes i flere varianter, og bruges typisk til dessertvine, af forskellig karakter. Aromaerne spænder fra drue, pære, æble, blomster - til kaffe og chokolade.
Muscat LunelFransk synonym.
MuskatellerTysk synonym.
Moscatel Branco
MuscadelleGrøn drue. Er ikke beslægtet med Muscat, men kan med alderen nærme mere og mere.
Muscat OttonelGrøn drue.
NeuburgerGrøn drue. Giver fyldige og krydrede vine.
NuragusGrøn drue fra Italien. Giver højt udbytte, og giver en let og neutral vin.
OndencGrøn drue. Giver lave udbytter og er nemt modtagelig for råd.
OrtegaGrøn drue. Tysk drue, med højt sukkerindhold. Giver gode resultater i England i køligt klima.
ParcGrøn drue.
Palomino FinoGrøn drue. Spansk drue til produktion af Sherry. Bruges også enkelte steder til bordvin.
ParelladaGrøn drue. En højtydende drue med forholdsvis lav alkohol. Den bidrager med en citrusagtig smag, hvis den høstes tidligt. En af de 3 druer, der bruges til Cava.
PecorelloGrøn drue.
PecorinoGrøn drue.
Pedro XiménezGrøn drue. Giver meget søde vine med en snert af rosin og druer. Benyttes blandt andet i sherry-blandinger.
Alamís
Pinot BlancGrøn drue. Afhængig af landet den dyrkes i, kan den svinge fra at have frugtighed til en mere syreholdig og mineralagtig karakter.
Pinot Bianco
KlevnerBruges om flere druetyper i Alsace. Blandt andet Pinot-familien og Chardonnay.
WeissburgunderTysk og østrisk synonym.
ProseccoGrøn drue. Dyrkes i Italien og bruge blandt andet til vine af samme navn. Den giver tørre og halvtørre mousserende i flere afskygninger. Har god syre og kun begrænset alkohol.
RabigatoGrøn drue.
ReichensteinerGrøn drue. Højt sukkerindhold og manglende aroma. Har en god modstandsdygtighed overfor råd.
Rhoditis
RieslingGrøn drue. Førhen mest fra Tyskland, men i dag dyrkes den over hele verden. En syreholdig drue, som kan levere meget tørre hvide vine, men potentiale for længere tids langring. Afgiver aromaer med karakter af citrus, blomster, krydderi og mineraler.
Johannisberg RieslingCalifornisk synonym.
Rheinriesling
Klingelberger
RieslanerGrøn drue. Krydsning mellem Silvaner og Riesling. Dyrkes mest i Tyskalnd hvor den giver en god smag af solbær.
RkatsiteliGrøn drue. Dyrkes blandt andet i høj grad over hele Rusland, hvor den især er modstandsdygtig overfor kulde og har høj syre.
RotgipflerGrøn drue. Dyrkes primært i ØstrigGiver et højt alkoholindhold og har en fyldig smag. Bruges både til blandinger og som enkeltdruevin.
RoussanneGrøn drue. Fransk drue der har en intens smag pærer og urter. Jo tidligere den plukkes, jo højere syreindhold.
Sauvignon BlancGrøn drue. Dyrkes med success i Frankrig, men også i nye vinlande. Bruges i Sauterne og mineralagtige hvide vine. Aromaerne går fra stikkelsbær, hyldeblomst og eksotiske frugter til græs og "kattepis", som nogen ynder at sige. Giver vine som er ret enkle og nemme at gå til.
Sauvignon Gris
Szürkebarát
Sauvignon Vert
SavagninGrøn drue.
Savagnin Blanc
Traminer
Klevener de Heiligenstein
Savagnin Rosé
SavatianoGrøn drue.
ScheurebeGrøn drue.
SchönburgerGrøn drue.
SémillonGrøn drue. Som navnet antyder, er druen af fransk oprindelse, og den hører da også hjemme i Bordeaux. Man mødes af en smag af modne frugter, honning og citrus.
SeptinerGrøn drue.
SercialGrøn drue.
Cerceal
SiegerrebeGrøn drue.
SilvanerGrøn drue. Giver milde og frugtige vine, som bedst nydes unge.
Sylvaner
Österreicher
SmederevkaGrøn drue.
SpatrotGrøn drue.
Zierfandler
SultanaGrøn drue.
SymphonyGrøn drue.
TamîioasaRumænsk synonym.
TorrontésGrøn drue. Er udbredt i Argentina og Chile.
TrebbianoGrøn drue, som dyrkes i Italien.
Ugni Blanc
TreixaduraGrøn drue. Udbredt i Spanien, hvor den bruges i Vinho Verde vine.
Trajadura
Trousseau GrisGrøn drue. Hvid variant af den røde trousseau-drue, som ofte ses med druer som chardonnay og viognier, hvor den fremhæver aromaerne.
Grey Riesling
VerdelhoGrøn drue. Portugisisk hvidvinsdrue som oftest associeres med (øen) Maderia og Douro. Ses også i Australien.
Gouveio
Godello
VerdisoGrøn drue. Aromatisk drue som ses omkring Treviso, i nordøst-Italien.
Verdia
VerdicchioGrøn drue. Udbredt i det midt-Italienske, hvor den benyttes til produktionen af Verdicchio dei Castelli di Jesi and Verdicchio di Matelica.
VerduzzoGrøn drue. Dyrkes i det nordøstlige Italien, i Friuli-Venezia Giulia-regionen. Bruges til amabile (halvsøde) og dolce (søde) hvidvine. De bedste af slagsen finder man i den nordlige del af Colli orientali del Friuli DOC'en.
Verduzzo TrevigianoGrøn drue. Dyrkes i Veneto regionen, i det nordøstlige Italien. Menes trods navnesammenfaldet, at være en anden sort, end Verduzzo-druen, som dyrkes ikke langt fra Veneto, i Friuli-Venezia Giulia.
VermentinoGrøn drue, som dyrkes i Italien.
RolleFransk synonym.
VernacciaGrøn drue. Fællesnavn fra middelalderen, som i dag bruges i flæng, for flere italienske druer, grønne såvel som blå.
VilanaGrøn drue. Udbredt på Kreta, til produktionen af Peza. Giver frisk frugt og fine toner af lime.
ViognierGrøn drue. Benyttes mest i Rhônedalen, i appellationerne Condrieu og Château-Grillet, men har fundet vej til lande som Australien og Sydafrika. Aromaerne går mod abrikos, citrus og blomster. Har fylde og vægt, med en lang afbalanceret smag.
VitovskaGrøn drue. Dyrkes i Carso DOC'en, i den italienske Fiuli-Venezia Giulia region, grænsende op mod Slovenien. Giver tørre, hvide vine, som kan lagres i nogle få år.
WelschrieslingGrøn drue. Dyrkes i Europa og Kina. Trods navnet er det ikke en variant af den tyske riesling.
Riesling Italico
Olasz Rizling
Lazki Rizling
WürzerGrøn drue. Krydsning mellem Gewürztraminer og Müller-Thurgau. Ses oftest i Rheinhessen.
Xarel-loGrøn drue. Mest udbredt i Catalonien, i det nordøstlige Spanien. En af de 3 druer, som benyttes til cava. Aromaerne er abrikos og citrusfrugter. En højtydende drue, som tåler meget varme.
XynisteriGrøn drue. Udbredt på Cypern. Aromatisk hvidvinsdrue, som blandt andet bruges til produktionen af Commandaria dessertvinen.
ZétaGrøn drue. Ungarsk krydsning af Bouvier og Furmint.
ZeuszGrøn drue. Dyrkes i Ungarn, hvor den benyttes til aromatiske, senthøstede hvide vine, med godt lagringspotentiale.
BombinoGrøn drue, som dyrkes i Italien.
Malvasia BiancaGrøn drue.
AsprinioGrøn drue, som dyrkes i Italien.
BiancolellaGrøn drue, som dyrkes i Italien.
Coda di VolpeGrøn drue, som dyrkes i Italien.
ForasteraGrøn drue, som dyrkes i Italien.
PiedirossoBlå drue, som dyrkes i Italien.
SciascinosoBlå drue, som dyrkes i Italien.
AlbarolaGrøn drue, som dyrkes i Italien. Bruges bl.a. som spisedrue og til blandinger.
BoscoGrøn drue, som dyrkes i Italien.
PigatoGrøn drue, som dyrkes i Italien. Pigato betyder "plettet" på italiensk.
RosseseBlå drue. Italiensk drue med en smag af frugter.
CiliegioloBlå drue, som dyrkes i Italien.
GiròBlå drue, som dyrkes i Italien.
BovaleBlå drue, som dyrkes i Italien.
NosiolaGrøn drue, som dyrkes i Italien. Er frisk, men forholdsvis neutral. Er i tilbagegang.
PicolitGrøn drue. Stammer fra Italien og har til tider en ganske høj pris. Giver en sød vin med en snert af fersken og blomster.
Ribolla GiallaGrøn drue, som dyrkes i Italien. Har god syre og en nøddeagtig smag - er ikke specielt udbredt.
CalabreseBetyder: "Fra Calabria"
CesaneseBlå drue, som dyrkes i Italien. Sjælden og gammel sort.
FrappatoBlå drue fra Italien. Har en blød smag og et lavt tanninindhold. Minder meget om Merlot.
Vien de NusBlå drue, som dyrkes i Italien.
HedvinBetegnelse for vine hvor alkoholprocent overstiger 15 procent.
HybridEn plante der er krydset af forskellige arter.
Ice wine
Imbottigliato all´origineSlotsaftapning.
JeroboamEn tre-liters flaske, der kan rumme fire 75cl flasker.
JóvenUng. Bruges om vin der drikkes ung med meget kort tids lagring.
KlaringEn metode til at rense vinen for partikler, ved tilsættelse af et klaringsmiddel.
KlonEn gruppe af vinstokke, som stammer fra samme moderplante.
KoldgæringGæring ved lav temperatur.
KooperativEn vinproducerende organisation, der er ejet i fællesskab.
MacerationUdblødning, eller hvor druernes skind bliver behandlet og farvestoffer og smagsstoffer udtrækkes.
Máceration carboniqueEn gæringsmetode ved brug af kuldioxid. Særlig udbredt i Beaujolais.
MadeiraHedvin produceret i Portugal.
MaderiseretEn der er blevet behandlet, så den har fået et brunligt skær.
MLF
Master of WineEn eksamen fra The Institute og Masters of Wine i London.
MeritageAmerikansk udtryk for en vin produceret af de samme druesorter som der bruges til vine fra Bordeaux.
Méthode traditionelleBetegnelse der angiver at en vin er produceret efter samme metode som champagne.
Méthode classique
MillésimeÅrgang.
Mise en bouteille à la propriété
Mise en bouteille au domaine
MonopolEn vinmark der kun har én ejer.
Monopole
MostUgæret druesaft.
MutageProces under fremstilling af portvin, hvor gæring stoppes inden den er tilendebragt.
NégociantVinkøbmand.
NerveuxBruges i vinsammenhæng om en kraftig vin.
Non-filtréIkke filtreret.
NæseI vinsammenhæng bruges det om vinens duft.
MeldugSvampesygdom.
Oidium
OksehovedGammel dansk betegnelse for rummål på 231,9 liter.
OmstikningEn proces, hvos vine hældes over i et andet fad, for at fjerne bundfald.
OpbindingMetode til at give druerne de optimale vækstbetingelser.
Phylloxera VastatrixEn vinlus der kun kan bekæmpes ved podning af resistente grundstammer.
PibePortugisisk portvinsfad på 500 liter.
Petit RougeBlå drue. Stammer fra Italien og optræder oftest i blandinger. Der vides ednu ikke meget om denne drue.
PlantetæthedAntal vinstokke pr. arealenhed.
PortvinSød hedvin produceret i douro-dalen i Portugal.
QuintaVinejendom.
ReservaSpansk og portugisisk udtryk om en vin. I Portugal betyder reserva, at vinen er fra en formodet god årgang. I Spanien betyder reserva at vinen har lagret i mindst 3 år - heraf 6 måneder på egefade.
ReserveAngiver at der er tale om en særlig vin. Er dog ingen garanti for høj kvalitet.
RoséLyserød vin med meget kort maceration.
Rosé
Rosado
Ruby portUng og frugtig portvin.
SektMousserende vin.
Sélection de Grains NoblesForkortet SGN. Klassifikation for vine lavet på ekstremt modne druer - typisk angrebet af ædel råddenskab.
SherryHedvin fra Jerez i Spanien.
StabiliseringEn række processer der sikrer at vinen er færdig. For eksempel klaring, filtrering, pasteurisering, konservering.
Stille vinIkke-mousserende vin.
StrohweinØstrigsk klassifikation for vin lavt på druer der er tørret på stråmåtter.
StrukturSmageudtryk brugt om rødvine. Beskriver den oplevede mængde af frugt og garvesyre.
Sur lieVine der er lagret på bundfald.
SyreAle vine indeholder syre i forskellige former. Syrene giver vinen friskhed og ballance.
TerroirEt udtryk der beskriver de samlede væksforhold for en vinmark.
TrockenbeerenausleseForkortet TBA. Den fineste kategori for tyske vine.
UdbytteMængen af druer der høstes pr. hektar.
Vendange tardiveSen høst.
Vieilles vignesGamle vinstokke.
ViticoltoreVinavler.
VignetoVinmark.
ViñaVinmark.
Viñedo
Vino de la tierraNæstlaveste kategori for vine i Spanien.
Vinho regionalNæstlaveste kategori for vine i Portugal.
Vin de tableLaveste kategori for vine i Frankrig.
Vino de mesaBordvin. Laveste kategori for vine i Spanien.
Vinho de mesaLaveste kategori for vine i Portugal.
VineriDet fysiske sted, hvor vinen produceres.
Vin santoVin fra Toscana, lavet på tørrede druer.
VintageKan betyde høst eller årgang.
ViticulteurVinavler.
VitikulturVindyrkning. Begrebet benyttes om det som sker på vinmarken, i forbindelse med dyrkning af vin. På latin hedder vinplanten vitis vinifera - og heraf kommer også begrebet.
WeingutVinejendom.
WinzerVinavler.
Ædel råddenskab
Økologisk dyrkningØkologisk vin, er vin produceret på økologisk dyrkede druer. I selve vinproduktionen kan det ikke undgåes at bruge nogle former for kemikalier.
ÅrgangDet år som druerne, til vinen, blev høstet. Ud fra årgangen kan man regne sig frem til vinens alder. I den forbindelse skal man huske, at høsttidspunkterne varierer. På den nordlige halvkugle høstes i efteråret, på den sydlige halvkugle høstes om foråret. Hvis man derfor sammenligner to vine af samme årgang, én fra europa og én fra Australien - da vil den australske være 6 måneder ældre, end den europæiske.
DionysosGrækerne vingud.
AmforaOldgræsk beholder med to hanke, brugt til gæring, lagring og transport af vin.
Burgundy
MakroklimaKlima i et større landområde på flere hundrede kvardratkilometer.
MikroklimaKlimaet meget små steder. Ofte få cencimeter.
MesoklimaKlimatiske forhold på en enkelt vinmark.
KystklimaBetegnelse for det klima der er heskende for landområder beliggende i nærheden af hav. Ofte meget nedbør og mere stabil temperatur mellem dag og nat.
FastlandsklimaBetegnelse for det klima der er heskende for landområder beliggende inde i landet og langt fra havet. Ofte større temperatursvingninger og mindre nedbør.
JaenBlå drue fra Portugal. En typisk blande-drue med lav syre og tannin.
JordbundJordbunden har stor betydning for vinstokkenes vækst og resultatet af druerne.
GraddagMåleenhed til at beregne hvor egnet klimaforholdende er til vindyrkning.
Bacchus
AdegaPortugisisk vinlagringshus.
Adelmann, GrafKendt vinproducent fra Württemberg i Tyskland.
AlambradoUdtryk for det trådnet der er omkring nogle flasker.
AltervinVin lavet på gæret druemost. Serveres i kirken i forbindelse med altergang.
TysklandVinproducerende land. Opdelt i 11 vindistrikter, som er opdelt i Bereiche (kommuner) og igen opdelt i Grosslagen (sammenslutning af vingårde). Sidste opdeling er Einzellagen, som betegner de enkelte vingårde.
BereichKommune. Bruges om de områder, som tilsammen danner et af tysklands 11 vindistrikter.
GrosslagenSammenslutning af vingårde. Grosslagen består af en række selvstændige vingårde.
EinzellagenVingård.
RheinhessenTysk vindistrikt. Geografisk set er det Tysklands største vinområde, med byer som Worms, Alzey, Mainz og Bingen.
RheinpfalzTysk vindistrikt. Et af Tyskland mest vinproducerende områder. Af kendte byer kan blandt andet nævnes Wachenheim, Forst, Deidesheim og Ruppertsberg - som aller er kendt for deres Riesling vine.
BadenTysk vinregion. Det trediestørste vindistrikt i Tyskland og samtidig også det sydligst beliggende.
Mosel-Saar-RuwerTysk vindistrikt. Strækker sig langs floden Mosel.
WürttembergTysk vindistrikt. Strækker sig langs floden Neckar.
FrankenTysk vindistrikt. Det østligste af Tysklands vindistrikter. Beliggende ved floden Main.
BocksbeutelEn særlig type flaske fra det tyske vindistrikt Flanken, som minder om en fladtrykt kugle. Findes i 0,25 liter, 0,70 liter og 0,75 liter. Kun kvalitets- og prædikatsvine må fyldes på flasken.
SteinweinEn vin produceret fra vingården Stein i det tyske vindistrikt Flanken. Har tidligere gået som en fællesbetegnelse for alle vine fra Flanken.
NaheTysk vindistrikt. .
RheingauTysk vindistrikt. Stort set udelukkende beliggende på én lang bjergskråning. Det var blandt andet vinbønder fra Rheingau der opfandt Botrytis Cinerea (ædel råddenskab).
MittelrheinTysk vindistrikt. .
AhrTysk vindistrikt. Går langs floden Ahr og er det nordligst beliggende i Tyskland.
Hessische BergstrasseTysk vindistrikt. Det mindste distrikt i Tyskland.
ViejoGammel, lagret.
VignaioloVinavler.
VigneronVinavler.
VignobleVinmark.
VillagesSærligt udvalgte landsbyer, i et distrikt. Eksempelvis beaujolais villages, som typisk er bedre end en almindelig beaujolais.
VendangeVinhøst, bruges om selve høsten.
VendimiaVinhøst, årgang.
Petit Cabernet
Sauvignon Rouge
Vidure
ChardonnayGrøn drue. Smagsindtrykket spænder fra fersken og pære, til citrus og honning.
AbfüllerBruges om personen som har tappet vinen på flaske.
AcreAmerikansk overflademål. 1 acre udgør 4.047 kvadratmeter. Svarende til 0,4047 hektar.
AdamadoSød.
AñadaHøst, årgang.
AñejoGammel, lagret.
AñosVinens alder på aftapningstidspunktet.
ApulienDet danske navn for den italienske region Puglia.
AbruzziAnden stavemåde for den italienske region Abruzzo.
AnbaugebietVindyrkningsområde, bruges om de tyske vinregioner. Er videre opdelt i Bereiche, Grosslagen og Einzel-lagen. Tyskland har 13 Anbaugebiete; Ahr, Baden, Franken, Hessische Bergstrasse, Mittelrhein, Mosel-Saar-Ruwer, Nahe, Rheingau, Rheinhessen, Rheinpfalz, Saale/Unstrut, Sachsen og Württemberg.
AndenvinVin der i Bordeaux produceres af druer, som ikke kvalitetsmæssigt lever op til den vin som bærer slottets navn.
ApéritifAppetitvækker. En drik som nydes før maden.
AsciuttoTør.
AusbruchSød vin fra Østrig.
American Viticultural AreaDet amerikanske svar på det franske appellation contrôlée-system.
AVA
BadiaKloster.
BasilicataRegion i det sydlige Italien.
BeauneHovedbyen i Bourgogne-distriktet, i Frankrig.
BinIdentifikationen på et parti vin.
BlancoHvid.
BouquetDuften som vinens aromaer afgiver.
BrancoHvid.
BulkvinVin som først tappes på flasker, i landet vinen er eksporteret til.
Vin en vrac
CahorsFransk appellation.
ChablaisHvidvinsdistrikt i Schweiz.
CerasuoloKirsebærrød.
ChampagneDistrikt øst for Paris som producerer den kendte, mousserende, hvide vin.
Châteauneuf-du-PapeFransk appellation som ligger tæt på byen Avignon, i Rhône-dalen.
ClosEn Bourgogne-vingård, omgivet af en skærmende mur.
ConfrérieVinbroderskab.
CorrienteEn billig dagligvin.
CosechaHøst, årgang.
CrémantMousserende vin, fremstillet efter champagne-metoden, men med lavere atmosfærisk tryk i flasken.
Cru BourgeoisKlassifikation som benyttes i Médoc, i Frankrig.
DégorgementØjeblikket, i Champagne-produktion, hvor proppen af frossent bundfald fjernes fra flaskehalsen.
DépôtBundfald.
DoceSød.
TafelweinBordvin af laveste kvalitet.
DulceSød.
ÉchantillonVinprøve.
Edelfäule
EleveurBruges om personen som har passet en vin, i en given vinkælder.
EspumosoMousserende.
EspumanteMousserende.
Emilia-RomagnaItaliensk region som producerer store mængder lambrusco.
AlberelloLille træ (Dyrkningsform med kort sporebeskæring, hvor vinstokken ikke opbindes)
AntocyaninerDe farvestoffer der f.eks. findes i blå druer.
Azienda agricolaLandbrug, hvor en bestemt del af de solgte produkter skal være af egen avl.
BriccoØverste parcel på et vinbjerg - ofte forkortet "bric"
Cantina cooperativaOftest privat foretagende, med en lille ejerkreds.
CasaHus (bruges tit som del af et firmanavn)
Casa vitivinicolaFima som avler druer og producerer vin
CascinaHus eller gård på landet - forkortes ofte "Cà" (Bruges ofte i vingårdnavne)
ColBakke (I flertal "colle" eller "collina")
Coltura biologicaØkologisk dyrket
Coltura promiscuaBlandet avl (En måde at dyrke på, hvor man har blandet forskellige afgrøder mellem hinanden)
ConcaBetegnelse for en eller flere marker med konkav form
ConsorzioSammenslutning (Bruges f.eks. om en sammenslutning af vinproducenter, omkring et bestemt formål)
FattoriaStørre gård
FiglioSøn (I flertal "figli")
FratelliBrødre
FustoGenerel betegnelse for træfade - men oftest de mindre fade på mellem 350 og 750 liter
GuyotLang sporebeskæring
MezzadriaHalvskab (Gammel feudal fæstebondeordning. Afskaffet i 1967)
Muffa nobileBotrytis cinerea (Ædel rådenskab)
PodereMindre gård (I flertal "poderi")
PoggioSkråning
SorìSkråning (Ofte sydvendt)
Cordone speronataKort sporebeskæring
SpallieraLange rækker af opbundne vinstokke - evt. med wire
TendoneOpbindingssystem som er meget udbredt i syditalien, med henblik på spisedruer. Giver højt udbytte og lav kvalitet.
TenimentoGård eller godsbesiddelse. Indgår ofte i vingårdes navne.
TonneauTønde (I flertal tonnaux)
Vendemmia tardivaSen høst. Giver druerne en sødligere smag
AlbilloGrøn drue. Godt bevaret hemmelighed, fra Spanien. Findes oftest omkring Toro og Rueda, i Castilla y Leon i det nordvestlige Madrid, Spanien. En sukkerholdig drue, med noter af tropiske frugter.
Blanca del Pais
AgiorgitikoBlå drue. Opkaldt efter Skt. Georg. Benyttes primært i Grækenland. Velegnet til blandinger med cabernet sauvignon og velegnet alene, til rosévine.
Mavro Nemeas
AidaniHvis drue. Græsk drue. Bruges ofte i blandinger. Har en duft af blomster.
Aidani mavroBlå drue. Græsk drue. Bruges i lokale søde vine, på tørrede druer. Har en duft af blomster.
Agraffe
AmpelografiLæren om vinplanten. Kommer af det græske "ampelos", som betyder vinstok.
Amtliche PrüfnummerNummer anført på tysk vin, som har været officielt testet. Tyske kvalitets- og prædikatsvine bærer dette nummer.
BeerenausleseDessertvin fremstillet på overmodne, udvalgte druer - som er angrebet af botrytis. Resultatet er meget søde vine, med lang holdbarhed.
Blauer Limberger
Cabernet DorsaBlå drue. Krydsning mellem dornfelder og cabernet sauvignon. Relativt ny drue, af tysk herkomst.
CuvéeVin blandet af forskellige druesorter.
Verschnitt
EdelsüssÆdel sødme. Bruges om tyske vine, i kvaliteterne; Beerenauslese, Trockenbeerenauslese og Eiswein.
ErzeugerabfüllungUdtrykket finder du på etiketten, og det er en garanti for at vinen er produceret og tappet på vingården.
Feinburgunder
FeinherbVin som befinder sig mellem halvtør og sød.
FindlingGrøn drue. En forædlet, fremdyrket version af Müller-Thurgau. Giver et lavere udbytte, højere sødme, og modner tidligere - end sidstnævnte.
SpätleseSen høst. Betegnelse for vin af udsøgt kvalitet. Smagen er intens og koncentreret. Bør nydes til krydret mad.
Deutscher TafelweinBordvin af laveste kvalitet. I modsætning til Tafelwein, må Deutscher Tafelwein kun indeholde tyske druer.
AleaticoBlå drue. Sød og parfumeret. Bruges blandt andet til dessertvine. Findes også i en grøn udgave kaldet Aleatico Bianco.
Alfrocheiro PretoBlå drue fra Portugal. Smager af brombær og krydderier. Er modtagelig for råd.
Pé de RatoMusepote (Navnet bruges også om en druesort)
Petit BouschetBlå drue. Krydsning mellem teinturier du cher og aramon.
ChiavennascaItaliensk synonym.
SpannaItaliensk synonym.
Savagnin Noir
PineauFransk synonym.
MorellinoItaliensk synonym.
Tinto Fino
Tinto del Pais
Aragonês
Blanc fuméFransk synonym.
Blanc à Petit Grans
Lunel de Frontignan
Muscato Canelli
Muskatelier
Muscate
Moscadelle
Moscate
Michet
PignoloBlå drue. Italiensk drue, med en smag af mørke bær og blød tannin. Egner sig fortrinligt til fadlagring.
Gavi
AlkoholAlkohol (ethanol) opstår under fermentering (gæringen). Når druemost gærer, omdannes sukkeret til alkohol og kuldioxid. Ordet alkohol stammer fra de arabiske al-kuhl
FlaskeGlasbeholderen - flasken - som indeholder vinen, har fået standardstørrelser via EU-forordning. De normale størrelser er derfor rumfang på: 300 cl, 150 cl, 75 cl, 37½ cl og 18,7 cl, selvom man kan finde mere egnsspecifikke flasker, som afviger i størrelsen.
ExceptionelUsædvanlig. Bruges som særlig fremhævelse, om en vin. Der stilles ingen krav til brugen af betegnelsen.
Estate bottledDet amerikanske udtryk for en slotsaftapning.
MarcDruekvaset som er tilbage efter en presning.
Maître-de ChaiKældermester.
MaisonHus, forretning eller firma.
MaduroModen, lagret.
KellerabfüllungTappet i producentens egen kælder.
Kellerabzug
Isvin
Infiascato alla fattoriaTappet af vingården.
Imbottigliato dal produttore all'origineTappet af producenten.
HvidvinVin fremstillet af grønne druer. Kan også fremstilles af blå druer hvor man så har fjernet skallerne, før presningen, da det røde farvestof sidder i skallerne.
CoupageSammenstik. Om en blanding af flere vine.
ClareteLys rød, eller mørk rosé.
DegustereBruges om det at smage en vin - en vinsmagning.
Degustation
DestillationProces hvor væske (vin) fordamper, og man genindvinder alkohol, samt aromastoffer.
DouxSød eller sødlig.
FraisKølig. Om vinens serveringstemperatur.
FroidKold. Om vinens serveringstemperatur.
GalestroBenævnelse for en bestemt type stenet jordbund, som findes på steder i Toscana, Italien.
Goût americainMed amerikansk smag. Bruges om en sødlig champagne.
GranStor.
GrandStor.
LiquoreuxSirupssød.
LieblichSødlig, mild.
LieBundfald.
Druemost
NouveauNy. Bruges om årets nye vin.
PropriétéEjendom.
PropriétaireEjer.
RebeVinstok.
ReservadoSpecielt udvalgt.
RougeRød.
BlancHvid.
NoirSort.
SceltoHøstet sent.
Trester
TonnauMål for Bordeaux-vin. Svarer til 4 barriques, det vil sige 4 x 225 liter.
TintoRød.
TêteHoved. Bruges om den bedste vin fra en presning.
TableBord. Som i vin de table, altså bordvin.
TabernaVinbar.
TascaSlang for taberna, altså vinbar.
StabilmentoVinfirma.
SpritzigLet mousserende.
SommelierVintjener.
SemiscoHalvtør.
SchlossSlot.
SantoHellig.
AmigneGrøn drue. Meget sjælden og stort set kun benyttet i Schweiz. Har en smag hen efter mørkt brød.
RousetteGrøn drue. Fransk drue der minder meget om sorten Furmint. Det er en sentmodnende drue og har et højt syreindhold. Den udemærker sig blandt andet ved at have en høj modstandsdygtighed overfor råd.
InzoliaGrøn drue. Dyrkes i Toscana og på Sicilien. Giver små udbytter af god kvalitet. Blandes bl.a. med Catarratto og Trebbiano i mange af vinene fra Sicilien.
Antão VazGrøn drue. Kendes fra det sydlige Portugal og trives godt i varme egne. De bedste vine kommer ikke fra denne drue.
AramonBlå drue. Meget udbred i Sydfrankrig frem til 1960 på grund af sin modstandskraft overfor skimmel.
ArboisGrøn drue. Forholdsvis blød og med lav syreindhold.
Paderná
Arinto Cachudo
Arinto Miudo
Arinto do Dào
Arinta Galego
ArnsburgerGrøn drue. Dyrkes primært på Madeira til bordvin. Giver høje udbytter og har en duft af blomster.
ArrufiacGrøn drue. Dyrkes i det sydvestlige Frankrig. Er rig på alkohol og giver en tung og parfumeret vin. Er i fremgang flere steder.
Assario BrancoGrøn drue. Dyrkes primært i Portugal.
AubunBlå drue. Stammer fra Frankrig, men kendes også fra andre dele af verden, blandt andet Australien og Californien. Er på tilbagegang generelt til fordel for bedre sorter.
AvessoGrøn drue. Benyttes især i Vinho Verde i det nordlige Portugal. Giver store druer og høsten giver ofte et stort udbytte. Alkoholniveauet er højt og syren lav.
Azal BrancoGrøn drue fra Vinho Verde i Portugal. Modner sent og har et højt syreniveau.
Azal TintoBlå drue fra Vinho Verde i Portugal. Har et højt indhold af æblesyre.
Baco NoirBlå drue. Fransk hybrid, som i dag primært benyttes i USA og Canada. Giver bløde og frugtige vine.
Baco BlancGrøn drue. Fransk-amerikansk hybrid, som benyttes i Armagnac, i Frankrig. Den blev skabt af François Baco, i 1898, ved en krydsning af den amerikanske drue Noah, med Folle Blanche. Folle blanche var næsten blevet udryddet af en phylloxera-plage, og den mere robuste og sygdomsresistente Baco Blanc-hybrid overtog pladsen fra Folle Blanche. Den er i dag den eneste tilladte hybrid, af vitis vinifera (Folle Blanche) og vitis labrusca (Noah), i Frankrigs AOC vinmarker. Druen blev blacklistet af EU, og måtte ikke dyrkes efter 2010, men på grund af druens vigtighed for Armagnac, blev den igen tilladt i 2005.
BagaBlå drue. Primært fra Portugal. Har et meget højt syreindhold og giver forholdsvis store udbytter. Udgør det meste eller hele blandingen i Bairrada. Modner glimrende på flaske og kan ligge i op til 20 år.
Barbaroux
BaroqueGrøn drue. Fransk drue, med en aroma som Sauvignon Blanc. Druen er alkoholrig, men plantes ikke meget længere.
Borrado das Moscas
Black MuscatBlå drue. Kendt fra Californien i begrænset omfang. Giver vine med en duft af roser.
Muscat di Hambourg
BlauburgerBlå drue. Østrigsk drue, som er lavet ved en krydsning mellem Portugieser og Blaufränkisch. Vinene er let og med lavt syreindhold.
Blauer SpätburgunderØstrigsk synonym.
LimbergerKaldenavn i Tyskland/Østrig
Vijvodina FrankovkaKaldenavn i Tjekkiet
FranconiaKaldenavn i Frankrig
Boal Bagudo
Boal Cachudo
Boal Carrasquenho
Boal Branco
Boal de Alicante
Boal Bonifacio
Vita
BobalBlå drue fra Spanien. Har en karakter af kirsebær.
BogazkereBlå drue fra Tyrkiet. Giver dybtfarvede alkoholrige vine.
Bombino BiancoGrøn drue. Findes bl.a. i Italien. Leverer et højt udbytte og ændrer meget karakter, alt efter hvor den dyrkes.
BouchetFransk synonym.
BourboulencGrøn drue. Benyttes i Frankrig - blandt andet som en af de fem sorter i blandingen til Châteauneuf-du-Pape i Rhône. Når den høstes moden, har den citrus-syre og god fylde.
Brown MuscatAustralsk synonym.
BukettraubeGrøn drue. Benyttes primært i Sydafrika, men er også tilladt i Alsace.
CaladocBlå drue. Fransk krydsning mellem Grenache og Malbec. Har god farve og krop og modner godt i flasken.
Camerate
CastelãoBlå drue. Kommer fra Portugal og giver vine med høj alkohol og lav syre. Bruges både i blandinger og som enkeltdruevin.
Periquita
João de Santarém
Mortágua de Vide Branca
Tinta MerousaKaldenavn i dele af Douro.
BartolomeuKaldenavn i Alenquer
Bastardo EspanholKaldenavn på Madeira
TrincadeiraKaldenavn i Estremadura og Bairrada. Kan i Douro også været et synonym for Tinta Amarela.
CatawbaBlå drue. Dyrkes primært på USAs østkyst. Skallerne har et lyserødt skær og har svært ved at give vinen farve.
Mammoth Catawba
Francher Kello White
CésarBlå drue. Giver meget små mængder. Har været dyrket i Bourgogne i 2000 år. Findes næsten ikke mere.
ChambourcinBlå drue. En af de bedste franske hybrider, med en smag af kirsebær og blommer. Benyttes både i blandinger og som enkeltdruevin.
ChasanGrøn drue. En krydsning mellem Palomino og Chardonnay. Dyrkes hovedsagelig i det sydlige Frankrig og giver en vin der er lidt lettere end Chardonnay.
PerlanSchweizisk synonym.
CiennaBlå drue. Forsøgsdrue fra Australien. Er en krydsning mellem Cabarnet Sauvignon og Sumoll.
ClevnerFransk synonym.
ComplexaBlå drue. Dyrkes på Madiera i Potugal. Bruges til bordvin, men har en tendens til råd.
ConcordBlå drue. Populær drue, der dyrkes primært i USA, Canada og Brasilien. Har en lidt atypisk duft og tåler hårde vintre. Bruges også til druesaft og druegelé.
CorvinoneBlå drue. Minder meget om Corvina, bare med større frugter og mere tannin. Står tit blandet sammen med Corvina på markerne i Valpolicella.
CounoiseBlå drue. Stammer fra Frankrig. Giver lave udbytter af god kvalitet. Har en karakter af frugt og sure blommer.
Cygne BlancGrøn drue. Frøplante fra Australien, der er under udvikling.
DelawareGrøn drue. Amerikansk hybrid, der er plantet i vid udstrækning i USA og Japan.
DimiatGrøn drue fra Bulgarien. Bliver dyrket dér, i vid udstrækning. Er aromatisk og enkel.
Doña BlancaGrøn drue fra Den Iberiske Halvø. Dyrkes både i Portugal og Spanien. Den bruges blandt andet i blandingen til hvid portvin.
DurasBlå drue. Dyrkes i Frankrig og er i fremgang. Blandes typisk med druer som Négrette og Far.
DutchessGrøn drue. Amerikansk hybrid, med en meget begrænset benyttelse.
ElblingGrøn drue fra Tyskland. Kendes tilbage fra middelalderen. Lavt sukkerindhold. Bruges overvejende til mousserende vine.
Esgana Cão
EspadeiroBlå drue fra Portugal. Omkring Lissabon er navnet et synonym for Tinto Amarela.
Tinto AmarelaBlå drue.
Faberrebe
FerBlå drue.
Fer Servadou
Zöldveltelini
Blauer Zweigelt
ZalemaGrøn drue. Mest udbredt i Spanien, i Condade de Huelva. Giver tunge, fyldige vine.
AbocadoHalvsød
Afbalanceret beskæringAt beskære antallet af knopper, så der findes en ballance mellem for mange eller for få knopper. Vurderes typisk på baggrund af erfaringerne fra sidste sæson, eller den samlede vurdering af en konkret vinstok.
Afbrudt gæringEn situation, hvor gæringen går i stå før tid. Tit en uønsket situation, da den kan være svær at få igang igen.
AflægningEn metode til at avle flere vinplanter, som også kendes fra andre planter. Metoden går ud på at begrave et skud eller en afstikker på midten, således at den danner rødder og deler sig i to, i det stykke, der er under jorden.
Marcottage
AfstilkningProces, hvor man fjerner stilkene fra druerne. Typisk i forbindelse med knusningen.
Égrappage
Éraflage
AftapningAt komme vin fra fad, over på flaske.
AguardenteStærk druespiritus
AguardienteStærk druespiritus
Adelaide HillsVinregion i Australien
Akademisk ønologiMuligheden for at blive undervist i vinproduktion, ved uddannelsesinstitutioner. Typisk supplerer man denne viden, med uddannelsesrejser og praktisk arbejde.
AlentejoPortugisisk vinregion.
Alexander ValleyCalifornisk vinregion.
AlmacénLager
BrandyDrue- eller frugtbaseret spiritus.
Alquitara
AlsaceFransk vinområde.
AmurensisStammer fra Asien.
Vitis Amurensis
AndalusíaAndalusien på Spansk
AndengæringEn gæring der kan ske efter den normale gæring. For eksempel flaskegæring.
Anderson ValleyCalifornisk vinregion.
AnjouFransk vinregion.
AñoÅr
AostaItaliensk vinregion.
AoûtementOrd for modningen af vinplantens skud.
AP-nummer
PugliaItaliensk region.
ArbourEspalier, som benyttes i forbindelse med et system til opbinding af vinplanter. Benyttes primært i Syditalien.
ArmazémVarehus/lagerbygning
ArmillariaSvampesygdom der blandt andet angriber vinplanter.
AromaBruges typisk omkring en vins duft.
ArrakSpiritus med lakridssmag
ArropeSirup, der benyttes til at søde vine med - for eksempel Sherry
Arroyo GrandeVinregion i Californien.
Aroyo SecoVinregion i Californien
AspergillusSygdom der blandt andet angriber vinplanter.
AssemblageOrdet dækker over den proces, hvor man udvælger hvilken del af høsten, der skal bruges i hvilke vine af en given kvalitet.
Asti SpumanteSødlig mousserende vin fra Italien. Produceres på druen Moscato Bianco.
AuvernatSynonym for Pinot-druer og andre druer, der bruges i Loire.
Azienda vinicolaVirksomhed, hvor der produceres vin, men druerne er ikke fra egen avl.
BakteriepestAngreb på vinstokken med bakterien Xanthomonas Ampelina. Det resulter i at spæde skud, forsinkes eller bliver dræb.
BalanceVinstokke: Når forholdet mellem blade og skud er i et sådant forhold, at udbyttet bliver af den optimale kvalitet. Vin: Når alkohol, syre, restsukker og tannin er i et sådant forhold, at ingen af elementerne er dominerende, men komplimenterer hinanden.
BallingMetode til at måle koncentrationen af druesukker i druesaft.
BarbarescoKraftig rødvin, der er baseret på druen Nebbiolo. Den bliver produceret omkring den Italienske by Barbaresco i Piemonte.
Barossa ValleyAustralsk vinregion.
BATFBureau of Alcohol, Tobacco and Firearms. Det er dette bureau der styrer handlen med vin i USA.
BærmeomrøringMetode til hvor man rører op i bundfaldet i karet/tanken/fadet. Modvirker blandt andet at vinen optager for meget garvesyre.
BærmeGammelt dansk ord for bundfald. Består blandt andet af døde gærceller, druekerne, frugtkød, stilke og skalrester.
Bâtonnage
BauméSkala hvorpå man kan måle indholdet af druesukker og dermed vurdere hvor høj en potentiel alkoholprocent en druesaft kan have.
BeaujolaisVinregion i Frankrig.
BendigoAustralsk vinregion.
BeplantningstæthedEt udtryk for den aftand vinplanterene har imellem hinanden på marken. Sammen med jordbundforhold og de samlede naturforhold på den enkelte mark (terrior), kan det være afgørende for vinens kvalitet.
BerigelseEn metode til at øge mængden af sukker, så den endelige vin når et højere indhold af alkohol.
Amélioration
Anreichung
Beskyttende safthåndteringEn række teknikker, hvor man forsøger at undgå at druesaften kommer i kontakt med ilt. Særligt et forhold man skal være opmærksom på under produktion af hvidvin.
Beskyttende vinfremstilling
BitterrådSvampesygdom med svampen "Greeneria Uvicola" der primært angriber beskadigede druer. Giver en bitter smag i den færdige vin.
Greeneria Uvicola
BladlusSmå insekter, der kendes fra en lang række andre planter. Er forholdsvis uskadelige, på nær "Phylloxera".
BladrullevirusUdbredt virussygdom, der kan skabe markante problemer. Blandt andet markant nedsat udbytte og dårligere kvalitet.
BladstilkeStilken der forbinder bladet med skuddene.
BladtabAt en vinplante taber dens blade af ikke ønskede årsager. Dette kan påvirke druernes vækstbetingelser og give en ringere kvalitet.
BladviklerEt lille insekt der angriber bladene i larvestadiet. Resultatet er at bladene ruller sig sammen og dermed ikke kan optage den samme mængde lys.
Desmis funeralis
Platynota Stultana
BlauBlå
WeissHvid.
BlindsmagningEn metode at vurdere vine på, hvor vinsmageren ikke kender den enkelte vins identitet. Smageren ønsker typisk, som minimum, at identificere druerne, dens oprindelsessted og årgangen.
BlomsterstandDen samling af blomster, der senere udvikler sig til en klase med druer.
BlødningAt vinplanten mister væske - for eksempel ved beskæring. Dette er en naturlig proces, som alle vinplanter er udsat for i større eller mindre grad.
BonbonneStor glaskrukke på typisk 25 liter. Benyttes til lagring eller opbevaring af vin.
Botanisk klassifikationEt princip for klassifikation af planter. Den beskriver blandt andet slægtskabet mellem planter og kan deles op i: - Orden - Familie - Slægt - Sektion - Art - Varietet/sort - Klon
BouchonProp
Bouchy
Bourgeon
KnopSkud som senere bliver til en blomst og måske et bær.
BrandewijnHollandsk ord for brændevin eller brandy.
BrettanomycesØdelæggende gærsvamp, som giver vinen en bismag.
Brett
BrixMetode til at måle koncentrationen af druesukker i druesaft.
BuketDansk stavemåde af det franske bouquet.
BulklagringLagring på store ståltanke på op til 800.000 liter. Bruges til dagligdagsvine og giver ikke et resultat, som er i nærheden af mere omhyggeligt producerede vine.
BunddækkeEt "tæppe" af anden beplantning på marken under vinplanterne. Det kan typisk være græs, bælgplanter, korn eller andet. Formålet er at regulere vandet og holde på jorden, i kraft af planternes rodnet.
BundfældningProces hvor mosten eller vinen opbevares i et rolig miljø og de faste stoffer i vinen, synker til bunds og udskilles.
DébourbageUdvaskning (Bruges om det at bundfælde faste stoffer i en most)
Burgunder
BourgogneFransk provins.
ButtFadtype fra Spanien fremstillet af amerikansk eg. Indeholder 600-650 liter. Bruges blandt andet til sherry.
Bota chicaMindre fad på 500 liter. Bruges typisk til transport.
BærBotanisk betegnelse for ikke-opspringende frugter, med tykskallede frø. Druer er bær.
BødkeriEt værksted, hvor der bliver produceret tønder af træ.
Picpoul NoirBlå drue. Dyrkes i Frankrig. Kan nå høje alkoholprocenter, men lagrer dårligt.
Freisa GrossaStore druer
Freisa PiccolaSmå druer
Feisa di Chieri
Muscat Blanc à Petits GrainsGrøn drue. Den af Muscat-druerne, der kan give de bedste resultater.
ZapfnerKaldenavn i Burgenland
GrasaKaldenavn i Rumænien
PosipKaldenavn i Kroatien
GamzaKaldenavn i Bulgarien
Gelber MuskatellerTysk synonym.
Garnacha BlancaKaldenavn på spansk
Garnacha Tintorera
Gouais BlancGrøn drue fra Frankrig. Den dyrkes dog ikke i landet længere og næsten heller ikke andre steder. Den har dog en central position i kraft af at den, sammen med Pinot Noir, er stamfader til en række sorter. For eksempel Aligoté, Aubun, Vert, Auxerrois, Bachet Noir, Beaunoir, Chardonnay, Franc Noir de la Haute-Saône, Gamay Blanc Gloriod Noir, Knipperlé, Melon, Peurion, Roublot og Sacy.
GrasevinaKroatisk synonym.
RuländerTysk synonym.
GrauburgunderTysk synonym.
Cabernet SevernijBlå drue. Udviklet i Rusland til et koldt klima.
CabinetTysk betegnelse for vin, der var så god, at det fortjente en plads i producentens egen kælder. Betegnelsen blev afskaffet efter den tyske vinlov i 1971.
CaecubaEn elsket hvidvin fra det gamle rom. Blev produceret på en vingård syd for Terracina, men blev ødelagt af Nero i 100-tallet. Efter dette "døde" vinen og kom aldrig tilbage. Men man bruger stadig navnet om den karakteristisk farve, vinen havde.
CalandreEt destillationssystem, hvor man benytter damp til at frigive alkohol.
CalcaireKalksten. Bruges også om jordbunden i dele af Champagne.
CepaDruesort
DãoVinregion i Portugal
DavisEn samlende betegnelse for vininstitutter under University of California at Davis. Det er det vigtigste centrum for vinforskning i USA.
DegréGrad (bruges i forbindelse med vin, typisk om vinens alkoholstyrke)
DehydreringUdtørring af druer til rosiner. Dog benyttes druen til vinfremstilling, inden processen er helt tilendebragt.
DekkeraEn form af gærsvampen Brettanomyces.
DensitetEt udtryk for koncentration af stof i en væske. I vin måles det typisk i g/cm3
DiammoniumfosfatGærnæringsstof, som typisk tilsættes under gæringen.
DLGTysk organisation, der uddeler priser til tyske vine.
DobbeltbeskæringBetyder at vinplanten beskæres to gange. Bruges bland andet til to formål - enten at forhale høsten og få bedre kvalitet, eller at undgå frostskader om foråret.
DoliumRomersk gæringskar på typisk flere tusind liter.
DomæneaftapningAftapning på selve vinegendommen. Udtrykket bruges typisk i Bourgogne og er en pangdang til Bordeauxs slotsaftapninger.
DomäneDomæne
DomänenweingutDomæner der ejes af adelige familier.
DopAfrikaans ord for drik. Det sydafrikanske dop-system stammer heraf og bestod i at vinarbejdere modtog en del af deres løn i vin. Er under afvikling.
DosageEn blanding af vin og sukkersirup, der tilsættes til sidst i processen ved fremstilling af champagne. Flaskelagring og autolyse kan i visse tilfælde erstatte dosage.
DrikofreEt offer i form at vin eller olie, honning, vand eller andre væsker. Særlig benyttet i antikkens verden.
DrivhuspodningEn metode, hvor man poder i et drivhus, frem for på marken.
DrosophilaBananflue
DruebrandySpiritus fremstillet ved destillation af vin.
DrueVinplantens bær eller frugt. Bruges i mange kulinariske sammenhænge. Saften fra druer, bruges blandt andet til fremstilling af vin.
DruesortPå dansk, bruges udtrykket om de enkelte typer af druer, men også om forskellige typer af vinplanter under slægten Vitis.
DrumborgVinregion i Australien.
DryTør
DrypvandingEn vandingsmetode, hvor vandet drypper langsomt men kontinuert ved den enkelte plante.
DræningAt fjerne/lede overskydende vand væk fra vinmarkerne. For meget overskydende vand kan have en meget skadelig indvirkning på vinplanternes udvikling.
DTWForkortelse for Deutscher Tafelwein
FlaskevuggeEn holder til flasken, som gør at den bliver holdt i en fastlåst vinkel, så at mest muligt bundfald bliver tilbage i flasken.
Grape varietyDruesort
PelliculeDrueskaller
PepinsKerner
PresseresterDe faststoffer der er tilbage efter presningen. For eksempel stilke, kerner, skaller og frugtkød.
Pulpe
RaisinDrue
RebsorteDruesort.
WeinbaudomäneDomæner der ejes af staten.
AcetobacterEddikesyrebakterier
BottiglieriaVinhandel med et primært udvalg af knap så fine vine.
DucellierEt gæringskar som er udviklet til vinproduktion i Algeriet. Karet kan udtrække farve og garvesyre uden brug af elektricitet. Bruges i dag mest ved produktion af portvin.
DugFortættet vanddamp fra luften. Bidrager stort set ikke til vinplanternes optag af væske, men skaber særligt gunstige forhold for ondsindede svampe og sygdomme - men også for den godartede ædle rådenskab.
DybdebehandlingBehandling af jorden i dybden, således at man løsner jorden og fjerner elementer der kan forhindre røddernes udbredelse. Dette gøres typisk inden man opretter en ny vinmark, for at optimere vækstbetingelserne.
DækningsmaterialeEt lag man lægger ud på jorden, som sørger for at fugten ikke fordamper. Tidligere var det tit gødning eller halm - i dag bruger man typisk plastik.
EdelÆdel.
EdelzwickerEt begreb fra Alsace om ret ordinære vinblandinger.
Eden ValleyAustralsk vinregion
Edna ValleyCalifornisk vinregion
ÉfeuillageBladfjerning
EfterfyldningProces hvor man løbende genfylder træfadene med vin. Under lagringen fordamper der hele tiden lidt vin og det skaber et luftrum i tønden, som kan gøre at vinen udvikler sig til eddike. Dette problem ses typisk ved ældre fade.
ÉlevageOpdræt (bruges i vinfremstilling om en række processer mellem gæring og aftapning)
ElginSydafrikansk vinregion
EmbotelladoAftappet
EncépagementUdtryk for blanding af druer på markerne fra en bestemt ejendom.
EngarrafadoAftappet
OinotriaItalien - på oldgræsk
EnotriaEn afart af det oldgræske ord navn Italien
ÉpamprageBeskæring af vinstokke
FrugtkødFrugtkødet udgør størstedelen af druen. Det er denne del af druen, som indeholder hovedparten af den saft, som senere kan blive til vin. Saften fra druer er typisk lysegrå og har samme farve, uanset hvilken farve druernes skaller har.
EpidermisOverhud
EscaSvampesygdom. Er en af de ældst kendte.
EsterEn type organiske kemiske forbindelser, der typisk findes i vine.
EstufaVarmehus / ovn (bruges om de tanke, man opvarmer madeira i)
EstufagemDen opvarminingsproces madiera gennemgår.
EthylacetatOrganisk forbindelse, der findes i de fleste frugter og bær. Er derfor også en af de mest almindelige estere i vin.
EtiketEt notat på en vin, som fortæller forbrugeren vigtige data omkring vinen. Etiketter kom først rigtigt i brug efter 1860, da man opfandt en lim, der kunne holde på glasflasker. Indtil da, havde man trykt på proppen. På en flaske vin, findes der typisk følgende etiketter: Hovedetiket, bagsideetiket og halsetiket.
Eutypa visnesygeSygdom der får veddet på vinplanterne til at rådne.
EuvitisEn sektion af slægten Vitis. Alle betydelige druer kommer fra denne art.
ExcorioseVidt udbredt svampesygdom i især fugtige områder.
Barrique bordelaise
PièceFadtype fra Bourgogne. Ca. 88 cm højt og kan rumme 228 liter.
FeuilletteFadtype fra Chablis på 132 liter.
QuartautFadtype på 57 liter.
Demi-muidFadtype på 600 liter fra Châteauneuf-du-pape.
FoudresFadtype af varierende rumfang fra Alsace og Provence.
FuderFadtype fra Tyskland på 1000 liter.
StückFadtype fra Tyskland på 1200 liter.
HalbfuderFadtype fra Tyskland på 500 liter.
HalbstückFadtype fra Tyskland på 600 liter.
Barricas bordelesas
BottiFadtype fra Italien.
Carato
CaratelliFadtype fra Italien på 50-225 liter
TiniFadtype fra Italien, der er store og højtstående.
HovedetiketDen primære etiket på flaskens krop. Her står angivet alle essentielle data for den pågældende vin. Der er krav om at hovedetiketten indeholder: Vinbetegnelser, geografisk herkomst, flaskens volumen, alkoholindhold, navne- og adresseoplysninger på producent og aftapper, aftapningsoplysninger, druesort, ekstra oplysninger.
HalsetiketEtiket placeret på vinflaskens hals. Tit med meget sparsom information - undertiden bare en angivelse af vinens årgang.
BagsideetiketDen typisk mindre etiket med supplerende oplysninger, der er placeret modsat af hovedetiketten.
KerneKernerne er de frølegemer der findes i druen. De kan variere meget i størrelse - typiske bliver druens størrelse også derefter. Hvis de knuses under vinproduktionen, frigiver de bitre garvesyrer. Bruges også til den kendte druekerneolie, som dog intet har at gøre, med vinproduktionen.
Ouillage
SkalDruens hårdere yderste lag, som omkranser de blødere dele og sørger for at holde på druens saft. Skallen fungerer også som et skjold mod svampe og sygdomme og andet skidt.
StenospermiskeTyndskallede (Bruges typisk om uudviklede kerne).
ThekeGræsk or for Kasse / beholder
VinaigreEddike
VinaioEn slags kro, som sælger vin både på glas og flaske.
VinegarEddike
GönciFadtype fra Ungarn på 136 liter.
HogsheadsFadtype fra Australien og New Zealand på 300 liter.
PuncheonsFadtype fra Australien og New Zealand på 450-500 liter.
FalernumVin fra det gamle Rom.
MassicoVin fra det gamle Rom.
Southern Flinders RangeVinregion i Australien.
Fanleaf-virusEn af de første beskrevne virussygdomme hos vinplanter. Kendes fra kilder fra 1700-1800-tallet.
FascieringUnormal vækst på vinplanter. Især i forbindelse med skud. Kan have forbindelse til Fenleaf-virussen.
FattotiaLandbrug.
HalbtrockenHalvtør. Tysk udtryk om en vin der har mellem 10 og 18 g/l restsukker.
TrockenTør.
FertilitetFrugtbarhed.
FeremonerSkadedyrsbekæmpende kemikalier.
FiddletownCalifornisk vinregion.
Fighting VarietalCalifornisk udtryk, for billige varietale vine.
Fine WineEngelsk auktionsbegreb om vine der er egnede til at investere i.
Flash détenteMetode til at trække farve ud af druerskaller. Foregår ved at varme druerne op og efterfølgende nedkøling i vakuum.
FlaskebakkeSmå bordskånere for at undgå ringe fra flaskerne.
FlaskesygeEn lugt der kan hænge i flasken umiddelbart efter åbning. Kan stamme fra flere omstænigheder. For eksempel fra mug fra dårlige propper eller fra tilsat svovldioxid. Kan afhjælpes ved aftørring af flaskeåbningen og dekantering.
FlaskeudfældningKrystalagtige flager, som nogen gange optræder i en vin. Må ikke forveksles med bundfald og skader heller ikke vinens kvalitet.
Flavescence doréeSygdom der kan ramme vinplanter.
FlétriVissen.
FleuraisonBlomstring.
Floraison
FloemSivæv, som fører næringsstoffer rundt i vinplanten.
Pfloem
FlurbereinigungOmstrukturering. Bruges om den omstrukturering man lavede af den tyske vinproduktion i anden halvdel af 1900-tallet.
FlygtigVinsmagningudtryk der bruges om vine, der har et alt for højt indhold af eddikesyre.
FodtrædningTraditionel måde at knuse druerne på, under vinfremstilling.
FolieDen beskyttende hætte, som sidder udover proppen og flaskens hals.
FolieskærerEt lille værktøj til at skære folien af flaskehalsen. Kan være et selvstændigt redskab, men kan også være en del af for eksempel en proptrækker.
FormeringPlantens evne til at forplante sig.
Kønnet formeringDen måde en plante formerer sig på, ved hjælp af frø.
Ukønnet formeringForplantning uden brug af frø. For eksempel ved hjælp at skud og afstikkere.
ForstærkningVine som har fået tilsat ekstra spiritus, for at øge mængden af alkohol.
FosforEt vigtig mineral for vinplantens udvikling og fotosyntese.
FotosynteseBiokemisk proces der omdanner vand, kuldioxid og solenergi til sukker.
FoulageKnusning (af druer).
FransdruifAfrikaans navn for "fransk drue".
Frans
FrilagerLagerbygning, hvor der ikke betales told.
FrugtigVinsmagningsudtryk om en vin der har en tydelig drue- eller frugtsmag.
FrühTidlig.
FrøgemmeHele druen - undtagen selve frøet.
FuturesBegreb om vin der købes før den er aftappet.
FyldigVinsmagningsudtryk om en vin der er rig på alkohol og har en mere olieagtig konsistens.
FænologiStudiet af vinplanters udvikling og evnen til at tilpasse sig til forskelligt klima.
GaneVinsmagningsudtryk om hvor i munden vinen virker.
GarrafeiraPrivat vinkælder.
Geneva Double CurtainOpbindingssystem fra USA, hvor vinstokkens krone, deles i to gardiner.
GDC
GeilweilerhofVinforskningsstation i Tyskland.
GeisenheimVinforskningsinstitut i Tyskland.
Generisk vinVin opkaldt/navngivet efter en bestemt vintype.
VarietalVin opkaldt efter den drue, som er dominerende i vinen.
GenstandEt forsøg på at skabe en standart for mængden af den alkohol man indtager. En genstand har altid den samme mængde alkohol i sig, men kan variere fra land til land.
Geographical Information SystemEn database over geografisk, geologiske og klimatiske forhold på jorden.
GIS
GeraniumVinsmagningsudtryk om vin der stinker af knuste geraniumblade.
Global Positioning SystemSatellitbaseret navigationssystem fra USA, der kan kortlægge meget detaljeret.
GPS
GluconobacterEn art eddikesyrebakterier.
GlukoseSukker.
GløggVarm vin med kryderier og sukker.
Glühwein
Mulled wine
Gobelet-opbindingEt opbindingssystem egnet til et tørt klima. Kendes tilbage fra romertiden.
GoldkapselGuldkapsel. En guldfolie man sætter omkring flaskens hals, for at indikere at der er tale om en vin af særlig god kvalitet. Goldkapsel er dog ikke en kontrolleret standart og kan derfor bruges som forgodtbefindende. Er også blevet udvidet med en "lange Goldkapsel" som skulle indikere en endnu bedre vin.
Lange goldkapselLang guldkapsel.
GoûtSmag.
GraddageMåleenhed for klimaforhold.
GrampainsAustralsk vinregion.
GranacciaItaliensk synonym.
Grande marquesEn populær fællesbetegnelse for nogle af de større firmaer i Champagne.
Grand formatEn betegnelse for flasker der er større end 75cl.
Granite BeltAustralsk vinregion.
Grapevine yellowsFællesbetegnelse for en række sygdomme, som kan ramme vinplanter. Den kan dræbe unge planter og beskadige ældre. Der findes inden kendt bekæmpelsesmetode.
GrauGrå.
GravesGrusjord
Great SouthernAustralsk vinregion.
Großes GewächsDen bedste klassifikation af tyske vine. Har været i brug siden 2002. Er blevet en del af den tyske vinlov i 2005.
Erstes Gewächs
GrundstammerDen del af vinplanten, man poder en podekvist på.
PodekvistDen lille kvist, man poder på grundstammen af en anden vinplante.
Ædelris
GrusJordbundstype bestående af små sten.
GrønVinsmagningsudtryk der bruges om vine der endnu ikke virker moden.
GræsagtigVinsmagningudtryk om en vin der har en duft og smag af urter og nyslået græs.
GråskimmelDen ondartede del af Botrytis Cinerea. Sygdom der rammer vinplanter og nedbryder druens beskyttende skal.
Botrytis Klaseråd
GyropaletMetalbeholder til at foretage remuage ved produktion af champagne.
RemueurDen person der foretager remuage.
GæringskarDen beholder, hvor gæringen foregår under produktion af vin. Kan svinge kraftigt i format og materiale.
HalbsüßHalvsød.
HanepootSydafrikansk synonym. Betyder "honingpotte" på afrikaans.
HautHøj.
Haut-PaysHøjland.
HektarEn måleenhed for jordflader. Skrives ha. 1 ha svarer til 10.000 m2 der igen svar til ca. 1,8 tønder land.
HentyAustralsk vinregion.
HilltopsAustralsk vinregion.
Hastings RiverAustralsk vinregion.
GundagaiAustralsk vinregion.
HockBetegnelse for tyske vine der stammer fra Rhinen. Stammer oprindeligt fra det tyske Hochheimer.
HochheimerVine fra Hochheim ved Main, vest for Frankfurt.
HomoklimerBenyttes om områder med samme klima.
Howell MountainCalifornisk vinregion.
Hunter Valley ZoneAustralsk vinregion.
Hvid rådSygdom, som angriber vinplanter. Løsner skallen fra druen og skyldes svampen Coniella Disploidiella.
Coniella Disploidiella
HydrometerVærktøj til at måle faste stoffer, sukkerindhold eller mostvægt i en vin.
HårdVinsmagningudtryk om en vin med mangel på frugt og et højt indhold af garvesyre.
IFOAMInternational Federation of Organic Agriculture Movements. Sammenslutning, som alle økologiske landbrugsorganisationer i hele verden skal være medlem af.
IkonvinBetegnelse som kan bruges om særlig dyre vine.
IncrocioKrydsning
IndekseringMetode til at teste vinplanter for sygdomme.
Indre stavePlanker af egetræ, der nedsænkes. Metode skal giver vinen egetræspræg, selvom vinen opbevares i ståltanke.
INRAInstitut National de la Recherche Agronomique. Den franske specialorganisation for landbrugsforskning.
Integreret produktionEuropæisk vindyrkningssystem til reduktion af miljøforurening.
Integreret skadedyrsbekæmpelseSystem til at bekæmpe skadedyr, med mindst mulig effekt på miljøet.
IPMIntegrated pest management.
International Grape Genome ProjectInternational organisation der forsker i vinplanters gener.
IGGP
InternodieStængelstykket mellem to bladfæster på vinplanten.
Stængelled
Instituto do Vinho do Douro e do PortoInstitut der kontrollerer produktionen af portvin og douro-vine.
JahrgangÅrgang.
Jardin de la FranceFrankrigs have. Synonym for Loire.
JeropigaDruesaft der forhindres i at gære, ved tilsættelse af alkohol.
JordbundsalkalitetEn jordbund er alkalisk når ph er over 8,0.
JordbundsdybdeDet muldlag, hvor planterne vokser i og får deres næring. Betegnes typisk som pløjedybden, eller den dybe rødderne på vinplanterne vokser i.
KabinettDet laveste Prädikat i QmP-kategorien.
KaraffelskilteEt lille skilt, der hænges om karaflens hals. Skiltet fortæller hvad indholdet af karaflen er.
KarantæneMan kan ikke frit bringe vinplanter over landegrænser, uden at de har været i karantæne. Karantænen skal sikre at de ikke bringer sygdomme og skadedyr ind i landet. Nogle gange kan karantænen vare i op til to år.
KasseVin på flasker bliver solgt i kasser, typisk af pap med skillevægge. En standartkasse er på 12 flasker, men finder ofte kasser, med kun plads til 6 flasker, da de er lettere at transportere.
KékUngarsk ord for blå.
KellerKælder.
KlaseVinplantens blomsterstand, efter frugterne er dannet.
KlasegæringGæring, hvor druerne ikke stilles fra stilkene.
GrappeKlase.
Éclaircissage
KlaseudtyndingMetode, hvor man fjerne klaser fra vinplanten, således at de resterende klaser kan modne hurtigere.
Klein KarooSydafrikansk vinregion.
KlimaklassifikationBeskrivelse af forskellige klimatyper i forhold til vindyrkning.
KlonselektionEn metode til forædling af vinplanter, hvor man hele tiden udvælger den bedste vinplante i marken, til at avle videre på.
KloroseEn tilstand, hvor bladene på vinplanterne blive gule på grund af klorofylmangel.
KMWØstrigsk mål for mostvægt.
Kontinentalklima
Maritimt klima
KopulationPodningsmetode, hvor man lægger to skrå snit på podekvisten og et i samme vinkel i vinplanten.
KraterEn 30-45cm høj skål fra oldtidens Grækenland.
Krop
KrystallerKrystalliske aflejringer der nogen gange kan opstå i en flaske vin. Disse krystaller er helt uskadelige og påvirker ikke vinens kvalitet.
KræntningEn tilstand drueklasernes stængler kan komme i, hvor de skrumper ind og visner under modningen. Det skyldes ikke en sygdom, men kan opstå mere eller mindre tilfældigt. Man har en formodning om at skudvækst, vejret og mineraler kan være udslagsgivende.
Water berry
Stiellahme
Dessèchement
KWVKo-operatiewe Wijnbowers Vereniging van Zuid Afrika. Det sydafrikanske vinavlerforbund.
CaveKælder.
LagarPortugisisk navn for det stenkar, hvor man træder og gærer druerne.
LandweinLandvin. En tysk kategori af tør og halvtør bordvin.
Langhorne CreekAustralsk vinregion.
Legno RiccioItaliensk virussygdom, der angriber vinplanter.
LetvinVin med en lavere alkoholstyrke - typisk under 5,5%.
Los CarnerosCalifornisk vinregion.
UdblødningDen proces, hvor man blandt andet trækker farvestoffer garvesyrer ud fra drueskaller, kerner og skilte.
Macéraion
Made wineUdtryk for vin der ikke er produceret af friskplukkede druer.
Malolaktisk gæringBenyttes nogen gange som 2. gæring, hvor man via mælkesyrebakterier nedsætter syren i en vin.
Le malo
MargaroderSkadeinsekter der svækker og dræber vinplanten.
Jordperler
MarkokulationProces, hvor man planter nye grundstammer og poder med nye knopper.
MarqueMærke.
MasDomæne (mest brugt i sydfrankrig).
MeraneseRødvine fra området omkring byen Merano
Meraner
Méthode ancestraleTraditionel metode til fremstilling af mousserende vin.
Méthode champenoiseChampagnemetoden
MilawaAustralsk vinregion.
MistelaUdtryk for en blanding af druesaft og alkohol.
Mistelle
ModerplanteDen plante man hvorfra man tager stiklinger til nye kloner.
ModningDruernes sidste og vigtigste proces op mod høsten.
MoelleuxBlød / rund. Bruges især om halvsøde vine.
MoscatoItaliensk synonym.
MoselleMosel.
Mount VeederCalifornisk vinregion.
MousseSkum.
MudgeeAustralsk vinregion.
MusquéUdtryk for at en vin kan være parfumeret eller muscat-agtig.
MW
NadvervinVin der, i den protestantiske kirke, serveres ved gudstjeneste i forbindelse med nadver.
NagyburgundiUngarsk synonym.
NatureFransk udtryk for en stille vin.
NaturweinVin der ikke har fået tilsat ekstra sukker, for at øge mængden af alkohol.
NekroseVæv på vinplanter der er døende eller død.
NepovirusGruppe af virussygdomme, der er umulige at bekæmpe.
NiederösterrieichØstrigsk vinregion.
Non-vintageIkke-årgangs. Bruges om blandede vine, som kan indeholde resultatet af flere vinhøste.
NV
Oeil-de-PerdrixAgerhøneøje. Smagsudtryk for lyse rosévine.
OesteVest
Ojo de LiebreUngarsk synonym. Betyder "hareøje".
OkulationEn podnings-metode
Skjoldkopulation
OlifantsriverSydafrikansk vinregion.
OpstikDen bule der typisk forekommer i bunden af vinflasker.
Orange RiverSydafrikansk vinregion.
Ullage
PaarlSydafrikansk vinregion.
Pacific NorthwestAmerikansk vinregion.
PadthawayAustralsk vinregion.
PagoVinmark.
PaicinesCalifornisk vinregion.
PalissageUdtyk for opbinding af vine i espalier.
PalmelaPortugisisk vinregion.
Paso RoblesCalifornisk vinregion.
PasserilléDruer der tørrer på vinstikken.
PasteuriseringHurtig opvarmning af fødevarer, så alle bakterier bliver slået ihjel.
PaysLand.
PeberVinsmagningsudtryk som bruges om dels duft af peberfrugt og smagen af sort peber.
PenicilliumSvampesygdom der angriber vinplanter.
PenselDet frugtkød fra druen, som bliver hængende på planten efter plukning.
PergolaOpbindingssystem.
PerlantPerlende.
VinskimmelSvampesygdom der rammer vinplanter.
Vinstokskimmel
Peronospera
PétillantSprudlende
MousseuxMousserende.
Pierces SygeBakteriesygdom hos vinplanter, der ikke kan helbredes.
PigeageDen proces, hvor man presser drueskaller, stilke og kerner tilbage ned i gæringskaret, således at man får optimal ekstraktion.
PiquetteTynd drik lavet af presserester og vand. Brugt i mere end 2000 år og givet af abejdsgiveret til de mest lavtlønnede arbejdere og slaver.
PodningAt sammenføje dele af to forskellige planter, så de vokser sammen til en. Typisk poder man en podekvist på en grundstamme. Podning ka blandt andet bruges som værn mod en række sygdomme. Podning forgår normalt ved at man laver et snit i grundstammen og placerer den tilsnittede ende af kvisten heri.
PointgivningMetode til bedømmelse af vin, opfundet af Robert Parker.
BestøvningOverførsel af pollen mellem planter.
Pollinering
KrydsbestøvningBestøvning mellem planter på tværs af genotype.
SelvbestøvningBestøvning mellem planter af samme genotype.
BiotiskBestøvning fortaget med hjælp fra fugle og insekter.
AbiotiskBestøvning foretaget med hjælp fra vind, vand eller regn.
HarpiksBruges i vinproduktionen til at absorbere farve og lugt.
Polyvinylpyrrolidon
PortvinstangVærktøj til at åbne en gammel portvin, hvor proppen kan risikere at smuldre.
Pot stillProduktionsapparat til destillering.
PresningDen proces i vinproduktionen, hvor man udvinder saft fra druerne, ved at presse dem. Det kan f.eks. være druer, drueklaser, eller presserester.
DruepresseDet instrument man bruger til at presse druer, drueklaser og presserester.
Presse
PrimeaurFransk ord for en ung vin.
PropEn prop lukker den primære adgang til en beholder - for eksempel en vinflaske. Produceres typisk af kork fra korkegen. I dag har mange vinfirmaer dog skiftet korkproppen ud med plastikpropper og skruelåg.
KorkegEt træsort, som har den specielle genskab at man kan skrælle barken af og bruge den til flere formål. Denne bark kalder man for kork og har gode isoleringsegenskaber og evnen til at holde væsker og luftarter indesluttet.
Quercus Suber
Kork
Oideum
PudringUdtryk der bruges om den proces, hvor man spreder kemikalier i pulverform på vinmarken. For eksempel kemikalier mod sygdomme.
Pulp
PyreneesAustralsk vinregion.
QualitätsweinKvalitetsvin. Dækker over QbA og QmP.
RayaStribe.
RécolteHøst.
RécoltantVinavler.
Récoltant-manipulantEn vinavler der producerer sin egen champagne.
RM
RemontageDen proces i gæringskaret, hvor man kontinuert bevæger indholdet, således at man undgår at faststofferne tørrer ud.
RendementUdtryk for udbyttet målt i hl/ha.
RestsukkerDen mængde sukker der er i det færdig vinprodukt. Kan være afgørende for hvor sødlig vinen er. Vine med under 2g/l betegnes som tørre.
RibeiroFlodbred.
RiedØstrigsk ord for en individuel vingård.
RingningMetode, hvor man fjerne en ring af bark hele vejen rund om en gren. Effekten bliver typisk en bedre frugtsætning.
Incision annulaire
AbgefültAftappet.
ChaiVinlagerhus
AfsmagUnormal smag
AgrafAnordningen som holder proppen på flasken, på mousserende vine.
ApagadoAt slukke en ild. Bruges om ugæret druemost med tilsat alkohol.
Vin muté
A. P. Nr.
ÂpreBesk. Bruges om en ung vin, med højt garvesyreindhold.
Arrière-GoûtEftersmag.
YamabudoBlå drue. Vokser på den nordlige del af øen Hokkaido. Sorten er af Vitis Amurensis-familien.
PansaSpansk synonym.
Badacsony 7Grøn drue. Dyrkes i Ungarn, hvor den blev fremavlet i 1950'erne gennem en krydsning af Ezerjó- og Bouvier-drunerne. Benyttes i vid udstrækning i central-europa.
Zenit
Gros Auxerrois
Napa Gamay
Breval
Verduzzo Friulano
Vernaccia di OristanoGrøn drue. Dyrkes i Italien, nærmere bestemt på Sardinien, i nord for byen Oristano, hvor druerne behandles efter sherry-metoden - og giver et resultat som også minder om tør sherry.
Terre Cherny
Åben vinVin på karaffel, serveret på en restauration, uden nærmere angivelse af vinens oprindelse. Ikke nødvendigvis ensbetydende med dårlig vin.
ÆblesyreSyre forekommende i druer og vin. Kan under gæring omdannes til mælkesyre, hvilket kendes som en malolaktisk gæring. Ordet æblesyre kommer af, at syren oprindeligt blev opdaget i æbler.
ZentralkellereiStort kooperativ.
ØnofilVinelsker.
YeclaVindistrikt i det sydøstlige Spanien.
Yarra ValleyVinregion beliggende i den australske stat Victoria.
WeldraGrøn drue. Krydsning af chenin blanc og ugni blanc. Benyttes i Sydafrika.
Weisser Riesling
Baco 22a
Piqupoul de Pays
Denominizione di OrigineItaliens tredjebedste klassifikation, som dog sjældent anvendes.
Garnacha TintaSpansk synonym.
Grenache NoirBlå drue.
GoldmuskatellerMuteret variant.
Grande VidureGammelt synonym fra Bordeaux.
GrilloGrøn drue fra Italien. Benyttes primært til hedvine, blandt andet på grund af sit høje alkoholpotentiale.
GrolleauBlå og grøn drue. Er kun tilladt i rosévine og producerer lette vine, med lavt alkoholindhold.
Grosslot
Muscat d'AlexandrieGrøn drue.
HarriagueSynonym fra Uruguay.
HeidenSweitzisk synonym.
Hondarrabi BeltzaBlå drue. Spansk drue fra Baskerlandet. Indgår i nogle DO vine.
Humagne BlancGrøn drue fra Schweitz. Har været dyrket i over 900 år og er fed og frisk.
Johannisberg
CadarcaRumænsk synonym.
KéknyeluGrøn drue fra Ungarn.
Savignin Rose
KotsifaliBlå drue fra Grækenland. Er bedst til blandinger, hvor den bidrager med blødhed og krydderier.
DouroVindistriktet Douro ligger i Portugal. Druerne dyrkes på stejle terrasser, langs floden fra Peso da Régua, op til den spanske grænse. Siden 1979 har Douro også haft DOC for hvide og røde bordvine.
LairénSpansk synonym.
GrasparossaEn undersort af Lambrusco fra området omkring landsbyen Castelvetro i Italien.
SalaminoEn undersort af Lambrusco fra Santa Croce i Itlaien.
SorbaraEn undersort af Lambrusco fra byen Sorbara i Italien.
Laski RizlingSynonym fra landende i det tidligere Jugoslavien.
Leon MillotBlå drue. Giver koncentrerede vine med en nuance af frugt og høj syre. Dyrkes blandt andet på nogle danske vinmarker.
LimnioBlå drue fra Grækenland. Giver vine med vægt og syre.
Listán
Listán NegroBlå drue - dyrket primært på de Kanariske Øer. Den bruges primært til blandinger, men findes også som enkeltdruevin.
Lladoner PelutSpansk synonym.
AragónSpansk synonym.
Garnacho TintoSpansk synonym.
Tinto AragonésSpansk synonym.
AlicanteFransk synonym.
GranachaItaliensk synonym.
OrmeascoItaliensk synonym.
Douce NoireFransk synonym.
Pinot BlancoSydamerikansk synonym.
MorillonØstrigsk synonym.
Petit VidureFransk synonym.
BidureFransk synonym.
BretonFransk synonym.
BordoItaliensk synonym.
Cabernet FrankItaliensk synonym.
Barbera d'Asti
Barbera Dolce
Barbera Fine
Barbera Forte
Barbera Grossa
Barbera Riccia
Barbera Vera
Cainho BrancoPortugisisk synonym.
PressacFransk synonym.
MalbeckArgentinsk synonym.
LoureiroGrøn drue. Dyrkes primært i Portugal og Spanien. Har høj syre og lav alkohol.
MalmseyBruges om den sødeste vintype fra Madeira. Stammer fra navnet på druen Malvasia.
MalvoisiaIKKE et fransk synonym for Malvasia. Malvoisia bruges i Frankrig som en samlebetegnelse for en række druesorter - for eksempel. Pinot Gris, Maccabéo, Bourboulenc, Clairette, Torbato, og Vermentino.
MammoloBlå drue hvis navn betyder "violer" på italiensk. Har en nuance af, samme blomst, over sig.
Maréchal FochBlå drue fra Frankrig. Dyrkes i stor stil i Canada, USA og Danmark. Giver nuancer lige fra det bløde og frugtige, over i det røgede.
MargaritaBlå drue. En krydsning avlet i Aserbajdsjan.
Muscadet
Grosse RousetteFransk synonym.
ErmitageSchweitzisk synonym.
Ermitage BlancSchweitzisk synonym.
AnzonicaItaliensk synonym.
MelinkBlå drue fra Bulgarien. Giver generelt vine af god kvalitet, men kvaliteten kan være svingende. Der udvikler sig positivt både ved fad- og flaskelagring. Har en snert af kaffe og karamel.
Merlot Noir
Médoc NoirUngarsk synonym.
MeunierBlå drue. Meunier er druens franske navn og betyder "møller". Bruges primært i blandinger hvor den bidrager med blødhed, fedme og frugtige nuancer. Den sætter knop sent og modner tidligt - hvilket gør den egnet til lidt køligere egne rundt om i verden. Er den ene af de 3 druer man må benytte i produktionen af Champagne, sammen med Chardonnay og Pinot Noir. Den dyrkes primært i Champagne i Frankrig og i dele af Tyskland.
Farineux
Noirin Enfariné
Müller-TraubeTysk synonym.
Dusty MillerEngelsk synonym.
MisketGrøn drue fra Bulgarien. Findes også som blå drue og begge er resultatet af en krydsning mellem Dimiat og Riesling.
Criolla ChicaArgentinsk synonym.
Negro CorrienteSynonym fra Peru.
MoletteGrøn drue. Bruges primært i Frankrig - blandt andet i blandinger med Rousette.
Mondeuse NoireBlå drue fra Frankrig. Giver en vin med en snert af blommer, kirsebær og bitterhed.
Morio-MuskatGrøn drue. Tysk krydsning mellem Silvaner og Weissburgunder. Har været en betydelig drue i fremstillingen Liebfraumilch.
MoristelBlå drue. Er måske et synonym for Morrastel. Dyrkes primært i Spanien.
MoscadelloItaliensk variant.
RosenmuskatellerMuteret variant.
Muscat de FrontignanFransk synonym.
Muscat BlancFransk synonym.
Muscat d'AlsaceFransk synonym.
Muscat Canelli
FrontignacAustralsk synonym.
MuskadelSydafrikansk synonym.
MuscadelSydafrikansk synonym.
Moscato BiancoItaliensk synonym.
Moscato CanelliItaliensk synonym.
Moscato d'AstiItaliensk synonym.
Moscato GialloMuteret variant.
Moscato RosaMuteret variant.
Moscatel de Grano MenudoSpansk synonym.
Moscatel de FrotignanSpansk synonym.
Muscat RomainFransk synonym.
Moscatel de AlejandríaSpansk synonym.
Moscatel de EspañaSpansk synonym.
Moscatel Gordo BlancoSpansk synonym.
Moscato de MálagaSpansk synonym.
Moscatel de SetúbalPortugisisk synonym.
Moscato di AlexandriaItaliensk synonym.
ZibibboItaliensk synonym.
Muscat Gordo BlancoAustralsk synonym.
Muskat OttonelTysk synonym.
MuskotályUngarsk synonym.
MouriscoBlå drue fra Portugal. Har en lys farve, høj syre og indgår i portvinsblandinger. Kvaliteten er ikke fantastisk.
MorrastelSpansk synonym.
MorastellSpansk synonym.
EsparteAustralsk synonym.
Estrangle-ChienFransk synonym, der betyder "Hundekvæleren"...
MuscardinBlå drue. Oprindelsen er ukendt, men udgør en del af blandingen til Châteauneuf du Pape. Farven er lys, med en duft af blomster.
PicoutenerItaliensk synonym.
NegoskaBlå drue fra Grækenland. Bruges primært til blandinger.
Negra MoleBlå drue. Giver bløde rødvine der topper tidligt. Kendes fra både Portugal og Spanien.
Negru de DragasaniBlå drue. Stammer fra Rumænien, hvor den er blevet krydset med bl.a. Saperavi. Det er en forholdvis ny drue.
NiagaraGrøn drue. Dyrkes primært i USA og giver et højt udbytte. Sorten er en hybrid mellem Cassady og Concord og tåler ganske lave temperaturer.
OportoUngarsk synonym.
PortugieserBlå drue. Dyrkes som både spisedrue og drue til vinfremstilling. Bleg farve, lav syre og giver et højt udbytte. Stammer muligvis fra Østrig. Giver lette og sødlige vine.
Portugais BleuFransk synonym.
Portugizac CrniKroatisk synonym.
PortugaljkaKroatisk synonym.
OptimaGrøn drue. Tysk krydsning i tilbagegang. Modner tidligt og har et højt sukkerindhold.
Orange MuscatGrøn drue. Er ikke i familie med Muscat. Som navnet antyder, får vinen en nuance af appelsin.
OremusGrøn drue. Krydsning mellem Furmint og Bouvier. Er modtagelig for ædel rådenskab og har et højt sukkerindhold.
OrionGrøn drue. Den mest plantede grønne drue i Danmark. Har meget modstandsdygtig overfor sygdomme og giver syrlige og aromatiske vine.
OrtrugoGrøn drue. Har en mørk farve og et højt indhold af alkohol.
OzGrøn drue. Dyrkes primært i Israel som spisedrue.
PagadebitItaliensk synonym.
PaienSchweizisk synonym.
PardilloGrøn drue. Dyrkes primært i midtspanien.
Pedro GiménezGrøn drue. Ikke den samme drue som Pedro Ximénez. Dyrkes primært i Argentina og Chile, men eksporteres sjældent.
WälscherTysk synonym.
MosterTysk synonym.
Golden ChasselasAmerikansk synonym.
PerriconeBlå drue. Giver mørke og alkoholrige vine.
Petit CourbuGrøn drue. Bruges blandt andet i blandinger, hvor den bidrager med en snert af citrus og sødme.
Petite ArvineGrøn drue. Stammer fra Schweiz. Giver vinen syre og er modtagelig overfor ædelråd. Laves som dessertvin, men også som mere tørre vine, der lagrer godt på flaske.
Petite SirahBlå drue. Bidrager med masser tannin og brombær. Bruges både til enkeltdruevin, men også i blandinger. Blev tidligere antaget for at være identist med druen Durif, men DNA har modvist dette. Må ikke forveksles med Petite Syrah, da det ikke er en Syrah-drue.
Picpoul GrisGrøn drue. Fransk drue med meget begrænset udbredelse. Giver en syrlig vin med en snert af citrus.
Piquepoul NoirPiquepoul betyder "Læbebider" på fransk.
Pineau d'AunisBlå drue. Blandes blandt andet i rød- og rosévine, hvor den bidrager med en smag af peber.
Pinot BeurotFransk synonym.
Weisser BurgunderTysk og østrisk synonym.
Beli PinotSlovensk synonym.
Pinot LiébaultFransk synonym.
Pinot St. GeorgeAmerikansk synonym.
MalvoisieFransk og schweizisk synonym.
Tokay-Pinot Gris
NoirienFransk synonym.
Blauer BurgunderTysk synonym.
Burgundac CrniKroatisk og serbisk synonym.
Preto MartinhoBlå drue. Stammer fra Portugal hvor den giver alkoholrige vine med en mørk farve.
Prieto PicudoBlå drue. Dyrkes primært i Spanien, hvor den giver mørke og bløde vine.
ProcanicoUndersort til Trebbiano.
PXForkortelse for Pedro Ximénez.
Rabo de OvelhaGrøn drue. Kommer fra Portugal og navnet betyder "fårehale". Desværre er der mange forskellige druer i Portugal, der går under dette navn, så det er svært at skrive noget fornuftigt om Rabo de Ovelha.
RabosoBlå drue. Dyrkes i Norditalien og Argentina. Har en mørk farve og kun lidt sukkerindhold. Findes i flere varianter.
Raboso PiaveItaliensk synonym.
Raboso FriularaItaliensk synonym.
Raboso FriularoItaliensk synonym.
RamiscoBlå drue der stammer fra Portugal. Har tykke skalder og enormt meget tannin. Frigiver en duft af mørke bær.
RegentBlå drue. Har høj tannin og giver en krydret vin. Bliver blandt andet plantet i Danmark.
RoditisGrøn drue. Kommer fra Grækenland og dens skaller er lyserøde. Kan tåle lidt køligere klima, der giver vinen godt med syre.
SchioppettinoBlå drue. Stammer fra Italien hvor den får høj syre og alkohol. Har en smag af peber og røde bær.
Ribolla Nera
White Riesling
Riesling RenanoItaliensk synonym.
Riesling-SylvanerSchweizisk synonym.
Rizling
Rizling Zilvani
RobolaGrøn drue. Har et højt indhold af syre.
RondoBlå drue. Giver kraftige vine og dyrkes blandt andet i Danmark.
RomorantinGrøn drue. Fransk drue, udviklet i 1993. Har et noget blakket ry og dyrkes mindre og mindre.
Rossola NeraBlå drue. Italiensk drue, med et meget sløret ophav.
Rossola BiancaItaliensk synonym.
RoupeiroGrøn drue. Stammer fra Portugal hvor den giver lette vine.
BergeronFransk synonym.
St-ÉmilionFransk synonym for Ugni Blanc.
SangiovetoItaliensk synonym.
Sankt LaurentBlå drue. Østisk drue og har en smag af kirsebær. Den gør sig bedst, når den drikkes ung.
SantarénPortugisisk synonym.
SauvignonasseGrøn drue. Chilensk drue, som man tidligere troede var Sauvignon Blanc. Skal drikkes ung.